Børnenes Kartel - den fineste legetøjsbutik for børn

CC Hobby – et kreativt kompagnie

For nyligt var jeg inviteret på besøg hos Creativ Company som har hovedsæde i Holstebro. Hvis du ikke kender dem, og hvis du har en kreativ åre, så kan jeg virkelig anbefale at kigge forbi deres webshop. Selv stiftede jeg bekendtskab med virksomheden første gang da jeg arbejdede som ansvarlig for et kreativt værksted på et fritidshjem i København tilbage i 2008-2010. CC Hobby var den leverandør jeg brugte, og de har et kæmpe udvalg!

Vi startede med en rundtur rundt på fabrikken hvor vi hørte lidt om hvordan deres hverdag fungerer, og hvilke arbejdsopgaver og fordelinger der er i virksomheden. Er sikker på det er et spændende sted at arbejde, det var ihvertfald et fint miljø.

Efter rundturen rykkede vi over i et storcenter hvor de har deres egen butik, som det eneste sted i landet (indtil videre, ihvertfald). Her blev vi først bespist med en super lækker og kreativt anrettet picnickurv, og så rykkede vi ellers ind i det kreative slaraffenland. Mette fra Monsters Circus havde forberedt lidt inspiration til os, og blandt andet lavet nogle super fine ophæng i træ med guldtråd og uld. Kender I forøvrigt ikke Mettes blog, så vil jeg virkelig anbefale at kigge forbi. Hun er meget inspirerende!

Vi fik en kæmpe pose fyldt med spændende materialer, men mens de fleste andre gik i kast med at være kreative, så snuste jeg i stedet rundt i butikken og snakkede med to spændende damer fra virksomheden. Jeg elsker hobby-butikker, og får altid tusind idéer til projekter når jeg ser så mange lækre materialer. Nu glæder jeg mig bare til en dag med tid til at gå i kast med nogle af idéerne jeg fik med mig hjem.

Tusind tak for en hyggelig dag, både til de andre gæster og selvfølgelig især til CC Hobby!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnenes Kartel - den fineste legetøjsbutik for børn