Et frieri på gamle gummistøvler

Af hjertet tak, farvel og på gensyn.

Det seneste billede af os sammen. Den slags er sjældne, da det oftest altid er den ene af os der er bag linsen. 

Tusind tak for alle jeres søde ord og lykønskninger til mit seneste indlæg, de har vakt stor glæde. Jeg er stadig helt høj på endorfiner, og går og sender små blikke ned på ringfingeren hele dagen, og tager jævnligt mig selv i at pille på ringen. Nu skal vi så bare lande på en dato, og da der er ting der taler for både det ene og det andet år, kan det vist godt tage lidt tid. Men jeg glæder mig enormt til at tænke i farver, pynt og alt det andet sjove der følger med. Vi er jo bestemt ikke velhavende, eftersom vi begge studerer, så et DIY-bryllup ender det helt sikkert med. Men det er jo uanset økonomi også meget mere i vores ånd, end et stort fancy “wedding-coordinator”-bryllup. Hvis der er nogen der kender til et smukt lokale, som er billigt at leje og ligger i/tæt på Århus, så sig endelig till. Og tips af alle slags kan man altid bruge, ved jo der er mange af jer derude der har holdt bryllup, eller selv er ved at arrangere et.

I dag står den på pakning, for i nat drager vi endelig mod Egypten. Det bliver så godt, og jeg har netop mailet den aflevering jeg ellers skulle have arbejdet på dernede, så nu tager jeg afsted og holder 100% ferie med god samvittighed. Og da naboerne passer postkassen, vander planterne og fodrer fisken, er der heller ingen bekymringer om hjemmets tilstand mens vi er væk. Aahh, det bliver godt!

Så farvel for nu, nyd efteråret mens jeg nyder 35 grader, farvestrålende fisk og den ene madbuffet efter den anden. Vi ses på den anden side, og så skal jeg nok spamme med billeder fra syden.

19 kommentarer

  • Stort tillykke med forlovelsen, man flyver jo på en lyserød sky rigtig længe efter sådan et frieri.
    Jeg blev selv gift i sommers, og havde fornøjelsen af dine lækre cupcakes som bryllupskage.
    Hvis i ikke er til kirkelig vielse, men vil vies borgerligt et sted som måske er lidt mere sindsoprivende end et rådhus, kan jeg varmt anbefale “kirkesalen” på Koldinghus museum – råt, smukt og fantastisk. Vi blev selv viet der, og du kan se billeder her: http://www.facebook.com/media/set/?set=a.10151075584306393.488707.633441392&type=1&l=970c73df1c

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, stort tillykke med forlovelse – I klæ’r hinanden godt:-)
    Rigtig god ferie – bare det var mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god ferie til jer, bliver skønt med noget varme(0:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god tur! Hvor skønt med hel ren samvittighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke. Jeg vil anbefalde denne blog for inspiration http://diy-vintagebride.blogspot.dk/

    Og rigtig god rejse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihh stort tillykke! Jeg håber du vil dele dine DIY’s og forberedelserne til bryllup…. så er der (bryllups)håb for vi andre studerende fremover 😉 /Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stort tillykke Kære Julia og rigtig god ferie. Mit bryllup i sin tid blev holdt i Silkeborg i et lokale der lå lige ved skoven med den smukkeste natur, så der tog vi selvfælgelig også bryllups billederne, maden var fra en slagter kæmpe buffet og så lavede jeg selv desserten. Lavede selv bordpynt og bordkort, selvom det var et billigt bryllup så var det hele bare ligesom vi ville have det fordi vi selv havde stået for en del. og det var den bedste dag ever.

    Nu vil jeg bare ønske dig en rigtig god ferie og så kommer jeg jo til at glæde mig endnu mere når jeg også snart skal på ferie til Dec.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god ferie! Glæder mig til at følge med i bryllupsplaner. Pengene er nok ikke de største, nej, og bryllup bliver hurtigt dyrt. Jeg vil gerne hjælpe til med noget DIY, hvis jeg kan. 🙂
    Af de eneste omgivelser jeg kender, er møgelø, ud for laven, der er en spejderhytte med sovesale og man skal sejle derud i en konebåd (stor robåd). Men der er hyggeligt og der er dejlig natur. Men det kommer selvfølgelig også an på om det er kirkelig vielse, rådhus eller med giftefoged et helt tredje sted. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ih det er altså også kæmpe stort! Og de bedste bryllupper er dem der er helt down to earth! Et sjovt tip fra mit eget bryllup kunne være bordkort med sjove, skøre billeder af gæsterne. Jeg havde et kæmpe lager af billeder af venner og familie liggende på min computer, nogle af dem grænsende til det pinligt fjollede. Dem brugte jeg som bord kort. Der var ikke navn på, gæsterne skulle selv gå rundt og kigge på billederne og så finde frem til sig selv. Folk taler stadig om det, som noget af det rigtig sjove ved brylluppet, og så fik de selvfølgelig billederne med hjem bagefter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Tusind mange gange tillykke!
    Jeg sender dette link (håber det virker)
    fordi jeg tænker det er lige i din (jeres?) ånd.
    Det er et DIY bryllup der vil noget,
    så stjæl med arme og ben ;0)

    http://www.abeautifulmess.com/wedding-plans/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser I skønne ud, og endnu engang tillykke med din nye titel som forlovet:-) Rigtig god ferie:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jamen det har jeg så først nu opdaget, men stort tillykke. Hvor bliver det spændende og så håber jeg, I har en fantastisk ferie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god ferie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min veninde har lejet en spejderhytte, der hedder “troldehytten” lidt uden for Silkeborg til sit bryllup til om et lille års tid. Nu har jeg ikke været derude endnu, men ud fra de billeder hun har vist mig ser det rigtig fint ud. Skovbryllupsfint.
    Derudover er der Sølystgadebeboerhus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    God ferie og stort tillykke med forlovelsen! Beboerhuset i Sølystgade er et fantastisk sted og billigt at leje. Det kan anbefales, men der skal jo laves om, så jeg ved ikke om, det har sin nuværende form, pris og charme, når I holde bryllup.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig dejlig ferie og stort tillykke med den kommede titel… Uh spændende med bryllup. Glæder mig til at følge planlægningen her på bloggen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god ferie. Glæder mig til se se billeder, for om en måned er det mig og min familie, der siger “vi ses” til kolde Danmark og drager til Egypten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god ferie, skønne Julia!
    – og igen, mange gange tillykke… <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • God ferie 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et frieri på gamle gummistøvler