Min yndlings dims-butik Søstrene Grene er gået sammen med den talentfulde og kreative Frk. Hansen, og resultatet er noget så fint. 4 små videoer med simple men enormt fine og effektfulde DIY’s til julerier. Jeg er særligt vild med den her:
De flotte snefnug kan bruges til mange ting her i julen; på juletræet, i vinduet, over julebordet, som pynt på det dækkede bord…Mulighederne er mange, og de er forholdsvis nemme og hurtige at lave. Idéen med at lægge en skabelon under den gennemsigtige perleplade er god, for det gør det langt mere overskueligt at lægge perlerne på.
I november købte jeg faktisk selv ind til at lave snefnug, men jeg købte mini-perlerne. Jeg fik lavet ét eneste lille fnug, så pakkede jeg det hele sammen igen. Nøj, de der mini-perler er besværlige at sidde med. Det kræver pincet, præcision og mindre hænder end jeg har. Så er Frk. Hansens version altså noget nemmere.
Jeg er så heldig at kende Frk. Hansen en smule, og hun er så hjertevarm og sød. Derfor gør det mig virkelig glad at se at hendes talent bliver mere og mere brugt. Hun laver rigtigt mange smukke DIY’s, og det hun særligt kan er at lave forholdsvis simple ting som ser helt fantastiske ud.
At Søstrene Grene vælger at bruge bloggere fremfor “folk fra branchen” i deres kreative tiltag syntes jeg er virkelig fedt!
Kan du huske Peter Kanin? Nora er helt vild med tegnefilmen, og da Peter, Lily og Benjamin (SPONSORERET) hoppede op af en kasse blev hun ellevild.“Nåååårh, Peter Kanin” lød det igen og igen, og de fik alle sammen kys. Det er hun ret god til, hende den lille.
Historierne om Peter Kanin og hans venner er sådan nogle jeg tror at rigtigt mange af os husker fra vores barndom. Jeg anede ikke hvor gamle de var, og at den første historie blev udgivet helt tilbage i 1902 kom bag på mig. Hvor er det imponerende at de har overlevet så længe og stadig er så populære. Forfatterinden Beatrix Potter havde da også bare det sejeste navn!
Det er sjovt at se ungernes begejstring over at få figurer de kender fra bøger og TV som legetøj. Jeg kan tydeligt huske den begejstring fra jeg selv var lille. Det er bare noget ganske særligt at kunne lege videre i det univers fortællingen åbner for en.
Peter Kanin taler klart mest til Nora, men Otto syntes faktisk også at de små figurer var ret sjove. De kunne jo kæmpe! -Og sådan kan fantasien skabe helt nye universer med de velkendte figurer. Nå ja, og så er der også lige Louis, vores store kat. Han er nemlig også ret pjattet med kanin-bamserne, og stod det til ham var det udelukkende hans. En nat blev jeg vækket af snak, og efter to ture inde ved børnene som snork-sov gik det op for mig at det var Peter Kanin der snakkede inde i stuen. Louis moslede med ham og fik aktiveret hans tale, ha ha.
Bamser, figurer og spil er fra Jollyroom og kan findes lige her. En bamse sammen med en bog er en mega god gave til små børn, syntes jeg.
Indlægget er sponsoreret af Jollyroom, men billeder, ord og meninger er helt mine egne!
Ps: Beklager det gullige lys på billederne. Den her årstid og de mørke eftermiddage er bare ikke optimalt til billedtagning. Især ikke med små, hurtige børn som objekt…
Da jeg var barn ønskede jeg mig i flere år stort set kun Playmobil til jul. Jeg elskede det univers! Alle de små gennemførte detaljer og de mange forskellige mennesker og dyr var helt magiske for mig. Jeg har før fortalt om de minder jeg har fra min barndom, hvor jeg ventede i Fætter BR imens min mor handlede ind. Jeg kunne kigge på reolerne fyldt med Playmobil i evigheder og drømme om at eje det alt sammen. Det gjorde jeg på ingen måde, men det jeg havde var mit yndlingslegetøj i meget lang tid.
Så da jeg blev spurgt om vi ville teste Playmobils nye børnehospital (SPONSORERET) var jeg ikke sen til at takke ja. Jeg håber at vores børn vil finde den samme glæde og magi ved Playmobil som jeg selv gjorde. Og okay, indrømmet…Jeg syntes også selv det var ret fedt da kasserne kom og det hele skulle samles, det var jo som at være barn igen.
Egentlig er Nora lidt for lille med hendes 2,5 år, men jeg havde alligevel en forventning om at hun ville blive begejstret for figurerne. Og ganske rigtigt var det hende der kastede sig over hospitalet med det samme. Især de små babyer, og det at putte figurerne i seng har været et kæmpe hit. Hun er endnu lidt for lille til alle detaljerne, men om et år eller to vil det med garanti være et kæmpe hit at indrette hospitalet med blomsterkrukker og diverse dims samt at bruge de bittesmå sutteflasker, tallerkener, kopper osv.
Otto er med sine 5,5 år mere i målgruppen (som er fra 4 år og op), men rollespilslegene med figurerne er ikke så meget ham. Men det var ambulancen og helikopteren til gengæld. Der er blevet fløjet mange ture rundt herhjemme, og den har ikke fået for lidt med lydeffekterne. Han er en mester til actionlyde! Ambulancen der både kan blinke og sige rigtige udrykningslyde er også mega sej, det syntes de begge to.
