Indretningsdrømme

soveværelses Collage

Jeg drømmer om et soveværelse der emmer af ro, og som indbyder til at komme helt ned i tempo og bare slappe af. Blå og grønne nuancer er så fine, og skulle eftersigende være ret gode at bruge i et soveværelse fordi de har en beroligende effekt. Ihvertfald i de dæmpede nuancer.

Vi har aldrig malet andet end hvidt i vores lejligheder fordi at det er lidt bøvlet med andet når man bor til leje. Men denne gang vil jeg rigtigt gerne lukke havet helt indenfor (vi får det jo lige udenfor vinduerne når vi flytter!) og male soveværelset i en sart blå farve. Og så vil jeg gerne gøre lidt ekstra ud af indretningen i form af planter, billeder og tekstiler.

De lyseblå gardiner er fra Luxaflex og bare så pæne. Sikkert også ret dyre, det har jeg slet ikke turde kigge på endnu, ha ha. Den lille kommode fra IKEA tror jeg vil fungere ret godt som et lille sengebord, jeg mangler ihvertfald ofte en skuffe til elastikker, hårnåle osv. Gulvtæppet fandt jeg via eBay, det kan købes i flere størrelser. Jeg er vild med både dets farver og mønster. Og så er der bare ikke noget bedre for bare tæer end sådan nogle tykke gulvtæpper. Sengetøjet med palmer er mega pænt, det er fra Auping og hedder Palm Groove. Rensdyrsskindet er sådan en ting jeg pludseligt ønskede mig efter vores besøg i Oslo tidligere på året. Der så og følte jeg på et og hørte hvor de kom fra. Jeg syntes bestemt at man skal tage vare på hele dyret når kødet spises, og skindene er virkelig fine og bløde. Bumlingen som vægmodel var jeg heldig at finde brugt for et par måneder siden, og den glæder jeg mig til at få op. Om det bliver i soveværelset vides endnu ikke, men jeg syntes den passer godt ind. En fiskebowle kunne også være hyggeligt, men det er måske lidt et gamble med vildkatten i familien.

Ja altså, idéer og store ambitioner er der nok af. Om jeg så rent faktisk kan holde soveværelset i sådan en rolig atmosfære må tiden vise. Store bunker af vasketøj mere eller mindre i (læs: udenfor) IKEA poser bidrager ligesom ikke rigtigt til den rolige stemning jeg drømmer om, og jeg skal blankt erkende at det størstedelen af tiden er sådan det ser ud i vores nuværende soveværelse. -Som jeg ellers tidligere har fanget på en god dag her.

Cover Love

Cover Collage

Jeg syntes det er ret svært at finde fine covers til min iphone 6. Eller, jeg syntes det var svært indtil jeg kom i tanke om at den slags jo kan findes på Etsy. Så igår aftes brugte jeg et godt stykke tid på at scrolle i Etsy-appen, og jeg fandt mange covers jeg gerne ville eje. Valget faldt på nummer 1 i collagen ovenfor, og jeg glææææder mig til det lander på matriklen.

Jeg tænkte at der måske er andre der også syntes det er svært at finde flotte covers, så derfor deler jeg lige mine favoritter fra gårdagens browsing med jer her. Man kan vidst godt ane min yndlingsfarve….Og så tror jeg at ens cover siger lidt om ens personlighed. Hvad tror du?

1: Mint Seafoam Polkadot 2: Mint Ombre Herringbone 3: Cream Birds 4: Mint Mermaid 5: Coral Painted Dot 6: Mint Wood Herringbone 7: Coral Geometric Wood 8: Mint Geometric Wood 9: Gold Pineapple 10: Geometric Blue

Indlægget indeholder affiliate links. Se min reklamepolitik her.

 

Fedt, nyt og lækkert design på Upcomers

IMG_6179

Screen dump fra @upcomers på Instagram

I weekenden slår designermarkedet Upcomers dørene op i Spinderihallerne i Vejle, og jeg glæder mig personligt rigtigt meget til at besøge det. Desværre kan jeg først selv komme afsted søndag, da jeg skal hjælpe til ved en venindes bryllup lørdag. -På den slags markeder hvor det meste er unikum og/eller i meget små oplag er det selvfølgelig mest oplagt at komme på førstedagen, så jeg håber at der stadig er en masse lækkert tilbage søndag.

