Gæk, gæk, smask, smask (smagstest)

Den første fødselsdag; tanker, pynt og idéer

Nora’s første fødselsdag er lige om hjørnet. Især den første fødselsdag er noget ganske særligt, syntes jeg. Vi har lånt et sted hvor vi kan huse alle de nærmeste samtidigt, og jeg glæder mig meget til at fejre hende. Invitationerne er sendt ud, og de er pyntet med små balloner jeg har klippe-klistret (skal nok vise dem frem herinde inden længe).

Jeg har en ting for balloner, og har flere gange før forsøgt at finde ballongas uden held, men nu er det heldigvis lykkedes mig at finde det på nettet. Så til Nora’s fødselsdag er der ballontema, og jeg glæder mig så meget til at pynte op. Jeg har surfet lidt rundt på Pinterest efter inspiration, og er helt vild med idéen om et billede af Nora på selve dagen med balloner i hænderne. -Og helt vild med idéen om et “cake bash” som amerikanerne åbenbart kalder det; baby får en hel kage for sig selv, og så tager man billeder imens baby muntrer sig. Fint!

Det er forøvrigt på webshoppen Min Tema Fest at jeg har fundet ballongas, hvis andre af jer også er på jagt. Er der mon nogen af jer der har erfaring med ballongas? Efter at have surfet lidt rundt på deres side viser det sig at de også har rigtigt meget andet fint. Og skørt og mærkeligt, der er vidst lidt af det hele!

Alle billederne er fundet via Pinterest, og du skulle gerne kunne finde kilden til hvert enkelt ved at kigge i mit album her. Og nogle få billeder fra Otto’s første fødselsdag kan du se lige her. Nårh, han var lille og sød. Og rødhåret!

12 kommentarer

  • Har prøvet helium til hjemmebrug mange gange, det er super nemt og mægtig sjovt. Ballonerne holder længe, hvis man køber dem der er beregnet tl helium. Og de voksne synes også det er sjovt; så kan de nemlig tale som musene fra Askepot 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt! Jeg glæder mig 🙂 Det er sådan nogle færdige pakker med ballongas og balloner, så tror da bestemt det er de rigtige balloner der kommer med. Eller tænker du folie? Uh, ved ikke om jeg tør lege med stemmen, ha ha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh super billeder. Super ide med kagen. Jeg gjorde det til Alberte’s 1 år fødselsdag. Hun fik en cupcake pyntet specielt til hende – og hun havde en fest 🙂 Til amerikanernes forsvar vil jeg også bare sige at langt de fleste benytter sig af denne løsning og ikke en helt stor kage. Men det er jo de billeder man ser – for det sælger 🙂
    Glæder mig til at se din oppyntning – elsker også balloner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nemlig det, Otto havde også en fest med sin flødeskumsbolle på sin første fødselsdag. Det var så skægt at se, og Nora skal helt klart også have sådan en oplevelse. Og med barn nummer to er man jo meget mindre sukkerforskrækket, så hun må gerne få en lille kage 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Åh nej jeg er bare heller ikke fan af det med kagen. Undskyld på forhånd for småvred holdning. Det kommer selvfølgelig an på måden man gør det på.. Men jeg synes bare det er vanvittigt at lave en kage efter alle kunstens regler som koster en formue (og som kan brødføde en mindre landsby – eller alle ens gæster) og så lade et barn ødelægge den. Det er for mig det übermaterialistiske symbol på hvor vanvittige vi er blevet i vores trygge velfærdssamfund hvor de fleste børn får i hoved og røv. Men hvis det er en minilagkage, så okay da 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej nej, jeg ville heller aldrig lave en kæmpe, fancy kage som hun bare skulle smadre. Men en lille kage bare til hende kunne jeg godt finde på. Som jeg skrev til en anden, så lavede vi lidt det samme til Otto’s første fødselsdag, bare med en bolle og flødeskum. Han havde en fest 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg går udfra at det er helium du mener med ballongas? Vær forsigtige når I puster ballonerne op.Heliumballoner springer nemt, og der kan være ret meget “fart” på gasflasken/ventilen. Prøv om I kan trykke den forsigtigt ind, istedet for i bund. Men jeg har kun prøvet at puste op fra en rigtig gasflaske… Ved ikke om det er anderledes i små mængder til privat brug. God fornøjelse =)
    Hilsen Joyce

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er faktisk lidt usikker på om det er helt det samme som ren helium, i og med de ikke kalder det for helium?! Men tak for tippet, det vil jeg huske! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fine billeder. Jeg elsker idéen med kagen! Ingen babyer kan spise en hel kage alligevel, man laver jo bare en ‘mini-lagkage’. Det meste havner jo i hovedet og i håret, og den ene gang om året sker der vist ikke noget ved 😉 God fødselsdag til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fine inspirationsbilleder, du har fundet.
    Jeg synes dog det lyder lidt vanvittigt med den amerikanske idé med at give baby en hel kage selv …
    Rigtig god fødselsdagsfest, når I når dertil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak tak! Altså, en baby ville jo aldrig spise en hel kage selv, den ville primært blive smattet ud over det hele 😉 Men ja, en kæmpe kage er helt klart overkill. -Men giver bedre billeder 😉 Jeg ville selv lave det i en mindre version fx en cupcake. Til Otto’s første fødselsdag gjorde vi lidt det samme, her var det bare en fødselsdagsbolle jeg pyntede med flødeskum og et lys. Det kan du se via linket 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gæk, gæk, smask, smask (smagstest)