Asta & Alfred - en af byens bedste børnetøjsbutikker + give away på instagram

Lørdag i dejligt selskab #ssbloggereventaarhus

I lørdags efterlod jeg ungerne hjemme hos manden, hoppede ind i Ann‘s bil og kørte en tur til Hasselager. Her ventede værtinderne Marina, Lou og Stinne ved et smukt opdækket bord og med store smil på læben.

Da alle de inviterede bloggere var ankommet spiste vi lækre boller m.m. mens snakken gik lystigt. Det er noget ganske særligt at møde andre bloggere, og selvom man måske ikke har mødt hinanden i levende live tidligere, så er det alligevel som om man kender hinanden lidt. De fleste af damerne har jeg haft glæden af at møde flere gange før, og det er altid skønt at ses med dem. God stemning og hygge. Sådan nogle timer som lader batterierne godt op.

De dejlige værtinder havde inviteret designeren bag MarMar Copenhagen til at komme og vise efterårets nyheder frem. Jeg var så heldig at se kollektionen i forbindelse med mit besøg på CIFF tilbage i februar, men det var alligevel et glædeligt gensyn. Da Marlene havde fortalt om MarMar’s historie, kollektionen og produktionen fik vi lov til at “kigge med fingrene”, og der er så mange fine styles på vej! Især det prikkede har vundet mit hjerte. Ville ønske det også blev lavet i min størrelse.

Der blev holdt lodtrækning om super fine gaver som de dygtige værter havde fået sponsoreret af forskellige virksomheder. Jeg var selv så heldig at vinde et gavekort til webshoppen Kaiku, og skal nu bare have valgt det helt rigtige. Vi fik også en fantastisk goodiebag med alskens fine sager.

Tusind, tusind tak for en dejlig dag, først og fremmest til værtinderne. Jeg ved hvor stort et arbejde der ligger bag sådan et arrangement, og er så glad og taknemmelig over at blive inviteret. Også tusind tak for nogle skønne timer til de øvrige gæster. Jeg hyggede mig så meget, og glæder mig allerede til næste gang!

Et stort tak skal der selvfølgelig også lyde til de mange sponsorer, hvad enten de havde smidt ting i lodtrækningen, goodiebag’en eller til kaffebordet:

A.C. Perchs – Allévo – Angulus – Bapoon – BioOil – bObles – Froh und Frau – HemoJern – Jordan – Legebutikken – Longovital – MarMar Copenhagen – Mammashop – molo – mylillelimon – name it – Purely Professional – Reimann P20 – Sebra – Wheat – CamCam – Froh und Frau Kaiku LAKRIDS by Johan Bülow  molo name it Pierrot la Lune Soft Gallery

6 kommentarer

  • Avra, det lyder til at have nogle skønne timer.
    Og sikken en masse forkælelse i form af både lidt lækkert til både munden, sig selv og hjemmet.
    Dejligt selskab er det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ikke dårligt med sådan en invitation. Ser lækkert ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for sidst Julia, rigtig hyggeligt at møde dig igen igen :o)
    God bededagsferie når du kommer så langt, hvis altså ikke du skal have næsen i bøgerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det skønt ud!

    Kh
    Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ih altså, I er så søde, Ida og Julia! Tak for de fine ord og for det skønne selskab!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor fint skrevet, Julia. Det var i sandhed et flot arrangement som uden tvivl har været et kæmpe arbejde at arrangere.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asta & Alfred - en af byens bedste børnetøjsbutikker + give away på instagram