I lørdags havde jeg en rigtigt hyggelig dag i Kählers flagskibsbutik Kähler & Friends her i Århus. De havde inviteret mig ind for at pynte cupcakes live i butikken og style det hele med deres farvelade-glade Mano stel.

Jeg nød at få fingrene i fondant, frosting og sprinkles igen. Det er længe siden sidst, og det var en fryd at få lov til at lege med idéer. De fineste cupcakes jeg fik lavet, selvom de også var de allermest simple, var uden tvivl de små frostingskyer med luftballoner (som er købt i Tiger).

Jeg arbejdede for første gang med færdiglavet fondant og overtræksmarcipan, noget som Odense Marcipan for nyligt har lanceret. Det var en fryd! Super nemt at arbejde med, og slet ikke så syntetisk i smagen som det jeg tidligere har smagt. De åbner egen webshop med hele sortimentet i uge 41, så hvis der skal leges med ungerne i efterårsferien er tippet hermed givet videre. Jeg sværger normalt til at lave det selv, men nogle gange skal det gå lidt stærkt og det kan være rart at kunne købe sig fra det. Især hvis man gerne vil have mange farver at lege med. Jeg vil også gerne lige give et shout-out til mine tidligere kollegaer bagetid.dk, de har et kæmpe sortiment og alt hvad hjertet begærer. Og så vil jeg da også lige benytte lejligheden til at minde jer om min bog, hvis I nu ikke har fået købt den endnu 😉

Der var rigtigt mange mennesker forbi, og der røg tæt på 250 smagsprøver i form af minicupcakes i løbet af de timer jeg var der. Tak til jer der kiggede forbi og gav jer til kende, det er så hyggeligt at få ansigt på jer der læser med!

Hvis du følger mig på Instagram har du sikkert bemærket at jeg var en tur i Spanien i sidste uge. En tur sammen med en flok skønne bloggere for at høre om bæredygtighed indenfor tomatdyrkning. Det var Knorr der inviterede, og i første omgang tænkte jeg lidt over deres brand og hvad jeg forbinder dem med. For mig er Knorr den nemme løsning, især for børnefamilier, men faktisk ikke noget vi bruger herhjemme.

Jeg har altid tænkt at fx en suppe lavet på en pulverblanding ikke kan være så sund og nærende som en suppe lavet på friske grøntsager. Hvad jeg ikke vidste var dog at pulveret består af grøntsager hvor alt væde er trukket ud, som fx tomater, og ikke af pulver som er halvt grøntsager/halvt noget andet. Vi besøgte en fabrik der producerer tomatpuré og tomatpulver, og jeg har aldrig smagt noget der smagte så intenst af tomat. -Og det ér 100% ren tomat, intet andet. Mængden af vitaminer og antioxidanter er meget koncentreret, så mine fordomme kom mig til skamme. Pulvermad kan være virkelig sundt. Who knew?!

Nå, men for mig var det virkelig interessante med turen det her med bæredygtighed. Jeg var spændt på at lære mere om begrebet, og se hvordan de implementerer det i deres processer. Især da jeg hørte at de bruger dyr som naturlig bekæmpelse for at skære drastisk ned på antallet af sprøjtninger. Jeg elsker jo dyr, som de fleste af jer sikkert har fanget, så jeg var virkelig spændt på at se hvordan det foregik.

Farmen vi besøgte er ejet af en virksomhed der hedder Transa, og en af de ting de blandt andet gør er at forbedre vilkårene rundt omkring markerne for de dyr der spiser skadedyrene. Der er lavet “sheltere” for diverse bier, hvepse og sommerfugle, stenhøje hvor reptiler kan finde skygge, små damme hvor frøer kan svømme rundt, og ikke mindst er der sat en masse fuglehuse op der passer til de arter der er gode at have i området. Vi var så heldige at være med til en udsættelse af to unge falke, og det var virkelig en stor oplevelse for mig. De flyver godt nok til Afrika inden længe, men Transas håb er at de vender tilbage til netop samme område når de flyver hjemad igen. Jeg syntes det er enormt fascinerende at bruge dyr som skadedyrsbekæmpelse!

