Ha!

Allergi og god service

Forleden forkælede jeg mig selv, med en gavepakke fyldt med lækre Origins-produkter. Jeg var løbet tør for ansigtscreme, og da der var en julepakke tilbage, hvor man fik mange flere produkter for prisen, slog jeg til. Jeg har brugt Origins i mange år, og har prøvet mange af deres forskellige produkter. Stor var min overraskelse derfor, da jeg fik udslæt af øje-og ansigtscremen!
Jeg har aldrig været allergisk overfor noget som helst, og når ens ansigt pludseligt blusser op med små-bitte blæner, så er det altså ikke særlig fedt. Egentlig regnede jeg ikke med at Matas, som forhandler Origins, ville tage produkterne retur, men jeg tog alligevel derned med håbet. Og sørme om jeg ikke fik en rigtig god service, og mine penge tilbage med et smil på læben. Helt fantastisk! 6 stjerner til Matas herfra ******
Hvad jeg skal gøre ved mit stakkels ansigt, ved jeg ikke helt. Jeg tør ikke proppe nye cremer på, så de næste par dage, holder jeg mig nok bare til mandelolie. Det ved man da hvad er….

12 kommentarer

  • Janne

    Hej hej
    Jeg kan nikke genkendende til det her – kan ikke huske om det kom efter graviditet, men måske. Mine øjenomgivelser så også bare helt tossede ud (synderen var noget creme fra Body Shop, men det er vel ikke så vigtigt) – jeg ville bare anbefale produkterne fra Avene (forhandles på størrere apoteker) som jeg selv (og manden) er skiftet til (og deres øjencreme til satre øjne kan du roligt smøre på med det samme – det gjorde jeg 😉
    Held og lykke med cremerne
    Kh Janne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Julia
    Ej hvor surt. Jeg er også allergisk overfor parfume og har haft en del allergiske reaktioner gennem tiden, så nu bruger jeg kun produkter uden parfume i. Jeg kan anbefale apotekets Dermalog fugtighedscreme (den er lille og handy med lilla låg). Jeg bruger den til ansigtet. Den koster vist 30 kr for 50 ml. Hvis du skal bruge en god fedtet creme til tørre hænder er Ceridal rigtig god. Der er slet ikke vand i, og den er også rigtig god til små babykinder, som skal ud i kulden. Jeg bruger den til min 8 mdr. gamle datter.
    Håber du er kommet af med blænerne. Til dem har jeg desværre ikke noget bedre råd end at lade tiden arbejde for dig.
    Kh Iben

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv, hvor ærgeligt, men jeg har prøvet præcist det samme med Origins… Og får generelt udslæt af mange produkter (faktisk især de økologiske og parfume/parabenefri, jo mere kemisk jo bedre kan min krop dem…) Men kender du butikken Naturskøn i Guldsmedgade? De har vildt mange lækre ting uden alt muligt mærkeligt tilsat, og er rigtig søde til at rådgive – måske et besøg værd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak for jeres gode råd og opmuntrende ord. Jeg er godt nok træt af den hud her, og håber det snart falder til ro igen. Jeg købte endda antihistaminer, men det har ikke haft den store effekt endnu. Jeg må ud og finde en ny, og helt og aldeles ren hudplejeserie. Mht. makeup, så bruger jeg youngblood, som er fri for alt, og baseret på mineraler. Det kan anbefales!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Må tilslutte mig parfume-allergien, og kan også anbefale Derma, samtidig laver Irma nogle ret gode ansigtscremer uden parfume. Det svære kommer når sminken også skal erstattes med noget uden parfume, men Jane Irdal laver nogle rigtige gode produkter, som kan anbefales – kan lige indskyde, at bare fordi et produkt er økologisk er det ikke nødvendigvis allergi-venligt. Manden min arbejder som miljø-rådgiver og det er skræmmende, hvad han kan fortælle om de forskellige produkter vi smører os selv, vores børn og hus ind i…

    Antihestaminer kan tage det værste, når allergien bryder frem – har altid en lille pakke liggende i toiletskabet, for er ærlig talt ikke noget værre end udslæt og kløe i ansigtet.

