Jeg strikker! Sgu!!

strik

 

Det har taget mig lang tid at nå hertil, men nu begynder jeg endelig at føle mig sådan nogenlunde sikker på det der strikkeri. Jeg har jo villet lære det mange gange, og det er tidligere gået so-and-so med det. Troede simpelthen ikke min tålmodighed var til det.

Men nu har jeg faktisk strikket en virkelig smuk cardigan helt alene! -Og endda tilpasset opskriften lidt helt på egen hånd. Det er den smukke mintgrønne med knopper, men desværre viste opskriften sig at være alt for stor til mig. Det var SÅ skuffende! -Og åbenbart et problem mange har med Pickles’ opskrifter, og det er virkelig ærgerligt, for de laver super fine ting. Men hvis størrelserne ikke stemmer holder det bare ikke. Heldigvis endte historien om min cardigan lykkeligt, og den er nu flyttet ind hos en kvinde der er så fin i den.

Onsdag i sidste uge besøgte jeg Teaterpassagen sammen med Pernille og Louise. Der var Strikkelounge, og det var rigtigt hyggeligt at sidde og strikke sammen med en flok kvinder. Jeg syntes det er så fedt at den slags håndarbejde vinder mere og mere indpas igen.

Jeg begyndte på en ny cardigan, og denne her har jeg prøvet på, så størrelsen skulle gerne ende med at være helt perfekt. Den hedder Kashmir og er fra The Map Collection af Isager. Jeg har købt super lækkert og billigt garn hos garnpusher.dk, og farverne er noget så fine. Det er ret svært at fange farvespillet i den med kameraet, men jeg håber at det bliver nemmere når jeg har strikket mere op. Basen er lysegrå og så skifter jeg imellem tre grønlige nuancer og en blå. Jeg glæder mig til at blive færdig!

Puderne på billedet er forresten hakkede, dem kan du se mere til her.

Strikker du?

CIFF KIDS – Fotospam

I torsdags stod jeg alt for tidligt op for at gøre mig klar, og kl. 05.45 satte jeg mig i en bil sammen med Ann, Marina og Lou og kørte afsted mod København. Bilen havde vi lånt gennem minbildinbil.dk, så vi kunne teste konceptet med at leje privat. Det er så smart!

Vi startede dagen med morgenmad i MarMar‘s showroom, hvor designeren bag, Marlene, fortalte om processen med at skabe F/W kollektionen. Der er SÅ mange fine styles, både til drenge og piger. I kan godt glæde jer!

Efterfølgende kørte vi til Bella Centeret og CIFF KIDS. Her brugte vi flere timer på at kigge på lækkert børnetøj og børnesko, og et lille kig på tøj, sko og tasker til de voksne blev det også til. Det var hyggeligt at ses med Anne, og at hilse på en masse bloggere. Der var flere jeg gerne ville have snakket mere med, men det nåede vi desværre ikke.

Jeg faldt for en masse nye mærker, og glæder mig helt vildt til at tingene begynder at komme ud i butikkerne til efteråret. Her er et “lille” smugkig på nogle af mine favoritter, og hvad vi har i vente:

Når bloggere mødes; sort i sort.
Mine to favoritter fra MarMar’s kommende kollektion.
Super fine sko fra et, for mig, nyt mærke; èmile et Ida.
Fine strømpebukser i lækre kvaliteter; funky legs.
De yndigste laksko. PéPé.

Super lækkert sengetøj m.m. fra Cam Cam.

Fedeste strik fra Bobo Choses.
Mere lækker strik. Mads Nørgaard.
De fineste, fine sko fra et nyt dansk mærke; Rainbow & Snow.
Cool dekoration af Stine Maria Aalykke hos Rainbow & Snow.
Super fin kollektion fra Knast by Krutter.
Lækker skjorte fra Wheat.
Fantastisk kjole, fra et virkelig fint nyt spansk mærke; Motoreta.
Super lækre cardigans fra Little Trine Vestergaard.
Søde badeænder i naturgummi. Hevea.
Fede skamler (og andre børnemøbler) fra Collect Furniture.
Og så lidt til de voksne: De forreste støvler MÅ jeg eje når efteråret sætter ind. Fra Arauto Rap! -Som jeg ikke anede også lavede sko til voksne.
Min nye musthave taske. Perfekt til kamera og essentials. Fra Maani.
Jeg har noget for “muleposer”, og disse i kernelæder er fantastiske. Detaljen med hanken der kan forlænges er helt simpel, og helt genial. PB 0110.