Om ikke andet er der en helt masse mennesker jeg glæder mig til at møde og gense. En stor del af de medvirkende er nemlig folk fra blogverdenen, hvoraf flere er blevet venner/gode bekendte. Det er jo det her med netværket som jeg skrev lidt om forleden

Fx kommer My:minMy, Karina Bækkelund, Revurderet, Pescno, Gefiltefish, G-uld, Oh Deer, foof og mange, mange flere. Du kan se den komplette udstillerliste her.

Jeg er bange for at der vil være rigtigt mange fristelser! Skal du afsted?

Vævesalon – Jeg elsker netværk!

vævesalon-1 vævesalon-2 vævesalon-3 vævesalon-4 vævesalon-5 vævesalon-6

 

Den absolut bedste ting det her bloggeri har ført med sig er det netværk jeg har fået. Et netværk fyldt af kreative, initiativrige, hjælpsomme, søde og dejlige kvinder. På kryds og på tværs. Jeg elsker det!

I lørdags var jeg inviteret til vævesalon i Astrid Skibsteds værksted sammen med en håndfuld andre kvinder. Astrid har designet en væv der fanger tendensen med vægtæpper men fjerner 70’er referencen, og den skulle vi prøve kræfter med. Den er virkelig fin, syntes jeg. Og ret nem at arbejde med. Den fåes både i klar akryl og i MDF, som giver to ret forskellige udtryk. Det smarte er at ens væveværk kan hænges direkte op på væggen når man er færdig, væven fungerer nemlig også som ramme.

Det var sådan en hyggelig og lærerig eftermiddag. Jeg nåede naturligvis ikke at blive færdig med mit væve-værk, for snakken går jo også lystigt når man er i gode damers selskab. Tusind tak for en dejlig dag Astrid, Mette, Karina, Gabriella og Pernille.

Formland i planter, farver og teksturer

Torsdag formiddag trillede søde Pernille Pescno ind på vores parkeringsplads for at samle mig op, og så kørte vi sammen til Herning og Formland. Jeg har været der et par gange før, og det har ikke været lige inspirerende hver gang, så jeg var spændt på hvordan besøget ville være i år. Heldigvis blev jeg meget positivt overrasket i år, det var dejligt!

Pernille og jeg var sammen med to håndfulde andre bloggere inviteret til en gåtur rundt på messen ledet af Laura fra The Sweet Spot, hvor vi stoppede op ved stande Laura syntes vi skulle se. Det var hyggeligt og spændende, ikke mindst fordi at selskabet var rigtigt godt. Det er skønt at møde nye og gense bekendte bloggere. Hele det sociale aspekt er stadig den del af Blogland jeg er gladest for.

Nå, men tilbage til messen og inspirationen. Der er ingen tvivl om at indtoget af grønne planter fortsætter i 2015, og man kan roligt gange op med cirka hundrede for at få nok. Masser af grønt, og jeg er vild med det! Den grønne farve er jeg også ret sikker på vinder stort indpas i løbet af året her, men tiden må vise om jeg får ret. Hele slow-living trenden peger lidt den vej, ikke?

Jeg blev meget inspireret af trendzonen med terrarier og masser af smukke sager, som Eckmann Studio stod bag. Jeg fik sådan lyst til at holde en bryllupsfest under de mamge terrarier der var hængt op over en lille sushi-restaurant. Det så fantastisk ud! Der blev afholdt populære workshops i at lave sine egne hængende terrarier, men desværre løb de tør for planter inden vi kom til. Pernille og jeg har planlagt vores egen lille private workshop i stedet, så mere om terrarier en anden gang.

Da jeg kom hjem og gik mine billeder igennem, opdagede jeg at jeg har været meget optaget af teksturer på messen. Næsten alle mine billeder var af overflader og lignende. Fx det fantastiske naturfarvede garn fra (g)uld, som har nogle virkelig dragende og smukke farver. -Og nu vi er ved smukke farver, så er der også et lille udblik fra PEJ gruppens farve-cones som viser deres bud på trend-farver i efterår/vinter 2015. Der var virkelig nogle lækre toner i mellem.

Vores Sweet Insta Walk (tjek #sweetinstawalk på Instagram for mange flere billeder fra os der var med. God inspiration) sluttede af med et rigtigt hyggeligt kaffe/kage-bord dækket af RICE, hvor vi fik en masse lækkerier at spise og fik kævlet en masse med hinanden. Og taget billeder, som I kan se Anne Krittewitt i fuld gang med her på mit sidste billede.

Jeg håber at billederne jeg deler her kan inspirere jer derude. Er der noget I er faldet for, og gerne vil vide hvor kommer fra, så skal I endelig spørge. Så skal jeg nok forsøge at finde ud af det!