Min aften hos Masterchef

Inspiration til børneværelset

Alle billeder fundet via Pinterest

Vi skal langt om længe til at have styr på overetagen, som rummer soveværelset, kontor/Nora’s soveværelse og børneværelset (og badeværelse og repos, men de er indrettede). Først ud er Otto’s værelse, som virkelig trænger til en overhaling. Da vi flyttede ind i februar sidste år, blev hans værelse lyn-indrettet med hvad vi havde med fra lejligheden. Der er ikke hængt noget på væggene endnu, og funktionaliteten er ikke helt i top. Især ikke nu hvor han er blevet en stor dreng. Han gider heller ikke være der særligt meget….

Så NU skal der gøres noget, og jeg suger inspiration til mig ovre på Pinterest. Der er så mange fede børneværelser rundt omkring, og jeg har tusind idéer i hovedet. Desværre er vi lidt hæmmede af at bo til leje, fx er en hel væg malet med tavlelak ikke lige en mulighed her. Pladsmæssigt er vi også lidt udfordrede, for værelset er kun lige knapt 10 kvm.

Otto drømmer om en køjeseng, men der går altså lige 3-4 år før Nora er stor nok til at sove i sådan en, så vi har besluttet os for en halvhøj seng til ham. Det giver forhåbentligt en fornemmelse af mere plads, når der kan skabes et sted at lege under sengen. Og når Nora så engang bliver stor nok, så kan den seng fra FLEXA vi er faldet for bygges om til køjeseng. Smart!

Indtil da må Nora dog meget gerne sove godt i den fine tremmeseng fra FLEXA. Jeg er vild med at man kan tage et par af tremmerne ud, så hun selv kan kravle ind og ud af sengen når hun er stor nok til det. Og så er den også ret fin med den ene side af, som den er vist på billedet i collagen.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang med at indrette børneværelset på nyt. Måske kan du huske Otto’s værelse i vores gamle lejlighed? Det var selvfølgelig til en mindre dreng end han er nu, og også i en lidt anden stil end vi er til nu, men det var altså ret fint. Du kan se det i boligreportaget her.

7 kommentarer

  • Fine fine billeder! Forhåbentlig flytter vi snart i hus og jeg glæææder mig til at indrette, men især til at finde gode funktionelle løsninger der gør børneværelserne gode og spændende for ungerne. Mht (halv)høje senge, så købte vi en til min datter i håb om at kunne udnytte den sparsomme plads bedre, men det er bare overhovedet ikke lykkedes os at få den ordentlig integreret. Tror måske det er fordi sengen er for lav! Der er simpelthen ikke plads nok til at hun gider lege nedenunder sengen 🙁 Og det er superærgeligt, for så optager den ret meget plads i et lille værelse. Bare en erfaring jeg ville dele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det bliver spændende at komme i gang med – jeg er spændt på at se, hvad du finder på! Ottos gamle værelse ser i hvert fald skønt ud – lækker reportage 🙂 Det blå retrotapet med blomsterne har jeg faktisk et par meter af herhjemme, købt af en på Instagram. Skal lige finde ud af, hvad jeg gør med det – er ikke lige så handy som dig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg glæder mig også rigtigt meget! Nu skal vi lige vente et par uger på levering af den nye seng, før vi sådan rigtigt kan komme igang. Men det bliver godt 🙂 Og tak, vi var også meget glade for den gamle lejlighed. Det blå tapet er så fint, håber du finder det rigtige sted til det. Om ikke andet, så kan et par store æsker måske tapetseres med det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er det fordi I ikke skal bo der længe at I tænker det gerne må være lidt ‘uden tavlelak’-agtigt? Vi har netop tænkt at Liva skal have en stor tavle snart og maler den bare på gavlen til sengen (som vi også ‘lige’ skal bygge). Eller på en plade vi skruer op på væggen.
    Lækre billeder i øvrigt, er der links?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, det er fordi vi skal male alt hvidt når vi engang skal flytte, og sådan en væg malet med tavlelak er virkelig svær at male pænt hvid igen. Har også overvejet en løsning med en plade, men jeg syntes ikke helt vi har pladsen til det på det lille værelse, og effekten bliver heller ikke helt den samme. Spændende med “byg-selv”-seng. Den løsning har vi også overvejet, men da vi ikke ved hvor mange år vi skal bo her, syntes vi at en seng der nemt kan flyttes med var en bedre løsning for os 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TAK, for nogle fede billeder. Måske jeg skal høre manden, om det er OK at male datterens klædeskab med tavlelak det ville hun ELSKE:-) Knus Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Selv tak! Eller, tak Pinterest 😉 Det syntes jeg klart du skal gøre, det er sådan en god idé! Desværre har Otto ikke nogle skabe med låger, så vi kan ikke gøre det samme. Men jeg overvejer en anden løsning et andet sted i huset 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min aften hos Masterchef