30 Day Photo Challenge: Day 3 - Clouds

30 Day Photo Challenge: Day 4 – Favourite Colour

Dueblå og mintgrøn er favoritfarverne, og har været det i efterhånden mange år. Min kæreste griner jævnligt af mig, fordi jeg noterer mig alt der har den mindste snert af de nuancer. Billak, kakler og fliser, indretningsdetaljer m.m. Jeg fristes til at købe alt i de farver, og ville indrette udelukkende i sådan et farveunivers hvis kæresten tillod det. Det gør han ikke.

Sonja-stellet fra Aluminia har lige præcis den dueblå nuance jeg er virkelig svag for, og forleden kom en pakke fra søde Britta. Hun har solgt mig et stort ovalt fad, og en kartoffelskål med låg. Jeg er i den spæde start af en samling, og elsker disse seneste tilføjelser. Tusind tak Britta, det hele står lige nu og pynter i fabrikken. Jeg håber at få samlet et komplet stel inden jul, så jeg kan dække op i de smukke farver. Har du noget du vil sælge er jeg helt sikkert interesseret!

8 kommentarer

  • Hejsa
    for mange år siden samlede jeg kun gule ting til mit køkken. Besøgte et hav af genbrugsforretninger, og havde en stor gul samling til sidst. Desværre er meget af det gået tabt med tiden, men efter at have set dine billeder får jeg helt lyst til at samle igen!
    Mener det hed pilivut eller noget i den stil, det stel jeg samlede på. Kender du det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    viby brugtvarecentral har jævnligt (rimelig billigt?) sonja =) god jagt
    Knus Sandra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh det er også smukke farver. Der er bare så mange, mange smukke farver!!

    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eigh den konkurrence ville jeg gerne have været med i, det ser sjovt ud og fede opgaver..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HEj Julia..

    Jeg elsker også de to farver!! Også fordi de er så fine sammen med andre favoritter som gul, orange og lilla..;) (især den blå)

    Nå men i forrige uge var jeg på antikmarked og fandt ret meget sonja – købte det dog ikke, da pengene ikke lige er til det nu.. En masse middagstallerkner, dybe tallerkner mm.. Send mig lige en mail hvis du vil guides videre – for de har kun weekendåbent, så måske der stadig er noget tilbage..;)
    KH Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi deler virkelig smag hvad angår farver 🙂

    Jeg har også i flere år samlet Sonja, men vil lige give dig et råd, nu hvor du samler. De dele, hvor glasuren er krakeleret, suges fedtstof nemt ned i leret under. Det erfarede jeg engang jeg brugte en gammel krakeleret kartoffelskål, som den du har her, til chips. Den har stadig kedelige fedtplamager under glasuren :S

    Af samme grund, går jeg altid efter dele uden krakeleringer.

    God jagt!

    Kh. Mirjam

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det også super smukt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke selv noget i Sonja, men i Corinna, en flot grøn farve. Men ser det jævnligt på loppemarkeder i Sydjylland – jeg kan da kigge efter noget til dig, hvis det har interesse?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

30 Day Photo Challenge: Day 3 - Clouds