Jeg er latterligt stolt!

minecraft-fastelav-hjemmelavet-kostume-2

Otto er, som så mange andre børn (og voksne, sgu!), fuldstændigt vild med Minecraft. Han elsker det spil, og kan bruge timer på at bygge og nedrive fiktive huse, jagte Endermans, Zombier og Creepers samt sprænge ting i luften.

Så da jeg spurgte Otto hvad han gerne ville være til fastelavn var han ikke i tvivl; Steve med diamant rustning. Lidt af en opgave, men jeg tog den på mig og gik i tænkeboks. Skumpap, limpistol, papir i forskellige farver, hobbykniv, limstift, skum og en hulens masse timer senere:

minecraft-fastelav-hjemmelavet-kostumeminecraft-fastelav-hjemmelavet-kostume-3

Jeg er simpelthen så stolt af det! Må man godt sige det? Hjelmen kan, som man kan se på billedet, tages af så det kun er Steves hovede. Det syntes jeg selv er en ret fed detalje.

Du kan se Otto in action med kostumet på her og her. Jeg har brugt lidt tid på at få den til at sidde godt, så han kan bevæge sig med den.

Det bedste er at Otto har været så begejstret igennem hele processen, og han var så glad da han i dag kunne prøve det helt færdige kostume. Han er ikke til at skyde igennem, man kan bare se hvor sejt han syntes det er at ligne Steve. Jeg glæder mig helt vildt til at se ham få det på når han bliver afleveret i børnehaven i morgen.

Jeg elsker at Otto gerne vil have mig til at lave kostumer til ham, og jeg håber at jeg får lov mange flere år endnu. Og at han selv vil være med på det niveau han kan. Han har fx hjulpet med at klippe firkanter denne gang. Sidste år var han en fra Ninjago, den gyldne ninja. Lidt af processen kan ses her. Det færdige kostume fik jeg vist aldrig delt her på bloggen, men det kan ses her.

Det første kostume jeg lavede til ham var et næsehorn (pun intended!), det kan ses her. Han var sindssygt cute! Året efter var han robot,et kostume jeg lavede med meget små midler da vi var midt i flytning og boede kortvarigt hos min far. Det kan ses her. Så havde han lige et år hvor han gerne ville være Spiderman i den der syntetiske muskeldragt mange børn har, og det skal der selvfølgelig også være plads til.

Løvetæmmeren (DIY til Cirkus Summarum)

Løvemanke2løvemanke CollageWRAUW! Løven er vild, farlig og dygtig til at lave tricks. Og ret så sød ♡

Min næste DIY for Cirkus Summarum er klar, og den her er meget nem! Større børn kan fx sagtens være med til at lave pompom’er og binde “ild” på hulahop-ringen. Det sværeste er at sy alle pompom’erne fast på huen, men det er slet ikke så galt. Når løvemanken er færdig kan ungerne lege løvetæmmer og lave tricks med en ildring.

løvemanke Collage3Du skal bruge ca. 10 nøgler uld i passende farver. De fineste pompom’er laves i uld. Så får man tætte og “fluffy” pompom’er. Jeg har brugt Peruvian Highland Wool, som Yarnfreak har været så søde at sponsorere til projektet, i farverne Orange, Orange melange, Lys gul, Sennep, Brun melange,  Gulerod.

Derudover skal du bruge:

·Et sæt pompom makers i str. stor. -Det er verdens nemmeste måde at lave pompom’er på, og det går stærkt!

·Kraftig sytråd og en synål der passer til.

·En bomuldshjelm dit barn kan passe.

·En saks.

·En hulahop-ring

Start med at lave en helt masse pompom’er i begge størrelser. Husk at stramme godt til med den kraftige sytråd, og bind en knude inden du klipper garnet op og tager pompom’en fri. Jeg brugte tre tråde af forskellige farver samtidigt, og lavede tre forskellige farvevarianter. Fyld ikke pompom-makeren helt ud. -Faktisk ville jeg nok lave mine pompom’er mere luftige hvis jeg skulle lave en ny manke, så det vil jeg anbefale dig at gøre. Min løvemanke er lige på grænsen til at være for tung.

Når du har lavet pompom’er af næsten alt dit garn skal du sy dem fast på huen. Jeg startede hele vejen rundt langs kanten, og fyldte derefter resten af huen ud som det lige passede. Tænk på at forskyde pompom’erne lidt, så der ikke kommer “huller”. Jeg syede også en pompom i starten af hvert bindebånd, så manken slutter tæt om ansigtet når den kommer på.

