Knald, knald, knald!

Efterår i tumlingehøjde

efterår2efterår3efterår4efterår1I weekenden havde vi det fineste efterårsvejr her i Århus. Solen strålede fra en helt blå himmel og bladene knitrede sprødt på træerne. -Og her var koldt! Det har der faktisk været lige siden, det er virkelig blevet efterår. Jeg kan lide det.

Vi gik en tur over i Riis Skov, som er den vi kan se fra vores nye lejlighed (måske har du set det på Instagram?!). Det er en smuk, gammel og kæmpestor skov. Otto har været der flere gange med sin børnehave og ville straks hen på skrænten for at lege. Nora ville gerne videre ind i skoven, så hun og jeg gik på opdagelse imens Otto legede med sin far. Hun er skide skæg for tiden, hende Nora, og vi havde en herlig tur ind i skoven. Gemmeleg, løbeleg og snurreture. Hun havde en fest!

I denne uge er der rigtigt mange børnefamilier der har efterårsferie, men vi er desværre ikke så priviligerede i år. Jeg elsker jo mit nye job, så på den front er det helt okay, men når jeg ser en masse hyggelige billeder på Instagram fra familier der ferie-hygger, så kunne jeg da godt tænke mig at kunne gøre det samme med vores unger. Ferie giver bare lidt mere overskud til ture som vores skovtur for eksempel. Jeg syntes det er svært at nå den slags i hverdagene….

Er du blandt de heldige med ferie så nyd det lige lidt ekstra for mig, ikke?

1 kommentar

  • Helena

    Kære Julia.
    Sikke nogle dejlige billeder og man kan da tydeligt se, at Nora nyder det. Jeg kan desværre heller ikke nyde en stille og rolig efterårsferie som mange andre, her står den også på arbejde nonstop, men det er okay, nogle må jo slide lidt i ferierne.
    Vi må godt have lidt ondt af os selv;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knald, knald, knald!