Hvis man har børn som af en eller anden grund har meget med lægen og/eller hospitalet at gøre, så tror jeg det er helt genialt at købe børnehospitalet til dem så de kan lege det de oplever ud. Eller hvis ens barn brækker et arm eller et ben, så kunne man fx købe den her lille pakke.
Uanset årsag så er Playmobil bare virkelig godt legetøj i mine øjne, og jeg tror at alle børn der får en pakke med det i under juletræet i år bliver mega glade.
Indlægget er sponsoreret af Playmobil, men billeder, ord og meninger er helt mine egne!
Torsdag eftermiddag pakkede vi børn og bil og kørte ind til Tangkrogen for at se Sculpture by the sea sammen med min mands familie. Da Nora ser havet udbryder hun “vandpyt”! Jeg aner ikke hvor det er gået galt, for vi har da været ved vandet masser af gange med børnene…. Og været ude og sejle med min far og så videre…Men altså, forstadsbarnet ser vand og tænker vandpyt. Ha! Det bliver så godt at flytte tilbage til byen og tæt på havet.
Skulpturerne var fine (nogle mere end andre, naturligvis), vejret var nogenlunde med os, og den mad det øvrige selskab havde taget med var lækkert. Ungerne havde sand overalt da vi kom hjem, og det var generelt en rigtig god oplevelse. Det eneste jeg ærgrer mig lidt over er at der ved stort set alle skulpturer var et lille skilt hvorpå der stod “må ikke berøres”. Det er bare ikke så børnevenligt. Ikke at de skal kunne kravle på det hele, men de får langt mere ud af det hvis de kan få lov til at røre. Det bliver lidt mere sanseligt.
Da vi nåede til strækningen inde i skoven gik det desværre galt. Jeg hjalp Otto ned over en lille skråning fyldt med rødder, og idet jeg selv skulle gå ned, gled jeg og landede direkte på halebenet og bækkenet ned på en rod og den hårde jord. Av for satan! Jeg havde frygteligt ondt og blev lidt bekymret for mit bækken, som jeg jo i perioder har døjet med siden min bækkenløsning i første graviditet. Heldigvis var det bare slaget, og nu er det okay igen bortset fra et blåt mærke.
Mine favoritter fra udstillingen er nok værket lavet af blåmuslinger, spejl-diamanterne og den runde bro. Den håber jeg bliver stående. Og så har jeg en idé: man skærmer den af inde fra og fylder den op med sand indtil den har en børnevenlig dybde. Så kan ungerne trygt lege inde i cirklen, og de voksne kan bade fra ydersiden. Smart!
…inde i en skov. Der er massevis af fugle. Du hører nok en gøg, og du ser måske en ugle. -Åh, Povl Kjøller, din gamle satan. Du har skrevet soundtracket til min barndom, og jeg elsker det!
At det så lige er den sang jeg husker tilbage på nu er ikke helt tilfældigt. I forrige weekend var vi nemlig så heldige at være blevet inviteret til et event i Fårup Sommerland sammen med en hel del andre “mommy-bloggere”. Kamilla fra diary.dk havde arrangeret eventet, og hun har simpelthen gjort det forrygende godt!
Vi havde en rigtig dejlig weekend i nordjylland, og ikke mindst en fantastisk dag i sommerlandet. Vi har været der før, og det jeg syntes er super fedt med Fårup er at der er meget for de små og ikke kun for de store. Nora (2 år) elskede fx Den Røde Baron. Hun ville flyve igen og igen og igen, det var ret fantastisk at opleve hendes begejstring. Den klassiske karrusel var også et kæmpe hit, og hun forelskede sig med det samme i den eneste sorte hest der var. Den lille karrusel på legepladsen for de små var hun også pjattet med, og der har hun nok brugt en time sammenlagt på bare at køre rundt og rundt. Men det største for vores lille pige var helt klart de rigtige heste! Ponyridning var en kæmpe oplevelse for begge børn, men især for Nora. Hun gik helt i selvsving i køen da først hun fik øje på hestene, og græd og skreg ulykkeligt “miiiin tuuuuuur” indtil det rent faktisk blev vores tur. Så snart hun kom op på hesten stoppede gråden, og hun var ét stort og lykkeligt smil. Jeg er sgu’ bange for at vi har fået en hestepige på hånden.
Da vi var i Fårup sidste år kastede Otto (dengang 4 år, nu 5 år) sig for første gang over de lidt vildere ting, og han syntes fx at Mine-Expressen var helt vildt sjov. Men i år ville han alligevel ikke så gerne prøve de vilde ting, og faktisk ville han allerhelst bare lege på den store legeplads. Han var særligt vild med Vulkanen, som udfordrede hans motorik på en god måde. Som den bil-tossede dreng han er, så var racerbilerne selvfølgelig også super fede. Og der er mange flere ting de var vilde med, og havde vi haft nogle med der kendte vores børn, så ville vi også selv have prøvet mange flere ting. Der er nemlig også meget for de voksne, fx flere vilde rutsjebaner. Det må blive næste gang!
Med sommerhus i Hirtshals er det heldigvis ikke sidste gang vi besøger Nordjylland, det er et sted vi kommer hver sommer. Der er meget at opleve, og jeg kan helt klart anbefale at holde sommerferie der. Man kan fx leje et sommerhus eller tage på et af de mange feriecentre i området. Eller man kan campere, hvis man er til den slags.
Tusind tak for invitationen til Kamilla og Fårup. -For en god ordens skyld vil jeg gerne understrege at alt er skrevet med mine egne ord, og at min anbefaling er 100% frivillig. Fårup Sommerland har stået for entré, indkvartering og mad om lørdagen. Tak!