Lykken er Chokolade

Den her bog har jeg savlet over lige siden den udkom, men jeg har endnu til gode selv at bladre i den. Men jeg ved bare at den er god, for jeg får dagligt godt gang i mundvandet på begge forfatteres instagram kontoer. Maja og Anne er chokoladens mestre, ingen tvivl om det!

Jeg er helt sikker på at der er masser af lækre opskrifter der egner sig til alle tider på året i bogen, og glæder mig til at tilføje den til min kogebogs-samling. Jeg har bagt flere ting fra Maja’s blog før, og det har bare været suverænt hver gang. Lykken ér bare chokolade, ikke?!

OBS: Dette indlæg har været en give away, men efter vinderen er trukket har jeg redigeret den del ud af teksten. Kommentarerne afslører dog konkurrence-elementet der var med, ha ha.

Præmien er sponsoreret af  Politikens Forlag. Ord og meninger er mine egne.

Fødselsdag med venindebesøg, brunch og pakkeleg

For nogle uger siden havde jeg inviteret ni af de kvinder der ligger mit hjerte nærmest på besøg. Anledningen var min fødselsdag, og samtidigt brugte jeg damerne til at teste et koncept kaldet brunchtid.dk. Det var så hyggeligt, og virkelig dejligt at dem jeg betragter som de bedste veninder kunne møde hinanden på kryds og tværs. Desværre kunne min ældste og bedste veninde fra København ikke komme og en anden rigtigt god veninde skulle arbejde, så de syv der kom var alle veninder jeg har fået igennem bloggen her. Det er lidt skægt.

Vi spillede pakkeleg, som efterhånden er blevet lidt af en tradition blandt mine blogger-veninder. Nogle kommer med hjemmelavede ting mens andre har små, fine og finurlige køb med. Det er så skægt, og virkelig hyggeligt. Og til forskel fra de klassiske pakkespil i julen går man her fra bordet med gaver man virkelig bliver glad for.

Jeg havde lavet en kage vi kunne spise til eftermiddagkaffen, og den var en kæmpe succes. Absurd lækker og intens konfekt-agtig chokolade bombe, som helt klart skal laves igen. Opskriften er fra Maja Chocolat, og den er slet ikke så svær som man måske først tror. Prøv den!

Konceptet brunchtid.dk er virkelig smart! Jeg nåede desværre ikke at tage en masse billeder af maden inden vi havde kastet os over den, men på første billede kan I skimte de forskellige serveringsfade m.m. -Og på billede to en sørgelig rest, ha ha. Det var lækkert, især var jeg vild med smoothien.

Samme morgen ringede et bud på døren, og han slæbte så en masse kasser ind fyldt med den menu jeg havde bestilt. Jeg valgte en buffet hvor jeg helt selv kunne sammensætte indholdet. Havde jeg valgt en af menuerne var det hele blevet portionsanrettet, og her bagefter ville jeg nok vælge det en anden gang. Det er bare det allernemmeste. Buffetten var nu også nem, og ikke mindst lækker. Det hele ankom anrettet på fade og i glas, så jeg skulle bare lige lune de varme retter kort inden gæsterne kom, dække bord og så stille det hele frem da folk havde sat sig. Kaffen kom i stempelkander, der var thé-breve, sukkerrør og creamer med, og brødet kom i kurve. Der var tænkt på det hele, og det var så fedt at kunne invitere på brunch uden selv at skulle bruge rigtigt meget tid på at forberede. Noget der før har holdt mig tilbage fra at invitere, simpelthen fordi tiden og overskuddet ikke er det til de store forberedelser.

Da gæsterne var gået igen skyllede jeg alt servicen af og pakkede det i kasserne igen. Dagen efter fik jeg en sms om hvornår buddet ville hente dem igen, og hvis jeg ikke var hjemme kunne de stilles foran hoveddøren som vi havde aftalt da jeg bestilte. Det er da genialt!

Tror helt sikkert at vi vil benytte os af konceptet igen. Det er nemt og lækkert, billigere end selv at skulle kokkerere en masse, og så er det tidsbesparende. Win-win!

