Jeg er en dårlig mor!

Argh, jeg syntes det er hårdt at være mor til små børn, altså!

Jeg føler mig så utilstrækkelig i rollen som mor lige for tiden, en følelse der kommer og går med jævne mellemrum. Særligt siden vi fik barn nummer to. Jeg syntes det er vanvittigt krævende at have to børn, og har dage hvor jeg på ingen måde føler mig egnet til opgaven….

Den konstante larm, at der hele tiden er nogen der vil have noget fra mig, skaberiet, konfliktløsningerne… Jeg får ondt et særligt sted i hovedet på de dage hvor jeg slet ikke kan kapere det hele. De dage hvor jeg helst bare vil putte dem klokken 17.00 for at få fred. Kender du det?

Jeg ville ønske at jeg havde mere overskud i de perioder hvor det er særligt hårdt. At jeg kunne trække vejret en ekstra gang og forstå hvor deres frustrationer kommer fra. Men jeg syntes virkelig det er svært når det i mine øjne er fuldstændigt åndssvage og ligegyldige ting de flipper skråt over…

Hmm, det er lidt svært at forklare, især fordi at jeg helt tilbage i starten af mit bloggeri besluttede mig for ikke at ville udlevere mine børn. Fortolkningen af det er selvfølgelig meget forskellige og personlig, men for mig handler det om ikke at fortælle om situationer og detaljer jeg ikke selv ville have lyst til at andre skulle læse om mig. Giver det mening?

I virkeligheden handler det heller ikke om dem, de er jo som alle andre børn helt fantastisk dejlige, søde, skøre, sjove og pisse hamrende irriterende. Det handler om mig selv. Mine forventninger og mine tanker om det at være mor. -Og det ér altså bare ikke en dans på roser hver dag. Ihvertfald ikke for mig.

Men det hjælper at få luft for frustrationerne nu og da, og det er lige præcis hvad dette indlæg er til for…Ikke gennemtænkt og velovervejet, bare en tankestrøm på skrift. Håber I tager godt imod det!

Ps: Måske det også er årstiden, jeg skrev ihvertfald et indlæg i samme kategori forrige november, opdagede jeg lige.