Jeg er latterligt stolt!

minecraft-fastelav-hjemmelavet-kostume-2

Otto er, som så mange andre børn (og voksne, sgu!), fuldstændigt vild med Minecraft. Han elsker det spil, og kan bruge timer på at bygge og nedrive fiktive huse, jagte Endermans, Zombier og Creepers samt sprænge ting i luften.

Så da jeg spurgte Otto hvad han gerne ville være til fastelavn var han ikke i tvivl; Steve med diamant rustning. Lidt af en opgave, men jeg tog den på mig og gik i tænkeboks. Skumpap, limpistol, papir i forskellige farver, hobbykniv, limstift, skum og en hulens masse timer senere:

minecraft-fastelav-hjemmelavet-kostumeminecraft-fastelav-hjemmelavet-kostume-3

Jeg er simpelthen så stolt af det! Må man godt sige det? Hjelmen kan, som man kan se på billedet, tages af så det kun er Steves hovede. Det syntes jeg selv er en ret fed detalje.

Du kan se Otto in action med kostumet på her og her. Jeg har brugt lidt tid på at få den til at sidde godt, så han kan bevæge sig med den.

Det bedste er at Otto har været så begejstret igennem hele processen, og han var så glad da han i dag kunne prøve det helt færdige kostume. Han er ikke til at skyde igennem, man kan bare se hvor sejt han syntes det er at ligne Steve. Jeg glæder mig helt vildt til at se ham få det på når han bliver afleveret i børnehaven i morgen.

Jeg elsker at Otto gerne vil have mig til at lave kostumer til ham, og jeg håber at jeg får lov mange flere år endnu. Og at han selv vil være med på det niveau han kan. Han har fx hjulpet med at klippe firkanter denne gang. Sidste år var han en fra Ninjago, den gyldne ninja. Lidt af processen kan ses her. Det færdige kostume fik jeg vist aldrig delt her på bloggen, men det kan ses her.

Det første kostume jeg lavede til ham var et næsehorn (pun intended!), det kan ses her. Han var sindssygt cute! Året efter var han robot,et kostume jeg lavede med meget små midler da vi var midt i flytning og boede kortvarigt hos min far. Det kan ses her. Så havde han lige et år hvor han gerne ville være Spiderman i den der syntetiske muskeldragt mange børn har, og det skal der selvfølgelig også være plads til.

Mere tid. Sammen.

strandtur2

Lige inden jul lavede vi en aftale herhjemme som skulle træde i kraft efter nytår. -Ej at forveksle med et nytårsfortsæt, det var bare for usandsynligt at overholde aftalen midt i juleferien. Nytårsfortsæt tror jeg nemlig ikke så meget på.

Det lyder måske lidt fjollet, men vi har indført maddage forstået sådan at ugedagene er delt op imellem min mand og jeg. Tanken var at det skulle give os lidt mere overskud i hverdagen, og her nogle uger efter nytår begynder det at give mening. Det er rart at vide hvem der står for indkøb og madlavning den pågældende dag, fremfor at beslutte det om eftermiddagen. Ulvetime og alt det der…. Vi har prøvet at indføre madplaner og ugentligt stor-indkøb et utal af gange, men det kan vi bare ikke få til at fungere for os. Det her er et godt alternativ.

strandturen3 strandtur4En anden del af vores aftale lyder på at vi minimum én gang om ugen skal lave noget særligt sammen med børnene om eftermiddagen. Altså, særligt i den forstand at vi allesammen er fælles om noget. Det kan være en lille udflugt, at spille et spil, se en film, lege gemmeleg osv. Billederne er fra igår hvor vi tog en tur på stranden da vi havde hentet ungerne. De blev mega glade da vi fortalte hvad vi skulle, og selvom vi nok ikke var der mere end 20 minutter fordi det var bidende koldt, så var det virkelig hyggeligt.

Jeg syntes, som jeg har skrevet lidt om flere gange tidligere (fx her), at hverdagen kan være svær at få til at fungere. Der er så meget praktisk der skal ordnes når arbejdsdagen er forbi, alle er trætte og overskuddet er minimalt. Men det her, det er en god ting for os, kan jeg mærke.

strandtur1

Vi, de dårlige mødre! (TAK)

Jeg vil bare lige sige tusind tak for søde kommentarer jeg fik både her, på Instagram og Facebook til mit indlæg om at være en dårlig mor. I er fandme søde!

Vi er åbenbart mange “dårlige mødre” derude, og det er rart at finde ud af at jeg ikke er alene med at have det sådan nu og da. Så tak!

En dag sætter jeg mig ned og svarer på alle kommentarerne én for én, men jeg skal lige have styr på tankerne de satte igang. Jeg har meget mere på hjerte om det her, men er nødt til lige at mærke hvor meget og hvordan jeg gerne vil dele. For dele vil jeg virkelig gerne! Så…more to come.

