Den seneste måneds tid har jeg arbejdet på et særligt projekt i al hemmelighed. Jeg har langt om længe fået lært teknikken bag at hakke (aka tunesisk hækling) af verdens dygtigste hakker Pernille, og mit nye talent er blevet brugt til en ganske særlig gave.

Modtageren er min kære mor, og hun følger med på alle mine platforme, så der hvor jeg normalt vil dele processen i de daglige kig ind i min hverdag ovre på Instagram, har jeg måttet holde kortene tæt til kroppen (og det har sgu’ været lidt svært!).

I dag er det hendes fødselsdag, og her til aften har vi fejret hende, så nu kan jeg endelig dele mine hakkede puder med jer. I min mor og stedfars stue er sofaerne hvide og sofabordet mørk petroleum, og det er de farver jeg har taget udgangspunkt i. Jeg har hakket to stykker á 50×50 cm i Peruvian wool, og så har jeg syet dem på et bagstykke af kraftig bomuld. Bagstykket har jeg lavet med overlap, så inderpuden kan tages ud og det hele vaskes. Puden er af dun, købt billigt i IKEA.

Jeg var så spændt på at give hende dem, og heldigvis blev hun rigtigt glad for dem. Det er fedt at give hjemmelavede gaver!

Der går totalt julekalender i den på bloggen i disse dage, for jeg når desværre ikke at skrive indlæg om de ting jeg ellers går og laver for tiden. Det kan du følge med i på Instagram, et medie der er lidt hurtigere og mere nu-og-her end bloggen og derfor meget nemmere at opdatere hele tiden. Jeg kommer dog stærkt igen på bloggen efter nytår, så håber stadig I vil følge med. -Og så håber jeg at I sætter pris på mine konkurrencer, for jeg har arrangeret dem alle for at glæde jer der læser med. Det er jeg nemlig SÅ glad og taknemmelig for at I vil!

Smukke hagesmække fra et mærke jeg er svært begejstret for!

CamCam laver de lækreste tekstiler til børn (og lidt til voksne/hjemmet) i de fineste mønstre. Og der er tænkt over både detaljer og produktion, hvilket betyder meget for mig. Mønstret “Blue Wave” (den midterste hagesmæk) er mit absolutte favoritmønster fra CamCam, jeg syntes det er SÅ fint! Jeg kan også rigtigt godt lide, at det de laver ikke er så kønsbestemt som det er hos langt de fleste producenter af ting til børn. Mere kønsneutralt på markedet, tak. Men det er en helt anden historie, ha ha.

Kender du ikke CamCam så syntes jeg du skal kigge forbi deres univers. De tager nogle virkelig fine produktbilleder som emmer af stemning. Meget inspirerende!

OBS: Dette indlæg har været en give away, men efter vinderen er trukket har jeg redigeret den del ud af teksten. Kommentarerne afslører dog konkurrence-elementet der var med, ha ha.

Sidste år havde vi et mørkegråt juletræstæppe i filt som jeg købte billigt i et supermarked. Før det har vi haft lidt forskellige slags, som fx en retrodug eller et klassisk hørfarvet tæppe med rød kant.

I år ville jeg gerne have et lyst tæppe, fordi at jeg syntes det fremhæver træet mere. Der er kommet mange flotte tæpper i år (og sidste år), men jeg syntes både det er lidt kedeligt at alle har de samme (sorry!), og syntes faktisk også at de er lidt dyre. Måske det bare er mig, men 300 kr. eller derover er meget for et rundt stykke bomuldslærred…

Derfor besluttede jeg mig for at sy mit eget i år. En tur i IKEA bød på et fint stykke stof i et kraftigt bomuldslærred, og med et fint, men ikke larmende print. Jeg købte 1,5 meter og 5 meter kantebånd. Hjemme foldede jeg stykket to gange spids mod spids så det dannede en trekant, og fra spidsen (hvor stoffet folder, som du lige knapt kan se på billedet) målte jeg 74 cm. ud hele vejen over. Det giver et tæppe på lige knapt 150 cm i diameter, det syntes jeg virkede passende til os som gerne vil have et stort træ.

Vil du have det mindre måler du bare mindre ud. Fx 50 cm hvis du vil have et klassisk tæppe på 100 cm i diameter. Når du har målt ud og markeret hele vejen over, klipper du forsigtigt igennem alle lag samtidigt. På den måde får du en helt rund og fin cirkel.

