Fantastisk dag

I (heart) Dyrehaven

Imorges pakkede vi delebilen, og kørte en tur ud til Dyrehaven. Otto er meget glad for dyr, så vi troede det ville være et kæmpe hit. Han var nu ikke særligt imponeret til at starte med, men da de kom helt tæt på og hapsede hans riskiks, var det nu alligevel lidt spændende. Jeg blev ret overvældet, da jeg pludselig havde en flok på 8-10 dådyr (rådyr?) omkring mig, som alle forsøgte at få en kiks fra pakken. De er virkelig tamme. Eller….de er virkelig vant til mennesker.

For lidt siden sendte jeg Otto og kæresten til sommerhuset i Ebeltoft, hvor de skal hygge med Ottos Farmor og Farfar. De kommer først hjem engang i morgen, så jeg kan få arbejdet på mine projekter. Så indlægget her er jo en ren overspringshandling; shame on me!

8 kommentarer

  • Nårh et fint billede af Otto og rådyret/dådyret Han ligner dig bare så meget:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mor Hanne

    Hej Julia…
    Håber du får bestilt noget..hihihi..
    Sikke skøøønne billeder..

    De hedder ganske rigtigt DÅDYR,.. Jeg fandt dette på hjemmesiden for dyrehaven:

    Er Dyrehavens dyr farlige?

    I den frie natur ville alle Dyrehavens dyr undgå enhver kontakt med mennesker, men i fangenskab vænner dåvildtet og sikavildtet sig så meget til mennesker, at de kan virke tamme og tillidsfulde. Men pas på, de er ikke kæledyr, så publikum bør udvise forsigtighed, særligt i følgende situationer.
    Hvis du fodrer hjortevildtet med æbler eller gulerødder.
    (RISKIKS?);)

    Dyrene kan være meget ihærdige for at få del i dit foder og kan derfor være ret pågående. Når de så samtidig forsøger at skubbe andre artsfæller væk kan deres pludselige bevægelser godt være overraskende og give knubs. Men det er ikke fordi dyrene er aggressive og denne adfærd ophører normalt straks de erfarer, at man ikke fodrer dem mere. Den bedste forebyggelse er, at man undlader at fodre dyrene, men hvis man fodrer, skal man sørge for at holde sig i udkanten af flokken – og man skal passe særligt på, hvis man har børn med.

    I kælvningsperioden.

    I perioden fra sidst på foråret til hen på sommeren føder sikahinderne og dåerne årets kalve. Det ligger i deres natur at beskytte kalvene, der kan ligge gemt i bevoksningerne. Hvis man, måske uforvarende, kommer for tæt på kalvene kan moderdyret derfor finde på at angribe mennesker med bid eller voldsomme spark med forbenene. Et sådant angreb kan komme næsten uden varsel, men hvis man ser et enligt hundyr, der meget opmærksomt kommer nærmere, og måske bevæger sig i ryk, kan det være tegn på et forestående angreb – i så fald skal man straks gå samme vej tilbage som man kom fra, uden at vende ryggen til dyret.

    De bedste råd for færdsel i Dyrehaven i kælvningsperioden er:

    •Vær opmærksom på hundyrenes adfærd.
    •Pas på jeres børn og deres færden.
    •Søg ikke kontakt til dyrene – hold afstand, også når de kommer til dig.
    •Hold særlig stor afstand til enlige hundyr og kalve.
    •Undlad at vende ryggen til dyr, der er tæt på.
    •Bliv på stierne.

    Der er opsat advarselsskilte ved Dyrehavens indgange i kælvningsperioden..

    Måske meget godt, at skrive sig bag øret, når dyrene går tæt på..

    KRAM FRA OTTO´S BEDSTEMOR

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Julie

    Jeg har også været afsted i Dyrehaven i dag sammen med min lille familie – for første gang. Og sikke en oplevelse! Vi var også overvældet af, hvor tamme DÅdyrene (tror jeg da nok) er:-)

    KH
    Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fine billeder:-)
    Sikke da din dreng ligner dig:-) Han ser vel nok sød ud…

    Rigtig god arbejdslyst:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha. Lækker dag, ser det ud til. Selvom jeg godt kan forstå, hvis du blev lidt perpleks, når de kom så tæt på, Rådyrene. God arbejdslyst med det andet,og jeg gir Martina helt ret i, at det er usundt at gå direkte i gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det hyggeligt ud! Men de er da lige lovligt nærgående de dådyr/rådyr/rensdyr,*-dyr 😉 Herovre i Kbh er de noget mere reserverede! Men Otto og jeg har ikke prøvet at lokke med riskiks, det kan være det er tricket!
    Overspringshandlinger er iøvrigt nødvendige for at hjernen kan følge med, det er usundt at gå direkte i gang 😉

    mvh. Martina/fiflerierpaafjerde.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naturen er en ven,når man har travlt.
    Man kan ikke lægge tøj sammen eller tømme opvaskemaskinen. Ikke støvsuge eller pudse vinduer.

    Er lige kommet hjem fra skovtur på hesten.

    Guld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lidt overspringshandling bør der være tid til 🙂
    Skøn, skøn familiehygge med lækker lille dreng.
    Rigtig god (arbejds-)weekend til dig.

    Har forresten sendt mail til dig, men det er bestemt ikke noget der haster 🙂

    KH

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fantastisk dag