DIY fra mig til dig

En hausfraus bekendelser…

 

Ja, jeg kan så åbenbart ikke koge risengrød!? Efter at have fulgt instrukserne nøje, smagte risengrøden rimelig meget af risengrød, men konsistensen var rimelig slatten. Hvad mon jeg gør galt? Skal risengrød stå under dynen, inden den bliver god? Jeg troede jo bare det var noget vi gjorde, for at holde grøden varm, da jeg var barn. Det endte med toast, og risengrøden kom på køl. Her til morgen var den lidt bedre, og Otto spiste det gladeligt. Men han ved jo heller ikke hvordan konsistensen burde være. Jeg mistænker discountrisene for at være synderen, for det kan da virkelig ikke passe, at jeg skulle være dårlig til noget i et køkken?! Hmpf!

25 kommentarer

  • Banyak diantara kita yang mungkin sudah tahu bahwa penyakit ini memalukan dan bisa membuat penderitanya menjadi frustasi Penderita kadang merasa enggan melakukan pemeriksaan karena Mereka dapat muncul secara sendiri-sendiri atau berkelompok. mantep kutil dapat muncul pada rektum dan daerah sekitarnya.membayangkan dokter yang akan melihat organ kelaminya Tapi ingatlah bahwa faktor malu itu yang bisa menjadikankan penyakit anda ini semakin lebih serius. Misalnya dengan munculnya rasa gatal-gatal pada daerah yang terinfeksi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg følger min fars opskrift.. med de ris og den mælk der passer mig. Her i huset bruger vi ofte rismælk eller soya… men det er en hel anden sag 🙂
    Min fader gør som pamapakken. koger risene godt op i vand for derefter at tilsætte mælken lidt efter lidt. altså en dl eller to til de koger.. så en dl eller to så de næste koger med.. på den måde undgår han at det hele brænder på… og ja man står ved komfuret.. men man har den perfekte konsistens og den brænder aldrig på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lige en ekstra kommentar: Jeg plejer ikke at bruge Pama, men bare de øko-ris jeg nu kan få fingrene i. Og så letmælk til… det har aldrig gjordt den skidt. Jeg har også lavet den på rismælk til allergikere, uden problemer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Følg anvisningen på pakken når det kommer til hvor meget der skal i af hvad. Stil den på komfuret til den lige præcis koger og put så hele gryden i ovnen ved 100 grader i en time. Så er der risengrød og man slipper for at skulle stå ved siden af det hele tiden og holde øje med at den ikke brænder på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her et råd fra MOAR…
    Yeps.. PAMA ris, gå efter dem.
    -Kog risen først i lidt vand.
    -tilsæt mælk – jeg bruger letmælk det går fint…
    -Kog så op stille og roligt imens du rører i grøden HELE TIDEN.
    -Når grøden koger, skruer du helt ned – 2 – 3 på dit komfur. lægger låget på og rører i grøden hver 10 min.
    – Grød tager den tid grød tager, så selvom der står 30min eller hvad på pakken, så koger du bare stille og roligt, til du synes DIN grød, har den konsistent DU kan lide…
    – ENKELT, og effectivt..
    – Når jeg laver min BERØMTE risalamande, så koger jeg grøden MED vanilie, så får den den rette vaniliesmag…
    GO FOR IT min pige ;))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Vi var vist mange der lavede risengrød!
    Jeg bruger også PAMA – det er det bedste og sødmælk!
    Desuden syntes jeg bare ikke om grøden der har været under dynen – det er en glimrende idé, men jeg syntes personligt, at den bliver bedst, hvis man har den på komfuret og rører JÆVNLIGT! RØR indtil den koger og rør så mens den koger ca 5 min. Skru så ned mens du rører, indtil den koger lige så stille – på med låget og skru så langt ned som muligt – rør herefter hvert 4-5 minut. Når den er ved at have den rette konsistens så skruer du lidt op for varmen og rører hele tiden. Tro mig, det betaler sig med kærlighed og omsorg til risengrøden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De sidste par gange jeg har lavet risengrød, har jeg købt de billige fra Fakta og haft stor succes med det. Der står på opskriften at de først skal koges i et par dl. vand før man tilsætter sødmælk.

