Love Song

Flere glimt fra vores nye hjem / More sneak peeks from our new home

Jeg tog endnu en lille tur med kameraet her for lidt siden, for at forevige lidt mere af vores nye hjem. Pandaen på første billede er fra Caroline Sillesen, og hvis du endnu ikke har set det, har du muligheden for at vinde et valgfrit print fra hendes webshop lige her. Sofaen er endelig ankommet, som de af jer der også følger mig på Instagram vil vide. Vi er så glade for den! Dog var der sket en lille fejl, så de sorte ben vi havde bestilt til den var ikke kommet med. Øv øv, men de skulle gerne leveres inden alt for længe. Da sofaen heldigvis passede perfekt der hvor vi havde forestillet os den, kunne vi endelig begynde at hænge lidt mere op på væggene og få de sidste detaljer på plads. Nu begynder det virkelig at ligne et hjem, og jeg stor-nyder lyset, pladsen og følelsen af nyt.

Den skønne robot fik vi af et vennepar vi havde på besøg igår. Den hedder “cubebot” og er købt hos Hay. Otto blev jublende glad da han kom hjem og så den. Han blev passet hos sin farmor og farfar fra igår til i dag, og var i biografen med sin farmor og se “mig der er et næsehorn”, som han siger. Det var en stor succes. Ellers så går tiden mest med småting herhjemme, og jeg forsøger at vænne mig til at være på barsel og pludseligt have en masse tid. Dog er jeg lidt begrænset fysisk, da jeg hurtigt får plukveer og bækkensmerter. En tur på Skejby fredag aften resulterede i, at vi nu ved min livmoderhals er ikke eksisterende. Altså er jeg moden, som man siger, og skal nok forvente en hurtig fødsel. Måske når som helst, men det kan man selvfølgelig ikke vide. Der er stadig godt 6 uger til termin, så hun må altså gerne blive derinde lidt endnu….

———————————————————————————————————————–

More snapshots from our new home. The sofa we’ve waited several weeks for has finally arrived, and we’re very pleased with it. We’ve gotten more done, such as hanging pictures etc. and I’m really enjoying decorating this place. The space, the light and the sense of “newness” makes me happy.

39 kommentarer

  • Hej, jeg er også interesseret I at høre om I er glade for sofaen. Jeg har søgt på lidt anmeldelser men kan ikke finde noge decideret på Vera.

    Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også nysgerrig i forhold til sofaen; hvordan er den at sidde i? at ligge i? er den normal i dybden, eller er der langt ind til ryggen?

    FEDE billeder – tak for inspiration!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Julia.

    Overvejer selv at købe en sofa fra sofakompagniet. Hvordan er jeres at sidde i? Hård, blød? Og er de normale i højden? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne billeder 🙂