Jeg har testet konceptet for brunchtid.dk, men ord og meninger er helt mine egne!

#tomatturen del 1

Hvis du følger mig på Instagram har du sikkert bemærket at jeg var en tur i Spanien i sidste uge. En tur sammen med en flok skønne bloggere for at høre om bæredygtighed indenfor tomatdyrkning. Det var Knorr der inviterede, og i første omgang tænkte jeg lidt over deres brand og hvad jeg forbinder dem med. For mig er Knorr den nemme løsning, især for børnefamilier, men faktisk ikke noget vi bruger herhjemme.

Jeg har altid tænkt at fx en suppe lavet på en pulverblanding ikke kan være så sund og nærende som en suppe lavet på friske grøntsager. Hvad jeg ikke vidste var dog at pulveret består af grøntsager hvor alt væde er trukket ud, som fx tomater, og ikke af pulver som er halvt grøntsager/halvt noget andet. Vi besøgte en fabrik der producerer tomatpuré og tomatpulver, og jeg har aldrig smagt noget der smagte så intenst af tomat. -Og det ér 100% ren tomat, intet andet. Mængden af vitaminer og antioxidanter er meget koncentreret, så mine fordomme kom mig til skamme. Pulvermad kan være virkelig sundt. Who knew?!

Nå, men for mig var det virkelig interessante med turen det her med bæredygtighed. Jeg var spændt på at lære mere om begrebet, og se hvordan de implementerer det i deres processer. Især da jeg hørte at de bruger dyr som naturlig bekæmpelse for at skære drastisk ned på antallet af sprøjtninger. Jeg elsker jo dyr, som de fleste af jer sikkert har fanget, så jeg var virkelig spændt på at se hvordan det foregik.

Farmen vi besøgte er ejet af en virksomhed der hedder Transa, og en af de ting de blandt andet gør er at forbedre vilkårene rundt omkring markerne for de dyr der spiser skadedyrene. Der er lavet “sheltere” for diverse bier, hvepse og sommerfugle, stenhøje hvor reptiler kan finde skygge, små damme hvor frøer kan svømme rundt, og ikke mindst er der sat en masse fuglehuse op der passer til de arter der er gode at have i området. Vi var så heldige at være med til en udsættelse af to unge falke, og det var virkelig en stor oplevelse for mig. De flyver godt nok til Afrika inden længe, men Transas håb er at de vender tilbage til netop samme område når de flyver hjemad igen. Jeg syntes det er enormt fascinerende at bruge dyr som skadedyrsbekæmpelse!

En anden ting de gjorde som jeg syntes var spændende, var at vande under jorden. De har simpelthen gravet slanger ned under jorden hvor planterne har deres rødder, og på den måde kan de bruge meget mindre vand når der skal vandes fordi at der ikke er en stor del der fordamper, og samtidigt undgår de meget ukrudt fordi at jorden ikke er våd på toppen. Det er virkelig smart! Meget teknisk og imponerende system.

Det var en stor oplevelse at være med ude i tomatmarkerne og se hvordan tomaterne gror, hvordan de høstes og hvordan de transporteres videre til fabrikken. Det er forøvrigt også en del af den bæredygtige tilgang at fabrikken ligger indenfor en rimelig afstand fra markerne. I de 2,5 måned hvor tomaterne høstes kommer der dagligt 6 millioner kilo tomater ind på fabrikken vi besøgte. Det er så vildt!

Tomatturen har været en fantastisk oplevelse, ikke mindst pga det gode selskab og de smukke omgivelser. More to come!

Indlægget er udgivet i samarbejde med Knorr men ord og meninger er helt mine egne.

Min aften hos Masterchef

I torsdags tog jeg på en dagstur til København, og fik én på opleveren! Jeg startede ud med frokost og let shopping i selskab med søde damer og lækre unger, og sidst på dagen tog jeg meget spændt ud til Masterchef studiet.

