Design- og julemarkeder 2014

I mit arbejde med foof-bloggen (arbejder deltid som kommunikationsmedarbejder for foof.dk) har jeg lavet en oversigt over kommende design- og julemarkeder. Jeg elsker selv at komme på den slags, og vil opfordre alle til at tage afsted og købe årets julegaver. Det giver unikke, særlige og lækre julegaver, og du støtter de små uafhængige designere. God karma!

Markederne på listen i linket er dem som foof selv deltager i, men derudover er der også nogle her i Århus jeg lige vil slå et slag for. Godsbanen holder julemarked 13-14 december kl. 11.00 til 17.00, hvor der sælges ting fra de åbne værksteder og de kunstnere der holder til på Godsbanen. Har ikke selv været til det før (det er kun anden gang det afholdes) men jeg har set meget af det der produceres dernede, og det er jo super fede ting.

Både Arkitektskolen og Designskolen i Kolding plejer også at holde lækre julemarkeder, men jeg har ikke kunnet finde info om årets datoer. Er der mon nogen der ved noget? Eller kan byde ind med andre markeder der skal nævnes?

Fund på Arkitektskolens julemarked / Findings at the School of Architectures Christmas market

I lørdags nåede jeg et smut forbi Arkitektskolens julemarked. Kl. 11.00 stod Lisbeth og jeg klar, og det gjorde rigtigt mange andre også. Vi nåede en enkelt tur rundt mens man stadig kunne danne sig et nogenlunde overblik over de mange stande og deres indhold, men på tur nummer to var der kommet endnu flere mennesker til og det var svært at nå frem til standende og kigge nærmere på deres sager. I år blev det afholdt i en anden sal end sidste og forrige år, og jeg syntes desværre ikke det var idéelt. Der blev simpelthen for trangt, og alt for meget kø-dannelse. Og så syntes jeg også det har været hyggeligt at det var delt op i flere sale tidligere, i stedet for én stor sal. Jeg fik desværre ikke taget billeder i år.

Tingene der blev solgt var som altid meget blandet, og der var meget fint imellem. Desværre betød folkemængden at man hurtigt fik lidt panik og skyndte sig videre, selvom tingene var meget fine. Men fire forskellige køb kom da med hjem, og jeg er meget glad for det hele.

#1: Halskæde i en træsort jeg ikke kan huske navnet på. Amerikansk something…Designet af Lea Marie Franck, som jeg desværre ikke har kunnet finde nærmere info på.
#2: Lysestage i formstøbt beton, som endnu ikke er helt tørt på billedet. Den er blevet mere hvid og ensartet i farven siden. Ved desværre ikke hvem designeren er.
#3: Print med tallene 0-9 i fonten Helvetica Neue. Designet af Christine Hauge Ringsmose. Der var et link til en hjemmeside, men den er tilsyneladende ikke oppe og køre endnu.
#4: Limited Edition Print (mit er nr. 3 af 30) af Kirsty Badenoch og Peter Bullough. Desværre også uden hjemmeside.
———————————————————————————————————————–
Saturday I went to a Christmas market at the School of Architecture with a friend, and although there were way to many visitors to get a good look around the different stalls, I bought some beautiful things:

# 1: Necklace in a woodsort I can’t remember the name of. American something … Designed by Lea Marie Franck, which unfortunately I have not been able to find detailed info on.
# 2: Candlestick in cast concrete, which is not completely dry in the photo. It’s whiter and more even in colour now. Unfortunately I do not know who the designer is.
# 3: Print of the numbers 0-9 in the font Helvetica Neue. Designed by Christine Hauge Ringsmose. There was a link to a website, but apparently it is not up and running yet.
# 4: Limited Edition Print (mine is # 3 of 30) by Kirsty Badenoch and Peter Bullough. Unfortunately without website.

Forventningens glæde / The Joy of Expectation

På søndag skal vi ud og købe årets juletræ, og kasserne med alle mine elskede julekugler skal findes frem. Jeg glæder mig! Elsker at gå og hygge med at pynte juletræet, mens jeg hører gamle jule-crooner sange. Tænker også vi skal have æbleskiver og varm kakao. Håber der kommer mere sne.

Jeg glæder mig også til at besøge årets julemarked på Arkitektskolen her i Århus. Sidste år var der så meget fint, og der er garanteret mindst lige så meget i år. Jeg har bare endnu ikke helt luret hvordan det skal hænge sammen at komme afsted lørdag, for Otto er hjemme og kæresten ligger nok med tømmermænd da han skal til julefrokost fredag. Håber jeg kan putte ham ved middagstid og så suse afsted et par timer. Andre der har planer om at besøge markedet?

———————————————————————————————————————–

I’ve noticed more an more foreign visitors, and therefore I’ll try to remember writing my posts in english as well:

This Sunday we’re going to buy a Christmas trees, and the boxes with all my beloved Christmas ornaments will be opened. I love decorating the Christmas tree while listening to old Christmas crooner songs. We’ll have “æbleskiver” (a danish christmas treat) and hot chocolate. I hope the snow will be back by then.

I am also looking forward to visiting the Christmas market at the School of Architecture here in Aarhus. Last year there were tons of cool stuff, and I bet there’ll be at least as much this year. I just have to work out when to go there, because Otto is home and my boyfriend will probably have a hangover from his Christmas party at school Friday. Hope I can tuck Otto in at noon and then rush off for a few hours. Others with plans to visit the market?

Snapshots fra Roskilde Julemarked

Vi har været afsted på julemarked nogle timer, og der var mange fine sager at kigge på og søde mennesker at sige hej til. Men for hulen, hvor var der koldt! Jeg har købt nogle fine sager (mest til mig selv. Host…) og her er lidt stemningsbilleder fra markedet. Der er åbent fra 10-17 både idag og imorgen, og selvom det koster 25 kr. at komme ind kan det det godt betale sig at kigge forbi.

Jeg får ikke lige lagt links til alle billederne her, både fordi jeg ikke har referencer til det hele, men også fordi vi stadig er på besøg hos min moster og der er frokost lige om lidt. Vi hygger os. God 1. december til alle!

Roskilde, here we come!

Vejret ser ikke ud til at blive så voldsomt som først antaget her i weekenden, så om nogle timer tager vi afsted mod Roskilde. Imorgen besøger vi julemarkedet på Musicon, og jeg glæder mig meget til at se hvad folk har med, suge julestemningen til mig og sige hej til de bloggere der deltager.

Min mor, søster, Otto og jeg tager over til min søde moster, hvor min kusine og min grandkusine også er på besøg. Så der bliver fuldt hus hele weekenden, og helt sikkert gang i den. Min grandkusine er nemlig en skøn lille unge på 4, så hende og Otto skal nok få det rigtigt sjovt sammen.

Jeg glæder mig. Er der mon andre der har planer om at besøge markedet imorgen? Håber jeg kan kende jer i så fald, jeg er ikke så god til ansigter. Men hvis I kan kende mig må I endelig sige hej!