    Umiddelbart er jeg ret skeptisk overfor det med at det skulle være mærket der afgør det, selvom jeg kan se at mange sværger til de dyre ris. Vores grød var perfekt med de billige ris. Tror at den store fejl du har gjort var ikke at bruge sødmælk 🙂

    Held & lykke med det!

    Kh. Mirjam

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Li

    Kog den op langsomt.
    Pak ind i håndklæder.
    Ind i slukket ovn.
    Stå til den er perfekt.
    Gerne 3 timer.

    Perfekt grød.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid brugt de billige ris… Ja sådan er jeg!!! Jeg kommer tilgengæld ikke al mælken i fra starten men tilsætter hen af vejen når jeg kan se det er nødvendigt, Vil også helst have at risengrøden bliver på skeen når man skal spise 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, du skal uden tvivl bruge PAMA-grødris og så bare følge opskriften bagpå pakken (og bruge sødmælk 😉 – så kan det altså ikke være nemmere 🙂
    Jeg stiller aldrig grøden i sengen, men laver den bare på komfuret og rører i den tit. 40 minutter alt i alt , så er den færdig!!!
    God fornøjelse 🙂
    Kh Tina
    PS: Ris-ala-mande-opskriften bagpå pakken er også super god og nem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, der var mange der havde gode råd til risengrød. Tak! Jeg må straks ud og finde pama-ris. Og koge risene med vand først? Det skulle man ikke ifølge opskriften på discountrisene…og så brugte jeg iøvrigt ikke sødmælk. Shame on me!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bruger altid økologiske ris. Smager bedre, og så er man fri for overflødigt kemi.
    Plejer at koge risene i lidt vand først, og at komme lidt flere ris i end opskriften foreskriver. Så bliver grøden dejligt tyk, og man kan stadig mærke risene. Men det er vel smag og behag.
    Jeg ville bage en ordentlig røvfuld klatkager af den mislykkede risengrød. Dét kan den nemlig godt bruges til, og så kan du bare sige det var meningen. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Hmm jeg bruger de samme ris som dig, putter dog lidt flere ris i end der står i opskriften (ca. 50g). Plejer også at putte risene i fra start så det hele varmes op sammen. Mht. tiden så skal det små koge til grøden har den koncistens man ønsker og ikke det antal min. der står på posen. Hvis den er for flyden kan man speede processen op ved at skrue op for varmen, men så skal man røre hele tiden for at den ikke brænder på 😉
    Håber du kan bruge det til noget…
    Jul jul fra Theresa

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg lavede også risengrød igår, og jeg følger ALTID under-dynen-opskriften bagpå den blå pakke PAMA. Jeg er den der står for risengrøden i vores familie og det er aldrig brændt på. Det tager 15-20 min og så 1 1/2 time under dynen, så har man skøn risengrød! Mmm

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Plejer egentlig at være temmelig ukritisk med valg af risengryn, men prøvede igår med PAMA risengryn. Det blev den bedste risengrød længe – og så kogte den endda af sig selv under dynerne…

    Kog risengrøden op som du ellers ville gøre med lidt vand og mælk, evt med en vaniliestang – pak derefter gryden godt ind i aviser, dyner og tæpper – efter 3 timer har du en herlig risengrød, der blot lige skal varmes igennem og smages til med salt…:-))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har en stor gryde der kan gå i ovnen. Jeg kan også bedst li’ en grød med “bid”, så jeg koger 4 dl ris med ca. 4 dl vand og 1 tsk salt, indtil vandet er kogt ind. Derefter tilsætter jeg 2 L mælk og koger op under jævnlig omrøring. Herefter sætter jeg låg på gryden, smider hele baduljen i ovnen ved 120 grader, og lader det stå til mælken er kogt ind (ca. 45 min). Det er en god idé at røre 2-3 gange undervejs, men det er faktisk ikke nødvendigt 🙂
    Velbekomme – og jeg fik så også risengrød i går 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Enig – PAMA ris er de bedste – og opskriften bag på pakken, så slår det aldrig fejl !!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg kan altså anbefale øko. ris. Jeg synes, de smager bedre – og det er ikke for at være hellig…

    Jeg plejer at lade gryden stå på det slukkede blus med låg på 5-10 min inden servering. Så plejer alt den overskydende mælk at være væk. Jeg har også haft samme problem som dig.

