Skyggedag

Jeg har været lidt omtumlet hele dagen i dag. Igår var jeg på job i Sønderborg, og pga. DSB’s køreplaner indebar 2 timers reelt arbejde, hele 11 timer afsted. Efter planen skulle vi rulle ind på banegården kl. 01.23, men kl. 01.12 var der et mærkeligt bump og en frygtelig lyd, og toget stoppede. Vi havde påkørt en person, der havde stået med ryggen til toget og ventet. Det var en frygtelig oplevelse, og bumpet og lyden har kørt i mit hovede lige siden. Vi ventede godt 2 timer inden toget kunne trille ind på banegården. Jeg brugte tiden på at tale om ulykken med nogle medpassagerer og ansatte, og det tror jeg var godt for både mig og dem. Jeg er en meget visuel person, og får hurtigt dannet mange frygtelige billeder i hovedet. Det er så sørgeligt at nogle mennesker drives så vidt, at de ikke tænker på alle de andre mennesker der rammes af deres selvmord. Her tænker jeg særligt på den stakkels togfører, som måske aldrig kommer til at køre et tog igen. Jeg tror også jeg selv vil have det lidt underligt, når jeg igen skal med tog på lørdag….

Jeg fik ikke mere end 4 timers søvn i nat, og det kan virkelig mærkes nu. Dagen har jeg brugt på at hygge om Otto, jeg har fået ordnet bryn, købt gave, og fejret min far’s fødselsdag her til aften. Det har været en god dag, men der har alligevel hængt en skygge over den….