Katten Grethe

For godt 3 uger siden flyttede den mest fantastiske lille kattekilling ind hos os. Grethe, som hun hedder, er en smuk Maine Coon, og hun faldt til samme aften som hun kom, accepterede nærmest med det samme at hun ikke måtte sove i vores seng om natten, legede med børnene, puttede med os på sofaen, og opsøgte både os og børnene hele tiden. Det gik bare over al forventning at få en killing, og vi er så glade for hende!

Men desværre skal vi sige farvel til hende imorgen. Efter et besøg hos dyrlægen, fordi vi syntes hun virkede forpustet det meste af tiden, viste det sig nemlig at hun har dårligt hjerte og en forstørret nyre. Det er alvorlige ting for sådan en lille killing, og selvfølgelig noget den er født med. Derfor er det mest rigtige at få hende aflivet, og ikke at prøve at operere og medicinere. Dyrlægen mente ikke at hun vil leve længe, men heldigvis lider hun ikke. Endnu. Åh, hvor jeg tudede. Ikke mindst fordi Otto virkelig er glad for den kat. Men også fordi hun har været så fantastisk, og helt anderledes god end de katte vi har haft før.

Dyrlægen rådede os til at få en ny fra samme race hurtigst muligt, fordi det er racen der er så god som familiekat, og ikke bare specifikt vores lille Grethe. Så det gør vi, og vi har nok allerede fundet den rigtige kandidat. En fin, helt grå hankat, som kommer fra en meget velrenommeret opdrætter af Maine Coons. Vi skal se den i næste uge, og så må vi se hvad der sker….Først skal vi have sendt Grethe afsted til kattehimlen, hvor hun kan lege med alle de andre katte der findes der. Snøft.