Tør man sige tilbage?

Jeg har haft den længste blog-pause jeg nogensinde har haft, tror jeg!

Den har langt hen ad vejen været ufrivillig, da jeg desværre var så uheldig at min computer crashede midt i december. Om den og mine mange billeder af ungerne m.m. står til at redde vides endnu ikke, for de sidste mange måneder har nemlig også båret præg af at min elskede mand har arbejdet på sin bacheloropgave, så alt andet har stået lidt på standby. I morgen skal han op og forsvare opgaven, og når han (selvfølgelig!) kommer bestået ud er han færdiguddannet. Det bliver stort!

I tiden hvor bloggen har ligget øde hen, har jeg tænkt meget på den og hvad jeg gerne vil med den fremover. Jeg er endnu ikke helt på plads i det, men jeg kan mærke at min lyst til bloggen er på vej tilbage og det glæder mig. Jeg kan jo faktisk ret godt lide at blogge.

En af de ting jeg véd, at jeg gerne vil vende tilbage til er at tage billeder. Ikke bare instagrams og billeder af vores unger, men rigtige fotos med mine elskede kameraer. Det er en passion der længe har lidt under tidsnød og minimalt overskud, men i år skal den passion næres igen og jeg startede faktisk allerede igår.

Vejret var helt fantastisk smukt, Otto besøgte en ven og Nora sov middagslur hjemme hos den studerende far, så jeg pakkede mit kamera i tasken og cyklede ud til Den Permanente (en lille strand tæt på byen her i Aarhus). Det kom der følgende billeder ud af, hvoraf nogle få er fra og af Aarhus Ø hvor vi bor. Her er så smukt.

foggyday-1 foggyday-2 foggyday-5foggyday-4 foggyday-3foggyday-7foggyday-8

foggyday-9foggyday-10Håber du kan lide dem, mine fotografier. Og at du stadig læser med derude?!

Canon meets Melly (og Berlin)

Så fik jeg syet min kamerastrop i Melly fra Liberty, og jeg syntes det ser rigtig godt ud. Jeg lærte af min fejl, og denne gang strøg jeg et lag vlieseline på stoffet før jeg gik igang, og så lavede jeg stroppen så lang at den kunne sidde ud over de to “læder”-dimser på den originale strop. Nu er stroppen mere fast i det, og kan ikke krølle så let som den første. Og det at den sidder lidt ud over det ru “læder” gør, at den ikke glider op langs originalstroppen som den første også havde en tendens til. Jeg glæder mig til at have kameraet hængende på skulderen, klar til at fange gode motiver i Berlin.

Og apropos Berlin, så tager vi afsted i morgen tidlig. Ih, jeg glæder mig! I aften får vi den bil vi skal låne til turen af min mor og stedfar, og min lillesøster får nøglerne til lejligheden. Det er ren win-win. Hun får lov at lege “flyttet hjemmefra” og vi finder ro i at lejligheden passes, postkassen tømmes og fisken fodres.

Kamera Lir

Hvis man følger mig på Instagram (thevintagehausfrau) har man allerede set det lille projekt her, men for alle jer andre vil jeg alligevel lige vise det på bloggen. -Og også for at kunne love-linke som sig bør!

For efterhånden længe siden viste Kaptein Biff (som desværre er blevet en privat blog sidenhen) en rigtig god DIY fra Design Sponge, om hvordan man ret let kunne pimpe sit kamera. Du kan finde den lige her. Jeg bogmærkede straks idéen, men jeg fik aldrig lavet remmen og egentlig glemt idéen igen. Men så havde Christina for nyligt en give away (vinder ér fundet!) med sådanne remme, og det mindede mig om projektet. Jeg var desværre ikke så heldig at vinde, så jeg måtte selv igang. Det var verdens nemmeste og hurtigste projekt, og nu har mit kamera en meget finere rem end den der står CANON all over. Den mangler lige et par cm i længden før den er perfekt, så jeg vil lave en ny a’la den smukke nøglesnor jeg har købt hos Ninna. Dét bliver lækkert, og perfekt til ferien!


En lille bitte smule krea

Det er bestemt ikke det helt store banebrydende krea-projekt det her. Nej, snarere er det hen i retningen af de proppede mayland-kalendere (hed de ikke det?), som havde så meget coolness-faktor i folkeskolen.

Et par kedelige mapper er shinet lidt op, med henholdsvis retro og Ferm Living tapet. Og nu bliver det bare en lille smule sjovere at have matematik, ikke? Please? Suk, jeg h.a.d.e.r matematik….

Forresten, flere har spurgt mig hvilket kamera jeg bruger. Når det er dem med sort kant, er det en iPhone app der hedder Hipstamatic. Det er en fantastisk app, som man kan lege meget med. Disse “polaroider” er også en iPhone app, den hedder ShakeIt. Shake it like a polaroidpicture!

*Written in BlogPress for iPhone*