En anden ting de gjorde som jeg syntes var spændende, var at vande under jorden. De har simpelthen gravet slanger ned under jorden hvor planterne har deres rødder, og på den måde kan de bruge meget mindre vand når der skal vandes fordi at der ikke er en stor del der fordamper, og samtidigt undgår de meget ukrudt fordi at jorden ikke er våd på toppen. Det er virkelig smart! Meget teknisk og imponerende system.

Det var en stor oplevelse at være med ude i tomatmarkerne og se hvordan tomaterne gror, hvordan de høstes og hvordan de transporteres videre til fabrikken. Det er forøvrigt også en del af den bæredygtige tilgang at fabrikken ligger indenfor en rimelig afstand fra markerne. I de 2,5 måned hvor tomaterne høstes kommer der dagligt 6 millioner kilo tomater ind på fabrikken vi besøgte. Det er så vildt!

Tomatturen har været en fantastisk oplevelse, ikke mindst pga det gode selskab og de smukke omgivelser. More to come!

I søndags viste jeg et billede på Instagram, af nogle kanelsnurrer jeg havde bagt i anledningen af min mands fødselsdag. Det billede fik simpelthen så mange likes og kommentarer, at jeg tænker en opskrift er på sin plads.

Jeg lærte at bage kanelsnurrer da jeg boede i Sverige, og min opskrift er også fra den tid. De er virkelig gode! Hemmeligheden ligger måske i at der er dobbelt så meget fyld som i de fleste andre opskrifter.

Lige inden sommeren sådan rigtigt startede var jeg inviteret forbi en af Birthe Gleerup‘s miljøvenlige saloner her i Århus. Ikke for at blive klippet, men for at blive farvet. Hos frisør! Det var første gang i flere år at det skulle ske, men jeg håber ikke at det bliver den sidste. For nøj, hvor blev mit hår pænt!

Jeg har farvet mit hår stort set selv siden jeg var ung teenager, og selvom det fungerer ganske okay, så ender det ofte med at mit hår bliver meget farvemættet. Der er ikke så meget spil i det, og det kan virke tungt og livløst. -Hvilket det nok også er efter alle disse år med farvning, men altså….jeg føler mig bare ikke som mig i min egen jordbærblonde farve.

Jeg håbede at frisøren kunne lave reflekser i mit hår, som ville tilføre lidt liv og glans, men endelig ikke få mit hår til at se stribet ud. Efter en god snak med Mia (frisør i salonen i Badstuegade) gik hun igang, og der er altså bare noget særligt over at være til frisør; Mig-tid! Mia forklarede mig lidt om hvordan de farver de bruger fungerer, og miljørigtige farver er jo bare noget helt andet end de ret skrappe kemikalier jeg normalt bruger hjemme.

Da hun var færdig med at farve og havde fønet mit kæmpe hår fint og glat, var jeg så glad! Mit tunge, kedelige hår så pludseligt fint og lækkert ud, og der var kommet lidt reflekser i. Mia forklarede mig at der ville ske meget med en behandling eller to mere, og jeg vil virkelig gerne have det gjort ved lejlighed, for det er uden tvivl den fineste hårfarve jeg har haft til dato.

OBS: Dette indlæg har været en give away, men efter vinderen er trukket har jeg redigeret den del ud af teksten. Kommentarerne afslører dog konkurrence-elementet der var med, ha ha. Se min reklamepolitik her.

Der har været lidt stille på bloggen de sidste uger, og for så vidt også på Instagram. Ikke at jeg ikke dagligt har lagt mindst et billede op derovre, men det har ikke været i helt samme omfang som jeg plejer. Jeg er lidt mæt. Og lidt træt. Og jeg har hovedet fuldt af eksamener, dagligdag, fremtid, børneliv og syge unger.