Sammen med mange forskellige bloggere, hvoraf langt størstedelen var deciderede madbloggere, var jeg inviteret til en sjov og hyggelig aften af Carte D’or. Jeg fik glæden af at få Dorte som partner, og efter en kort introduktion til køkkenet blev vi præsenterede for den hemmelig boks. Uret talte ned fra 60 minutter, og konkurrencen var i gang. Bom! Vi skulle lave en hovedret, og da vi var kommet godt igang med den blev uret stoppet. Her fik vi opgaven at lave en dessert med udgangspunkt i en is fra Carte D’or indenfor samme tidsramme. Stress!

To fotografer sneg sig omkring og tog billeder hele vejen, og her er en masse billeder fra aftenen. Vi havde det SÅ sjovt!

Hverken Dorte eller jeg er madbloggere, men vi kan da godt lide at lave mad og kager, og i ny og næ kommer der også en opskrift eller to på bloggen her. Men i det selskab vidste vi allerede inden konkurrencen gik i gang, at vi ville komme til kort. Og ganske rigtigt, da vi stillede vores bidrag op på dommerbordet flækkede vi af grin; vores anretninger faldt totalt til jorden ved siden af de andres eksotiske og ekstravagante retter. Men rent faktisk smagte vores ret rigtig godt, og vores valnøddepanerede torskekrebinet overraskede den gode Hr. Mielcke. Men desværre ikke nok til en 1, 2 eller 3’e plads.

Desværre blev det hele ikke filmet, og der er derfor ikke udsigter til at se alle bloggerne i Masterchef på TV. Men hvem ved, måske producenterne overvejer det nu hvor så mange på instagram gerne ville se mere. Det kunne være så sjovt!

Tusind tak til Carte D’or, Masterchef teamet, Jakob Mielcke og alle de andre deltagere for en super oplevelse. Hvorfor Carte D’or inviterede kommer jeg ind på i et nyt indlæg inden længe. Og måske der kommer is på højkant?!

Mad app!

Der er helt vildt mange app’s omkring mad derude, og jeg har selv downloadet et hav af forskellige slags, som senere er blevet slettet igen fordi de ikke er blevet brugt. Men nu har jeg fundet en ny, som jeg håber kan blive en favorit. -Og den er gratis!

Det er føtex der står bag app’en “føtex Madunivers”, hvor der ligger en hel del opskrifter under forskellige kategorier. Fx “børnevenlig”, “hurtig” og “weekendmad”. Man kan også selv tilføje opskrifter, og man kan også rette i de eksisterende. Det børnevenlige og hurtige er noget der virkelig taler til mig, må jeg erkende. Siden vi fik børn er min glæde ved madlavning dalet markant. Der er bare ikke tid og fokus til de store kulinariske udskejelser længere. Desværre.

Til opskrifterne er der en digital madlavningsassistent, hvor man guides igennem opskrifterne trin for trin. Smart og overskueligt! Det skulle også kunne foregå via stemmestyring, dette har jeg dog ikke nået at teste endnu. Men jeg kan godt se fidusen i det, når man fx står med fingrene nede i frikadellefarsen.

Fordi at det er et supermarked der står bag app’en, er der naturligvis fokus på deres sortiment. Således kan man fx sætte en “tilbudsagent” til at holde øje med hvornår yndlingsvinen eller øko-mælken er på tilbud. Man kan også kigge igennem deres tilbudsaviser, både ved at søge på en specifik vare, men også indenfor kategorier som “til børnefamilien” eller “til basislageret”. Smart!

Og så er der det rigtigt smarte (ihvertfald sidst på måneden): “Mæt for en mønt” er en økonomisk ugentlig madplan, hvor man får bud på gode, varierede retter, som ikke koster alverden. Det syntes jeg er helt vildt smart! Især fordi vi stort set altid ender med at handle kl. 16.30 hver dag, uden at have planlagt noget som helst. Så dumt! Og dyrt…

App’en koster som skrevet gratis, og jeg syntes den er god. Layoutet er ret lækkert, og der er meget at komme efter. Jeg tror den er downloadet for at blive.