Den fineste bænk i vores stue

Kanelsnurrer, Hausfrau style

I søndags viste jeg et billede på Instagram, af nogle kanelsnurrer jeg havde bagt i anledningen af min mands fødselsdag. Det billede fik simpelthen så mange likes og kommentarer, at jeg tænker en opskrift er på sin plads.

Jeg lærte at bage kanelsnurrer da jeg boede i Sverige, og min opskrift er også fra den tid. De er virkelig gode! Hemmeligheden ligger måske i at der er dobbelt så meget fyld som i de fleste andre opskrifter.

Dej:

150 g blødt smør
5 dl sødmælk
1 pakke gær
15 dl mel
1 dl rørsukker
1 tsk salt

2 tsk kardemumme
Fyld:

400 g blødt smør

3 dl rørsukker

5 spsk kanel

2 tsk kardemumme
Pensling:

1 æg
◆Smelt smørret, og hæld mælken op i gryden. Varm til fingervarme, knapt 37 grader.
◆Smuldr gæren i en skål, hæld smør/mælk over og rør rundt indtil gæren er opløst.

◆Bland mel, sukker, salt og kardemumme i en skål.
◆Rør melblandningen ned i skålen (lidt ad gangen, til du får en samlet dej), og ælt det til en blank og smidig dej på maskine eller med dejkroge. Lad dejen hæve ca. 30 minutter, dækket til af et klæde.

◆Bland ingredienserne til fyldet godt sammen imens dejen hæver.
◆Ælt dejen grundigt på et melet bord, og del den i 2 stykker. Rul hvert stykke ud til en aflang firkant.

◆Smør halvdelen af fyldet ud på hvert dejstykke. Fold halvdelen af dejen henover den anden halvdel, så du får en aflang firkant. Skærstrimler på ca. 3 cm’s. Skær en skåre i hver strimmel, næsten fra toppen ned til bunden. Tag fat i hver strimmel på ét stykke, og drej dem rundt imens de samler snurren. -Det er lidt svært at forklare, men kig på billedet og prøv dig frem.
◆Læg snurrerne på bagepapir, og lad dem hæve ca. 30 minutter. Varm ovnen op til 225 grader imens.
◆Pensl med et pisket æg, og bag snurrerne ca. 8-12 minutter (afhængigt af din ovn).

◆Du kan fx pynte snurrerne med perlesukker (skal på inden de bages!) eller glasur, men spises de friske er det ikke nødvendigt.
Velbekomme, jeg håber I har lyst til at kaste jer ud i det. I bliver ikke skuffede ☺

8 kommentarer

  • Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Tilføj vores Widget og din blog vil blive vist på vores topliste!

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    – Elin, Findeopskrifter.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dobbelt så meget fyld, lyder dobbelt op på godt! De ser simpelthen så lækre ud. Tror de skal prøves af i næste uge. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De ser super-lækre ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De lyder lækre og skal heldigvis ikke ælte og hæve lige så længe som meyers… Tak for opskrift :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhmm – de ser lækre ud! Tror de skal prøves i weekenden hvor vi også skal fejre fødselsdag. Håber jeg kan finde ud af det… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Nøj de ser lækre ud!
    Men jeg har helt klart brug for en billed diy. For så flotte kan jeg slet ikke finde ud af at lave dem..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er der nok fyld, når det sjældent galt 🙂 Jeg er mest af alt imponeret over, hvor flotte de her. Når jeg prøver at lave snurrer, ligner det et barns mislykkede forsøg på at lege med modellervoks.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums de ser lækre ud! Tak for opskrift, de skal prøves!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den fineste bænk i vores stue