Jeg er en dårlig mor!

børn

Argh, jeg syntes det er hårdt at være mor til små børn, altså!

Jeg føler mig så utilstrækkelig i rollen som mor lige for tiden, en følelse der kommer og går med jævne mellemrum. Særligt siden vi fik barn nummer to. Jeg syntes det er vanvittigt krævende at have to børn, og har dage hvor jeg på ingen måde føler mig egnet til opgaven….

Den konstante larm, at der hele tiden er nogen der vil have noget fra mig, skaberiet, konfliktløsningerne… Jeg får ondt et særligt sted i hovedet på de dage hvor jeg slet ikke kan kapere det hele. De dage hvor jeg helst bare vil putte dem klokken 17.00 for at få fred. Kender du det?

Jeg ville ønske at jeg havde mere overskud i de perioder hvor det er særligt hårdt. At jeg kunne trække vejret en ekstra gang og forstå hvor deres frustrationer kommer fra. Men jeg syntes virkelig det er svært når det i mine øjne er fuldstændigt åndssvage og ligegyldige ting de flipper skråt over…

Hmm, det er lidt svært at forklare, især fordi at jeg helt tilbage i starten af mit bloggeri besluttede mig for ikke at ville udlevere mine børn. Fortolkningen af det er selvfølgelig meget forskellige og personlig, men for mig handler det om ikke at fortælle om situationer og detaljer jeg ikke selv ville have lyst til at andre skulle læse om mig. Giver det mening?

I virkeligheden handler det heller ikke om dem, de er jo som alle andre børn helt fantastisk dejlige, søde, skøre, sjove og pisse hamrende irriterende. Det handler om mig selv. Mine forventninger og mine tanker om det at være mor. -Og det ér altså bare ikke en dans på roser hver dag. Ihvertfald ikke for mig.

Men det hjælper at få luft for frustrationerne nu og da, og det er lige præcis hvad dette indlæg er til for…Ikke gennemtænkt og velovervejet, bare en tankestrøm på skrift. Håber I tager godt imod det!

Ps: Måske det også er årstiden, jeg skrev ihvertfald et indlæg i samme kategori forrige november, opdagede jeg lige.

Mit yndlingslegetøj!

playmobil6Playmobil Collage 1 Playmobil Collage 2Da jeg var barn ønskede jeg mig i flere år stort set kun Playmobil til jul. Jeg elskede det univers! Alle de små gennemførte detaljer og de mange forskellige mennesker og dyr var helt magiske for mig. Jeg har før fortalt om de minder jeg har fra min barndom, hvor jeg ventede i Fætter BR imens min mor handlede ind. Jeg kunne kigge på reolerne fyldt med Playmobil i evigheder og drømme om at eje det alt sammen. Det gjorde jeg på ingen måde, men det jeg havde var mit yndlingslegetøj i meget lang tid.

Så da jeg blev spurgt om vi ville teste Playmobils nye børnehospital (SPONSORERET) var jeg ikke sen til at takke ja. Jeg håber at vores børn vil finde den samme glæde og magi ved Playmobil som jeg selv gjorde. Og okay, indrømmet…Jeg syntes også selv det var ret fedt da kasserne kom og det hele skulle samles, det var jo som at være barn igen.

Egentlig er Nora lidt for lille med hendes 2,5 år, men jeg havde alligevel en forventning om at hun ville blive begejstret for figurerne. Og ganske rigtigt var det hende der kastede sig over hospitalet med det samme. Især de små babyer, og det at putte figurerne i seng har været et kæmpe hit. Hun er endnu lidt for lille til alle detaljerne, men om et år eller to vil det med garanti være et kæmpe hit at indrette hospitalet med blomsterkrukker og diverse dims samt at bruge de bittesmå sutteflasker, tallerkener, kopper osv.

Otto er med sine 5,5 år mere i målgruppen (som er fra 4 år og op), men rollespilslegene med figurerne er ikke så meget ham. Men det var ambulancen og helikopteren til gengæld. Der er blevet fløjet mange ture rundt herhjemme, og den har ikke fået for lidt med lydeffekterne. Han er en mester til actionlyde! Ambulancen der både kan blinke og sige rigtige udrykningslyde er også mega sej, det syntes de begge to.

Hvis man har børn som af en eller anden grund har meget med lægen og/eller hospitalet at gøre, så tror jeg det er helt genialt at købe børnehospitalet til dem så de kan lege det de oplever ud. Eller hvis ens barn brækker et arm eller et ben, så kunne man fx købe den her lille pakke.

Uanset årsag så er Playmobil bare virkelig godt legetøj i mine øjne, og jeg tror at alle børn der får en pakke med det i under juletræet i år bliver mega glade.

Indlægget er sponsoreret af Playmobil, men billeder, ord og meninger er helt mine egne!