Når du er tilfreds med placeringen og mængden af dine pompom’er, så er huen færdig. Så skal der bare bindes lidt garn fast på hulahop-ringen, og så er I klar til at lege løvetæmmer med ildring.

Håber I får masser af god leg og sjov ud af min lille DIY. -Og måske en idé til næste års fastelavnskostume 🙂

Tusind tak til Yarnfreak for at stille materialer til rådighed, og tak til Cirkus Summarum for at invitere mig med til at inspirere til cirkus hele året. Du kan se denne og andre fine DIY’s lige her i Cirkus Summarum’s Legekasse.

Løvemanke3Løvemanke4løvemanke Collage

 

Fastelavnskostume coming up!

Otto vil gerne være den gyldne ninja fra Ninjago til fastelavn i år, og han ville gerne lade mig lave dragten til ham. Wohoo, jeg var ellers bange for at de dage var forbi, da han sidste år bare gerne ville være Spiderman i en købt dragt.

Jeg har været igang ved symaskinerne, og dragten er stort set færdig nu. Mangler lige nogle detaljer, men bukser og trøje er klaret. Da drengen råbte “wow mor, den er helt ligesom på filmen” om forsiden af trøjen, blev jeg så glad. Hvor er det fedt at kunne lave kostumer sammen med ham! Han har allerede bedt om et Batmankostume, så forhåbentlig kan jeg få lov lidt endnu. Jeg skal nok vise dragten frem når den er helt færdig, og prøve at forklare lidt af det jeg har lavet.

Hvad skal jeres unger være til fastelavn? Jeg tror der kommer rigtigt mange små Elsa’er rundt omkring i Danmark, ha ha. Det er sødt.

Otto Robotto (uge 6)

Uge 6 – 2013

I dag afleverede vi Otto Robotto i vuggestuen, klar til fastelavn. Kostumet lavede vi færdigt igår, og der blev billedet også taget. Det er via Instagram, og er altså ikke i verdens bedste kvalitet, men vi kører på lånt hjem i denne uge så alt er ikke helt så high tech som det plejer.

Otto er vildt glad for sit robot-kostume, og mener selv han er verdens hurtigste robot når han løber. Og han kan flyve! Hvad man ikke kan se på billedet er at der står ROBOTTO under risten på maven, og at der også en er rist bagpå. Jeg har lavet dragten af en papirpose som jeg klippede til og tapede godt sammen. Så limede jeg sølvpapir på og stabiliserede ærmegab og kanter med mere tape. Posens snoede papirhåndtag blev sat på igen i en passende længde over skuldrene, for at holde dragten oppe. Så tegnede min kæreste ristene på med posca-tusch, og vi pyntede med nogle runde farvede klistermærker. Hatten lavede vi for noget tid siden, og her brugte jeg en grim halv fodboldformet hat fra nytårsaften som base, limede sølvpapir på og lavede et spir af en gammel strømpepind og en træperle. Det limede jeg på med en limpistol, og beklædte også det med sølvpapir. Smuk tape fra Seventy Tree (købt lige her) afsluttede kanten.

Med tanke på at vi har lavet det udelukkende af ting vi lige havde ved hånden, og at selve dragten blev kreeret efter at vi flyttede ud i min fars hus midlertidigt (vi flytter først ind i det nye hus på lørdag, men flyttede ud af lejligheden i fredags så der kunne males etc.), så er jeg virkelig stolt over resultatet. Otto Robotto. Så bliver det ikke meget bedre!

Gensyn med et næsehorn / Reunion with a rhino

Fastelavn nærmer sig med hastige skridt, og her i huset har vi snakket meget om Otto’s kostume fra sidste år. Jeg syede en næsehornsdragt til ham, og han elskede den. Desværre er den for lille nu, men havde den ikke været det havde han med glæde brugt den igen. Han elskede den dragt!

I år er det en robot der er på tegnebrættet, og første del af kostumet viste jeg frem i sidste uge. Det er måske sidste gang vi kan klæde ham ud med hans navn som omdrejningspunkt (først Otto er et næsehorn og nu Otto Robotto), men lad os nu se. Vi har jo også en aviator i familien, så måske det bliver temaet næste år. Hvad skal dine unger være, og laver I selv kostumer?

———————————————————————————————————————–

Fastelavn (a danish kind of halloween) is coming up, and the rhino-costume is what I made for Otto last year. He loved it! This year he’ll be going as a robot. Maybe he’ll be going as an aviator next year, since it’s part of our family history and why he’s named Otto.