Ugen uden ende

Otto’s første tur i Friheden

Vi brugte de sene eftermiddagstimer i Tivoli Friheden idag, hvor de holder Hallohviiiin som de kalder det. Parken er pyntet fint op, og der er kræset for (u)hyggen. Desværre lukker de kl. 18.00 så den helt rette stemning med lys, lygtemænd og spøgelser indfandt sig altså ikke. Men for Otto var det hele meget magisk.

Det var hans første tur i tivoli, og det har uden tvivl været en stor, stor oplevelse for ham. Han prøvede mange ting, også flere ting alene, og syntes det meste var fantastisk. Dog var banangyngen, som er et lille vikingeskib, bestemt ikke ham. Det var den anden ting han prøvede, og vi var alle sammen med, hvilket viste sig at være heldigt. Han gik nemlig helt i panik, og spændte i hele kroppen mens han rystede og sagde han faldt ned. Vi fik heldigvis beroliget ham så meget at han godt kunne mærke det kildede i maven, men resten af besøget sagde han efter hver ting han prøvede “det kildede slet ikke i maven”. Den gyngetur kunne han tydeligvis godt have undværet!

Vi sluttede af i pariserhjulet, som vi ser hver gang vi er i skoven, og som Otto flere gange har spurgt ind til. Det var en god oplevelse, omend jeg må indrømme at højdeskrækken har indfundet sig en smule hos mig. Det må være noget med at være blevet voksen og pludselig at have meget at miste….

9 kommentarer

  • Hahahaha – Ottos oplevelse i banangyngen minder mig om eeeet eller andet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du fin og smuk med det pandebånd! 🙂 Er det selvgjort eller købt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlige billeder. Er vild med det billede af Otto i brandbilen, ville ønske der var lyd på – for det er helt tydeligt at der brummes “Wruuummm”…. ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke nogle dejlige billeder og hvor lyder han altså sød jeres lille Otto (sådan ser han i øvrigt også ud)! Vi ville også gerne have været til Halloween i Friheden, men pludselig var dagene sluppet op…Næste år! God weekend til jer:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare et dejligt billede af dig og Otto. Du ser så fin ud og han ser topnuttet ud. Kender godt det med højdeskrækken (og den generelle frygt for livets grusomheder) som åbenbart indfinder sig når man får børn og en hulens masse at miste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder til at I har haft en skøn tur. Dejligt at ham Otto kidder at prøve forlystelserne… det er vores bettemand slet ikke til (øv).
    Syntes også ligesom Karina, at det lille skræmsel i natdragt er temmelig creepy!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en skøn dag, både for store og små:-) Men det der billede med det lille skræmsel i natdragten…uhhha den er ikke rar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nåååå…. hvor ER det nogle skønne billeder.
    Specielt elsker jeg billedet med dig og Otto. De øjne han sætter op med på det billede, siger bare ALT 😉
    Og hvor ligner han Bo helt vildt, på det billede 🙂

    SVINGTUR fra Bedstemor.. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi var også derude igår og dte var bare den mest fantastiske dag længe. Og vi fik en plads på forrste række da Lille Nørd kom- ih, hvor var de et hit. Der er blevet snakket meget tivoli både igår aftes og idag. Knus Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen uden ende