Jeg har været til en enkelt eksamen (skriftlig engelsk) og har stadig tre andre foran mig; religion, mundtlig engelsk og samfundsfag i nævnte rækkefølge. Det er en fuld HF jeg er igang med at tage via enkeltfag, og jeg har endnu et år med studier foran mig før jeg er færdig. Tager den lidt med ro og studerer det meste hjemmefra. Det er en studieform der passer mig godt, fordi jeg selv tilrettelægger min tid. Og fordi jeg ikke skal møde op i en klasse dagligt. En klasse hvor størstedelen er en del år yngre end mig selv. Jeg er jo ved at være gammel. 32 år til oktober. Usch!

Men hvorfor er det så lige at jeg ikke har en studentereksamen når jeg er så gammel, tænker du måske? Jeg har skrevet om min baggrund flere gange tidligere, men der kommer jo selvfølgelig hele tiden nye til som måske ikke kender min historie. På instagram er der ofte folk der spørger hvad jeg læser. Det er slet ikke spændende, bare en HF via VUC. Det lyder så….useriøst og nederen, rent ud sagt. Syntes du ikke?

Men faktisk er jeg stolt af vejen jeg har taget op til det her. Jeg har nemlig lavet rigtigt mange spændende ting, og været selvstændig hele to gange. Da mange af mine venner og veninder begyndte i gymnasiet tog jeg Den Frie Ungdomsuddannelse i stedet. Jeg havde fokus på tøjdesign og fotografi, og har en del kurser indenfor de felter på CV’et. Siden blev jeg uddannet mønsterkonstruktør og arbejdede i nogle år som selvstændig tøjdesigner og butiksindehaver. Det kan du læse meget mere om i indlægget her.

Jeg har også arbejdet som kulturproducent for unge i en del år, hvor jeg har lavet alt fra at arrangere forskellige kreative workshops, foredrag og festivaller, til at drive et kreativt værksted og arrangere modeshows, filmaftener og udstillinger. Og meget mere. Det var nogle super spændende år og til dato et af de bedste jobs jeg har haft.

Alt dette var mens jeg boede i Sverige, så da jeg fandt kærligheden i Danmark og vendte hjem igen sagde jeg også farvel til både arbejdet som selvstændig og som kulturproducent. Jeg fik i stedet arbejde som medhjælper på et fritidshjem hvor jeg stod for den daglige drift af et kreativt værksted for ungerne, et job jeg også nød meget.

Så blev jeg gravid med Otto, og vi besluttede os for at flytte fra København og hjem til Århus pga. familieforhold. Da min barsel nærmede sig sin ende planlagde jeg at begynde på VUC, med henblik på at jeg skulle videre på universitetet efterfølgende. Jeg kom godt igang med mine enkeltfag, men samtidigt begyndte min hobby med at holde workshops i kunsten at pynte cupcakes at tage fart. Pludseligt endte jeg i Aftenshowet med stemplet “cupcakeekspert” i nakken, og så tog det for alvor fart. Så jeg valgte endnu engang at hoppe ud som selvstændig, denne gang med Cupcakefabrikken. Jeg havde så travlt at studierne måtte vige, og i et par år har jeg arbejdet på fuld tid med mine cupcakeworkshops. Jeg har også udgivet en bog om cupcakes undervejs.

Så fik vi endnu et barn, lille Nora, og i løbet af min barsel med hende besluttede jeg mig for at stoppe cupcake-eventyret og påbegynde uddannelsen igen. Så der er jeg nu. I gang med at færdiggøre de fag jeg mangler, og i gang med at finde ud hvad jeg skal når jeg har det fulde diplom. Da jeg i sin tid begyndte på VUC havde jeg planer om at skulle studere ‘æstetik og kultur’ på universitetet, men jeg tror ikke det er det jeg skal længere. Det er stadig super spændende, men jeg tror at jeg vil få svært ved at forene arbejdet med familielivet. Min interesse for PR, kommunikation og de sociale medier er vokset meget i løbet af årene, så jeg tror at det er den vej jeg skal. Men om det bliver via en uddannelse eller via et job må tiden vise. Jeg er åben for det meste, og spændt på hvad fremtiden har at byde mig.

Jeg har ihvertfald meget at byde den. Bare vent og se!

Puha, det her indlæg tog en helt anden drejning end jeg først havde tænkt. Hvis du har læst med så langt er du rimelig sej. Tak!