Dukkemor (og noget om baby eller ej)

Nora elsker babyer! Det er helt vildt sjovt at se hvor elektrisk hun bliver ligeså snart der er en lille baby i nærheden. Hun vil helst stå på hovedet i liften for at komme helt tæt på, og det er baby-dit og baby-dat. Hvor det kommer fra aner jeg ikke, og det er ærligt talt lidt imod mine egne overbevisninger bare at tro det er fordi hun er en pige. Men hun har været vild med babyer og dukker i laaang tid, noget vi aldrig har set skyggen af hos hendes storebror…

Når andre ser hvor begejstret hun bliver omkring babyer får jeg oftest en kommentar med på vejen om, at hun da skal have en lillesøster-eller bror. Og der er ingen tvivl om at hun ville elske det! Jeg følger flere på Instagram der har storesøstre til deres babyer, og der er tilsyneladende en helt anden interesse for den lille ny end vi oplevede herhjemme. Otto var aldrig synderligt interesseret i Nora da hun var baby. Han accepterede at hun var der, og han kunne godt spørge lidt til hende eller vise hende noget legetøj og sådan, men han har aldrig været helt betaget af hende (-Hvordan det er i dag er en helt anden historie, men kort fortalt kan de oftest godt lege sammen nu, til vores store glæde og begejstring). Dén faktor kan godt få det til at rykke en lille bitte smule i mine æggestokke. Altså tanken om at opleve Nora i rollen som storesøster.

Men! Slet, slet ikke nok til at det sker. Jeg er SÅ afklaret med ikke at skulle have flere børn. Det er eddermame hårdt nok med de to vi har. Det går fremad i takt med at de bliver ældre, men vi snakker sneglefart. Jeg har egentlig altid tænkt at jeg skulle have tre børn. Så fik jeg to. Slut!

Der er mange faktorer der spiller ind, og logistik er blandt andet en af dem. Større bil, større hjem, for få hænder, for lidt overskud. -Og ikke mindst det at få dem passet nu og da. #bolleferie, I ved nok.

De kloge siger at man aldrig skal sige aldrig, men jeg har følt mig ganske overbevist stort set siden Nora blev født. Det har min mand heldigvis også. Det er virkelig godt at vi er enige, for hvem af os ville ellers have mest at skulle have sagt. Den der vil eller den der ikke vil? -Mon en af jer derude har stået/står i det dilemma?

Nå, men når nu Nora ikke har udsigt til at få en levende baby i huset, så har hun fået det næstbedste. -Ihvertfald indtil hendes faster, moster og onkler kommer ind i kampen. Hun har fået en interaktiv dukke som kan agere baby med pludren, grin og gråd. Hun blev så glad da hun fik den, og den får mange køreture i dukkevognen. Nu håber jeg så bare at den kan dække hendes behov, og at hun ikke begynder at spørge os bedende efter en lillebror- eller søster når hun bliver lidt større. Med store tiggende blå øjne. Åh nej….