Når livet tager en uventet, velkommen drejning

I gårdagens indlæg om alt det nye der sker for vores familie nævnte jeg kort, at jeg har fået et job og lovede at fortælle mere her til aften. Jeg har glædet mig meget til at dele det her på bloggen, det er nemlig kæmpe stort for mig. Det er på mange måder et job jeg har drømt siden jeg var ganske ung.

Jeg er blevet ansat som rekvisitør på Aarhus Teater!!! –Rekvisi-hva’for-noget spørger du måske? Det gør de fleste nemlig, medmindre de bare tror at jeg skal sy kostumer eller bygge kulisser. Men dem har jeg ikke meget at gøre med. Som rekvisitør skal jeg skaffe og/eller lave de rekvisitter der skal bruges i en forestilling. Det kan være alt fra en tidstypisk stol, en særlig lampe, køkkenservice, levende kanariefugle og 10 millioner balloner, til en kniv der kan lave blodsprøjt, en bog der vælter konfetti ud af og en kunstig frø der kan hoppe højt. Og alt derimellem. Jeg elsker det!

Dem der kender mig godt siger at det er et job der er som skabt til mig, og det vil jeg faktisk også selv vove at påstå. Eller, måske er det i virkeligheden mig der er skabt til jobbet. Jeg håber ihvertfald at jeg kan leve op til forventningerne, både dem fra mine nye kolleger og ledelsen, og dem jeg stiller til mig selv. Det her job skal jeg blive gammel sammen med, det kan jeg bare mærke. Jeg er SÅ glad!

De af jer der har fulgt med længe, husker måske at jeg har været igang med at tage en HF igennem længere tid. Enkeltfag inden og sideløbende med min tid med Cupcakefabrikken og efter endt barsel med Nora. Men jeg har aldrig rigtigt vidst hvad jeg skulle bruge den HF til, og det har til tider gjort det svært at holde motivationen. Jeg lukkede Cupcakefabrikken da jeg gik på barsel med Nora, og siden har jeg brugt meget tid på at tænke over hvad jeg så skulle. I vinters fik jeg en mindre identitetskrise som jeg faktisk har tumlet med frem til nu. Det er svært ikke at vide hvor man er på vej hen, især i en alder af 32 år. Hvorfor jeg ikke har en studenteruddannelse og hvad jeg har lavet før kan du læse om her.

Med fare for at lyde frygtelig alternativ, så har jeg sendt en masse “vibes” ud i verden siden jeg lukkede Cupcakefabrikken. Jeg håbede nemlig at det netværk jeg har fået igennem bloggen, eller bloggen selv, ville hjælpe mig til at finde ud af hvor jeg skulle hen. Eller endnu bedre, være vejen til det rigtige job. -Og nu lader det sgu’ til at være sket! Jeg havde ikke fået jobbet hvis ikke det var fordi, at jeg igennem bloggen havde mødt nogle af dem der tænkte på mig da jobbet blev ledigt. Jeg føler mig meget heldig!