    /Nina – sophiavandasverden.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det altså bare blevet lækkert. Dejligt at få lidt inspiration, til vi flytter i nyt hus om 5 mdr. Jeg glæder mig også helt vildt til at indrette og at alt er nyt :0) Det bliver så spændende med en lille ny, men hun må nu gerne blive derinde et par uger endnu :0) Har selv født 7 uger for tidligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LÆKRE billeder!
    ELSKER din stil!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak fordi du deler ud af indretningen af jeres nye lækre hjem 🙂 Det er en fornøjelse og stor inspiration at følge med i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke skønne detaljer..;) Det ser vildt lækkert ud!
    Håber lillesøster vild blive inde i varmen lidt endnu. Pas på jer..
    Kh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Anne. Du må komme og se det i virkeligheden engang! Vi håber også hun bliver derinde et godt stykke tid endnu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super skønne billeder, Julia! I bor super fint. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauuu den sofa altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle lækre detaljer julia! Glæder mig til at se det i virkeligheden;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Julia
    Hvor ser det bare lækkert ud jeres nye hjem…
    Sikke en besked med livmoderhalsen, men det skal nu nok gå godt alligevel, hvis hun kommer før tid ( mine 2 første kom begge 4 uger før termin!) da jeg 3 gang skulle på marapytta workshop i århus knap 3 uger før termin, var jeg 3 cm åben! Jordemoderen mente ikke det var et problem! Hvordan det så endte, kan du læse her hvis du har lyst!
    http://madebycatesa.blogspot.dk/2012/11/sa-blev-vi-5.html
    Godt du kan holde dig nogenlinde i ro fra nu af!
    Kh Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uha Camilla, sikke da en tur du var ude på der. Godt det hele gik godt! Jeg er ret spændt på hvor hurtigt det reelt vil gå når det starter, og hvornår det bliver. Tør ihvertfald ikke være for langt væk fra Århus og min kæreste 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pyha Julia, håber hun bliver inde i hvert fald et par uger endnu!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget meget fint hjem I har fået jer! Jeg har ledt højt og lavt efter det ur I har, det der “bladrer” i minutterne, vil du afslører hvor I har købt det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak. Uret købte jeg af en veninde på et marked, ved desværre ikke hvor hun havde det fra. Det er ikke indstillet rigtigt, så det står desværre kun til pynt lige pt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser så fint ud ved jer, du har godt nok mange fine ting 🙂 sikke noget med din livmoderhals håber at hun venter lidt med at komme ud til jer. God søndag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ih tak, og i lige måde! Ja, det er noget værre noget, men vist ikke så mærkeligt anden gang. Vi håber bare der går ihvertfald en 4 uger mere, det ville være dejligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu op, hvor ser det bare lækkert og hyggeligt ud allerede. Skønne stilleben! Jeg er vild med Jeres nye sofa og den fine robot! Jeppe og jeg var også i biografen i vinterferien for at se Otto er et næsehorn og det var også en klar succes:0) Pas nu på dig selv og jeg glæder mig til at se mere fra Jeres nye og dejlige hjem. God uge til dig! Kh. Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser godt nok fint og hyggeligt ud! Og spændende hvornår lillesøster melder sin ankomst, men håber da hun bliver ekstern lidt endnu! Så må du få brugt jeres fine nye sofa en masse…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh – du har den søde dejlige panda – Den er på min ønskeliste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, hvor bliver det bare super fint:) Glæder mig allerede til at se mere! Og pas nu på dig selv og lillesøster, ikk’?!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser virkelig dejligt ud, jeres nye hjem. Jeg er kun en smuuule misundelig! (lyder det fra hende, som synes at en lille to-værelses på Langenæs er lige småt nok efterhånden).
    Træls nyhed med livmoderhalsen.Jeg krydser alt hvad jeg har, for at du kan holde på hende bare lidt endnu. De bedste tanker fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak, vi er også glade for det. Kan godt forstå din to-værelses begynder at føles lidt trang, du må på jagt efter noget større. Det er vist meget normalt som andengangsfødende, det der med livmoderhalsen, men det kom nu alligevel lidt bag på mig. Nu må vi se hvornår det sker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Julia – hvor er den skønne sofa mon fra? Jeg er på alvorlig sofa jagt, og jeg er lidt vildt med dem med runde former og træben. Hilfe??

    Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den er fra sofakompagniet.dk. De har nogle rigtigt fine sofaer i forskellige størrelser til gode priser. Eneste minus er at man ikke kan se eller prøvesidde dem, medmindre man har mulighed for at kigge forbi deres lager i Korsør. Du kan helt sikkert finde det du er på jagt efter der 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej igen Julia (sofa-guru)

      Nu er jeg nået længere i min sofa beslutningsproces, og jeg vil høre hvordan du og din sofa har det med hinanden nu? Er I stadig fuldt ud tilfreds med kræet, hvordan er stoffet i forhold til beskidte og kreative småbørn, og hey, sidder/ligger man godt i den?

      Jeg håber du har lidt ros/ris om sofaen, inden jeg bestiller den eller én af de andre fra sofakompagniets sortiment.

      Mvh Katrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fint Juia. Er vild med den Robot altså 😉
    Og så har du altså lige med at tage den med ro, så hun ikke pludselig smutter ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Love Song