    Jeg plejer at koge 250 gram ris op med 3 dl vand og derefter tilsætte en liter sødmælk. Og til allersidst en lille smule salt.

    Jeg er meget, meget dårlig til at lave mad, men min risengrød er et sikkert hit : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg brændte vores på igår, så jeg måtte løbe i netto efter en “pølse”.. Ja ja, så mig kan du ikke slå i kampen om den dårligste risengrøds-kok;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg brugte præcis de der ris i går til risengrød.. eller dvs. min kæreste gjorde! For jeg kan heller ikke finde ud af at lave risengrød – det kan min kæreste til gengæld! Det smagte dejligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har haft præcis de samme problemer.. ja og så brændte det også på for mig.. fandt i min søgen ud af: PAMA er altså bare de bedste, brug sødmælk, og brug opskriften bag på pakken, hvor du koger risene i lidt vand til at starte med og hvis du har tid bliver grøden kun bedre af at stå og trække lidt når den er færdig.. Det giver alt sammen et PERFEKT resultat, god fornøjelse:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg plejer at sætte den ind under dynen, når den er begyndt at koge, så man fri for at stå og blive ved med at røre og risikere det brænder på. Så “koger” den videre inde i dynen. Det er ikke et must, bare lidt nemmere, og så kan man jo andre ting imens 🙂
    Men ja, de der PAMA grød ris er ret gode, de er i sådan en blå æske, dem bruger jeg altid når jeg laver risengrød.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, altså sødmælk er i hvertfald det bedste. Men det kan også lade sig gøre med mindre fed mælk, vi bruger egentlig 1 L sødmælk og 1/2 L skummet.
    Jeg bruger de grødris jeg nu engang lige kommer i nærheden af, men jeg kan godt lide en ret tyk grød med lidt bid i. Altså risene er færdigkogte, men det klatter ikke for meget ud over skeen, hvis du forstår. Så plejer faktisk at tilsætte en anelse mere ris i forhold til opskriften.
    I går kogte jeg den op under omrøring (ja, vi fik også risengrød igår), og så skruede jeg ret meget ned så den bare stod og hyggede sig og jeg rørte engang imellem i den. Så svarer det vel lidt til at have den under dynen, men man slipper for risikoen for at have grød over det hele.
    Plejer forresten først at putte salt i til sidst, men ved ikke om det har den store betydning.

    Kh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PAMA grødris!! Discountrisene ER synderen! Jeg har prøvet mange forskellige i jagten på at finde et godt økologisk alternativ til PAMA, men jeg må altså tilstå, at det er bare PAMAs der er bedst! OG, så er det altså alfa omega at man bruger sødmælk, men det gjorde du sikkert også:)
    Brug den kolde risengrød til en gang risalamande, så var det da ikke helt spildt;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den risengrød er ikke altid lige let at få til at blive som man gerne vil have den, jeg har snart forsøgt på mange måder gennem rigtig mange år, og er nu endt op med at koge risengrøden i 2 mikrokogeposer i en gryde med vand, og så hælde det overskydende mælk fra når den er kogt færdig.
    Det med under dynen er også fint nok, men gider ikke stå og røre i den hele tiden indtil den er kogt op og jeg synes der stadig er en chance for at den sætter sig fast på bunden af gryden.
    Men det er da godt at Otto gerne vil spise den, så forsøg dig frem, tror ikke det er risene eller….
    Hav en god dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY fra mig til dig