Skydebanegade 4 -Affär

Dresses and trenchcoats and skirts, Oh My!

Dem der kender mig (og måske også jer der har fulgt mig noget tid) ved godt at jeg er en rigtig kjolepige. Jeg ejer faktisk ikke bukser, andet end træningsbukser. Og strømpebukser, selvfølgelig. Dem har jeg virkelig mange af! Det er lidt pudsigt, for min mor siger at jeg nægtede at tage kjoler og nederdele på som barn. “Men hvad gør du så om vinteren, der kan man da ikke have strømpebukser på?” -Jo, dét kan man ihverfald, og jeg har altid to par i mindst 50den på. Eller nogle med uld.

De af jer der følger mig på Instagram ved godt at jeg kriser lidt over tøj her i ammeperioden. Både fordi tøjet altså kræver at der skal være easy access til brysterne, men også fordi kroppen jo ikke helt er sig selv endnu. Jeg skrev faktisk også et blogindlæg om det, kort efter fødslen.

Nå, men jeg går og drømmer om den tid hvor jeg igen kan tage tøj på, uden at skulle tænke over at det skal være ammevenligt. Så når jeg sidder og ammer, så sidder jeg gerne med app’en fra Zalando og finder kjoler. Især blusekjoler er jeg glad for. Jeg har før fortalt om min kærlighed til mærket mint&berry ovre på Instagram, og det er altså lidt skægt, for nærmest samtlige af de kjoler jeg lægger til min ønskeliste er fra dem. Men når jeg går ind på mærket og kigger på deres samlede udvalg, så er der alligevel meget fra dem jeg slet ikke kan lide. Men deres kjoler, trenchcoats og nederdele; Oh My!

Hvad med dig, er du en kjolepige eller en jeanspige? Nogle gange ville jeg ønske at jeg var en jeanspige, for sådan et par højtaljede stramme, mørke jeans er virkelig flotte. Men forskellen på min talje og mine hofter er desværre alt for stor til at jeg endnu har kunnet finde et par jeans der passede begge steder samtidigt…

14 kommentarer

  • Du er så fin i kjoler Julia, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan du mon ser ud i bukser? Jeg er helt vildt dårlig til at gå i kjoler, jeg ville så gerne gå noget mere i kjole, men når jeg er så lav, kræver det sko med hæl eller støvler og jeg magter bare ikke at gå rundt i højhælede en hel dag! Jeg leder også stadig efter de perfekte støvler der kan gå til alt! Hvis du nu havde været til bukser, så skulle du da ha haft en af mine ammebluser. De kan ses i min amiobutik. (Raffigina)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh jeg er også klart mest til kjoler og nederdele 🙂 Denne fine skjorte fra mint&berry måtte nu gerne bo hjemme hos mig http://www.zalando.dk/mint-berry-bluser-rod-m3221e041-304.html?wmc=CRM45_RN_DK.130928_rea_all_15perc_all_TG1a_S1R2_1309_-6289487-_1..&opc=2211&wt_cc4=reco2-img 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan sagtens følge dig. De er skønne, de kjoler.
    Jeg er også helt klart til kjoler og nederdele, og kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft bukser på, hvor det ikke var påkrævet som arbejdsuniform. Selv når det skal være praktisk ,ender jeg også i jeansnederdel eller lignende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er klart en kjolepige! Og ja, man kan sagtens gå med strømpebukser om vinteren!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh så smukke kjoler, du har fundet frem! Og den støvrosa nederdel er jo intet mindre end yndigheden selv.

    Jeg er virkelig også en håbløs kjolepige – lette hvide sommerkjoler i solskin, og vinrøde strikkjoler i snevejr. Alt vejr er nemlig kjolevejr i min optik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker kjolene fra mint&berry!
    Kan du fortelle meg hvor kjole nr 2 og 3 øverst er fra, er det mint&berry, eller noe annet? Kan ikke finne dem…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er til begge dele, det kommer meget an på temperament og arrangement. men synes ofte at kjolen er nemmest, og ikke indeholder helt så stor en tøjkrise som Jeans (Med undtagelse af når man ammer). Jeans skal have en passende bluse til, og måske en cardigan, så med jeans kan der udvikles en større krise.
    Det er nogle fine kjoler du har fundet dig, og nu er der ikke længe til, at du kan synge, “Hvad du ønsker skal du få” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er jeans-pige absolut. Det føler jeg mig bedst tilpas i.
    Kjoler er kun til fest, ditto strømpebukser!
    Hvis jeg skal “pynte” mig til hverdag, en efterårs/vinterdag, kan det være i tætte strømpebukser og et par uldne shorts.
    Købte en fed trenchcoat i Edinburgh, som jeg snart skal til at bruge:))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fine kjoler du der har fundet frem!

    Jeg er både en kjole-pige og en bukse-pige (tænk engang at være så heldig!).
    Nogle dage hopper jeg i bukser, fordi det er mest praktisk, men andre dage skal jeg bare være lidt mere fenimin i det, og så hopper jeg hjertens gerne i en kjole eller en nederdel (gerne en hjemmesyet).

    En alternativ til at have to par strømpebukser på om vinteren er at købe termo-strømpebusker. De holder også godt på varmen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hvor hulan er nr. 3 aller øverst fra? den kan jeg ikke finde og MÅ eje. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For 6 år siden tog jeg tørklæde på- og siden da har jeg ikke gået i bukser, men kun lange nederdele og kjoler og jeg elsker det og tænker tit hvorfor har jeg ikke gjort det oftere før? Jeg føler mig så feminin og så kvindelig:-) Så helt sikert en kjole/nederdelpige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih, jeg kunne iklæde mig samtlige ovenstående kjoler! Jeg er total kjolepige. Føler mig nærmest direkte utilpas i jeans!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sjovt, jeg har ikke gået med bukser siden jeg var 19 år, og det er så små 10 år siden. Inden da, gik jeg hverken i nederdel eller kjoler, og jeg kunne ikke drømme om, at tage en kjole på, havde en ide om, at jeg ville se fuldstændig tosset i en kjole. En dag, havde min svigerinde, købt en noa noa nederdel til mig, og jeg prøvede den under tvang og jeg var hooked.. derefter købte jeg nok 100 nederdele – efter nogle år, gik jeg over til kjoler, og har nu i snart 5 år, kun gået i kjoler – jeg elsker kjoler, smukke. fine og feminine kjoler – gerne fra Monsoon. – tror aldrig jeg kommer i et par bukser igen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tror jeg er lidt en blanding og mit valg afhænger ofte af om jeg skal noget praktisk (jeans) eller om dagen byder sig til mere kjolede aktiviteter 🙂 Jeg er dog en sucker for fine kjoler og kan blive helt glad af bare at kigge på dem! #skørpigeglæde Er i øvrigt lidt småforelsket i den der blusekjole fra Cutie, så yndig!

    /K

    http://www.klykkeberg.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skydebanegade 4 -Affär