Da jeg havde klippet min cirkel ud og sikret mig at den var helt rund, syede jeg kantebånd på. Jeg syede det først ret mod ret, og så foldede jeg kantebåndet om kanten på stoffet og zig-zaggede fra forsiden. Håber det giver mening?!

Det var super nemt at lave, billigt på lige knapt 100 kr. og så er det mit eget. -Omend jeg vidst fik inspireret et par stykker til at lave det samme ovre på Instagram, men jeg er bare glad for at kunne inspirere ☺

I morgen står den på tur ud i juletræsplantagen som traditionen byder os det. Vi glæder os! Dog var der sne både i 2012 og 2013, og det er lidt ærgerligt vi ikke får det med i år. Håber det kommer.

Igår tilbragte jeg det meste af dagen på Godsbanens serigrafiværksted under kyndig vejledning af Anne Nowak. Den dygtige dame kom hele vejen fra København for at afholde en af hendes populære workshops, og jeg har glædet mig længe.

Jeg havde forberedt mig ved at tegne nogle enkelte motiver, og havde lidt forskellige ting i tankerne. Blandt andet havde jeg lavet en mønsterrapport som jeg ville trykke lidt metervare med. Desværre viste det sig dog at en del af mine streger var for fine, og dermed for tynde til at fungere. Det var lidt ærgerligt, og da der så også opstod problemer med belysningen af rammerne og emulsionen derfor blev lidt “skør”, så var der en del af mine rammer der koksede. Øv øv. Men tre af mine medbragte motiver lykkedes heldigvis, og jeg fik trykket tøj til begge børn, stofbleer, en mulepose og nogle kort. Prøvede også at trykke på kork, og det fungerede glimrende.

Jeg havde Nora med, og hun var heldigvis eksemplarisk. Hun sov i strækviklen det meste af dagen, og selvom det var lidt hårdt at arbejde stående ind over et bord med hende på maven, så fungerede det ganske fint. Både Anne selv, samt Lisbeth og Mille som jeg var afsted med, var heldigvis søde til at give mig en hånd med de ting der var lidt svære at gøre med Nora på slæb. Tak for det, I er så søde.

Workshoppen kan helt klart anbefales. Jeg har fået et godt indblik i hvordan det fungerer at arbejde med rammetryk, og skal helt klart lege videre med det på egen hånd. Glæder mig til at komme ned på værkstedet igen!

Jeg forsøger ihærdigt at fordrive tiden, mens jeg venter på at babyen i maven giver tegn til kroppen om at hun vil ud. Syntes godt nok hun trækker den….

I dag har jeg leget lidt med stencils, tekstilfarve og babytøj. Da jeg arbejdede som kulturproducent med ansvar for et kreativt værksted, arbejdede jeg rigtigt meget med stencils og stoftryk. Det er en nem måde hurtigt at fornye gammelt tøj, lave fede muleposer, sofapuder og så videre. Og så er det jo helt perfekt til at give det ellers ret kedelige babytøj et pift. Uden at det bliver sukkersødt, prinsesset og tøset. -Medmindre man er til den slags selvfølgelig, så kan man jo bare gå all in på hjerter og kroner når man tegner sine stencils.

Jeg har holdt det rimelig simpelt, og lavet prikker og ruder. Jeg tegner bare motivet på et stykke pap, skærer det ud med en skalpel, og så trykker jeg med en køkkensvamp skåret i små stykker. Sådan en stencil holder ikke til mange tryk, men så laver man jo bare en ny. Andre bruger stempler skåret i viskelæder, og det kan man selvfølgelig også. Her har Anne Krittewitt fx brugt stempler, og her har Majan fra Karla Bum Bum også været i gang med stempler (men fordi hun ikke har overskrifter på sine indlæg kan jeg ikke linke til det specifikke, derfor linkes der til et billede). Nu må der bare gerne snart komme en baby ud der kan puttes i tøjet, tak!

————————————————————————————————————————–

I’m trying to pass the time, while waiting for my body to go into labor. Today I made some stencils out of stiff paper, and printed some dots and diamonds on some babyclothes. Easy-peasy, and a bit more fun than the one-coloured pieces. Now I just need the baby to put into the clothes…