    Pøj pøj med det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke da noget skrammel ;o)
    Jeg bruger Dermas dagcreme, og den er jeg glad for.
    Linus har (havde – længe siden sidst)børneeksem (atopisk eksem), og til ham har jeg brugt
    Adermas produkter, de er virkelige gode.
    Min erfaring er også, at har du først en gang fået en allergisk reaktion af creme med parfume, så vil du blive ved med at få det… Håber du finder et lækkert alternativ ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Afsted på apoteket og køb det geniale og allergi-målrettede product “Decubal”. Alternativt kan også locobase bruges. Efter min erfaring er de to cremer bare det eneste der dur til allergisk hud.
    Økologiske cremer kan sagtens indeholde alskens skidt alligevel, både parfume og whathaveyou, men med cremer der er lavet specielt til allergisk hud og udslet kan man være helt sikker på at der ikke er noget skidt i.
    Det er muligvis ikke ligeså luksuriøst som origins, bodyshop eller andre mærker, men du ved da at du ikke ligepludselig får røde prikker overalt.

    – Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ævæv allergi er møgirriterende at døje med, jeg er selv overfølsom over for diverse parfumestoffer.
    Til generelt info: Bare fordi et produkt er økologisk betyder det IKKE at det er parfumefrit. Ofte kalder de det bare fragance, essential oils eller lign. Men kroppen er ligeglad med om parfume er kemisk fremstillet, eller udvundet af naturlige ingredienser.
    Jeg bruger Derma Eco, som er økologisk samtidigt med at det også er astma og allergimærket. Jeg kan varmt anbefale den serie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • øv!
    jeg har prøvet noget lignende, med en creme fra bodyshop. Normalt har jeg altid godt kunne lide produkter fra Bodyshop og der har ikke været noget før. Men en creme jeg købte til kroppen fik jeg også udslæt af. Jeg fik fat i en af bodyshops chefer da de i butikken ikke kunnet gøre ngoet og det endte med jeg fik pengene tilbage.
    Jeg tør ikke købe noget i bodyshop mere 🙁
    Jeg ved ikke om det kun er den ene creme, men jeg tror det er godt at holde sig fra det man ikke kan tåle. Måske kan du godt tåle et andet produkt fra Origins, men det er selvom de skriver fri for parfume og der stadig er duft i, at det kan give allergiske reaktioner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Julia
    Jeg er efterhånden ekspert i mange forskellige hudplejeprodukter og har prøvet rigtig rigtig meget gennem årene.
    Det lyder meget til at du har fået en allergisk reaktion over for parfume eller et af de naturlige virksomme stoffer cremen består af. Jeg har selv oplevet det samme! I dag bruger jeg intet med duft i, da jeg har fundet ud af, at selvom det er naturligt som fx. olier med duft, er det et stof som er allergifremkaldende.
    Jeg bruger derfor selv Derma til kroppen, det udstråler ikke ligefrem luxus som Origins, men det er i bund og grund nogle udmærket produkter.
    Til ansigtet bruger jeg en tysk serie uden duft og andre tilsætningsstoffer, bare rene produkter og der er pludselig ro på for første gang i mange år.

    Det lyder meget langhåret og øko agtigt, men det virker bare for mig:)

    Hilsen Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt med selvforkælelse og god service, men sikke ærgerligt med udslæt! Faktisk slog jeg også pludselig ud på produkter jeg ellers altid har haft brugt efter min graviditet. For mig hang det sammen, måske det er lidt det samme med dig?

    Forresten, jeg sendte dig en mail forrige uge, ang. stjernen. Måske den er endt i dit spam filter?

    Du må have en dejlig aften, og held og lykke med udslettet;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor træls med en omgang allergi – særligt når det er kommet fra et mærke som du egentlig har været rigtig glad for!

    Jeg har brugt Nutriganics fra BodyShop i nogle måneder og det er faktisk rigtig godt…det er en økologisk serie og det er med renseskum, tonic, dag-, nat- og øjencremer og hele piwtøjet…

    Hvis du skulle få brug for at skifte mærke…:-)

    God bedring med allergien, håber de små drilske blæner snart fortager sig igen!

    Kh. Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ha!