Små glimt fra vores nye hjem / Sneak peeks from our new home

Skovtur, forår og ny start / A walk, spring an a new beginning

Igår gik vi en lille tur i vores nye område, og endte i en lille bitte skov fyldt med mudder. Otto har fået nye gummistøvler og er vildt glad for dem. Han bliver heldigvis stadig meget glad for tøj og sko, håber det varer ved. Foråret er jo virkelig begyndt de sidste par dage, og det er så dejligt med solskin, blå himmel og spirende blomster og knopper.

I fredags begyndte Otto i børnehave, efter at have været hjemme med mig siden vi flyttede ud i det nye hus. Han har glædet sig meget, og det gik helt okay i fredags. Jeg var der i starten, og så var han der lidt alene og blev hentet inden middag. I dag er så den første dag hvor han er der alene, og vi er meget spændt på hvordan det går. Jeg var nede med ham kl. 9.00 og kl. 9.30 sagde jeg farvel da de skulle på skovtur. Nu skulle han gerne være faldet i søvn på sin madras, som jo er noget helt andet end krybben han er vant til fra vuggestuen. Nu venter jeg spændt på et opkald fra pædagogen, så vi ved om han er faldet i søvn og så skal blive der til han vågner og de får madpakker, eller om vi skal tage ned og hente ham nu. Det er stort sådan at starte i børnehave, som virkelig er noget andet end den lille trygge vuggestue…Men Otto er så klar, så det er nok mest mig og hans far der syntes det er lidt overvældende.

———————————————————————————————————————–

Yesterday we took a little walk in our new neighbourhood, and ended up in a muddy little forrest. Otto wore his new bright yellow rainboots, and he loves them. Springtime is here, and it’s lovely.

Today he’s in kindergarten, where he started friday. It’s a whole new world, but he’s so excited about it. I think it’s more overwhelming for me and his dad, than it is for him. He’s so ready!

10 kommentarer

  • Det er vist en ny start for mange ting lige for tiden. Det lyder jo som om at det går rigtig godt med at have flyttet og at indkøre Otto i børnehave. Dejligt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så lækre billeder.. Håber Otte bliver glad for børnehaven, sikke tiden flyver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    HVor er de gummistøvler bare fede 🙂
    Jeg kan godt forstå at I er spændt på hvordan han klare det i børnehaven. Det må være helt underligt ikke at have ham hele dagen, men også at han ikke er sammen med mor og far, men en masse ‘fremmede’.

    Hvis du har lyst, så har jeg en give away kørende i øjeblikket 🙂
    http://www.idasblog.dk/2013/03/vind-gavekort-til-goodhair-dk.html

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super dejlige billeder som altid – Ja det må være noget af en omvæltning, men dejligt at jeres lille mand tager det i stiv arm:-) Håber I nyder ugen og den nye tid:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukke billeder, som fanger de skønne forårfornemmelser rigtig godt! Og skønt at Otto også glæder sig over nye gummistøvler eller tøj:0) Sådan har Jeppe det også, og jeg nyder det SÅ meget:0) Al mulig pøj pøj med børnehavestart til den lille gut og dejlig uge til dig! Kh. Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlige forårsbilleder. Sikke en energi man får af solen :). Vores Ea startede også i børnehave i fredags. Hun er jo fra d. 21/3 ligesom Otto, hvilket jeg jeg synes er så sjovt, når jeg følger med i jeres liv. Tænk at de begge er født der ved 04 tiden på Skejby. Pudsigt. Ea var i børnehaven i 3 timer i fredags, en time med far, og to timer uden. I dag var hun der så kl 9 og blev ikke hentet før kl.15! Jeg synes, at det er så lang tid et helt nyt sted, men pædagogerne mente godt hun kunne klare det. De ville selvfølgelig ringe hvis hun blev ked af det, men det var gået så fint. Jeg synes, at det er helt vildt, at hun kan omstille sig så hurtigt. Vi havde rigtigt tænkt, at hun skulle have en lang indkøring, da min mand er på orlov med lillesøster, men det tyder ikke på det… heldigvis kan hun jo så få korte dage :). Fortsat god indkøring med Otto – det skal nok blive godt, selvom jeg jo stadig synes, at de er nogle bittesmå pjok. Kh Nina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Oskar har også lige fået et par knaldgule gummistøvler- dejlige forårsagtige:-)
    Jep!- det er stort at starte i børnehave- især for forældrene;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne forårs billeder Julia:-) Er ret vild med billedet af flyet på himlen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukke billeder – og flot med et strejf af gult 🙂
    Vildt det allerede er børnehavetid for Otto, kan slet ikke forestille mig Karla så stor…
    Ha en smuk dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små glimt fra vores nye hjem / Sneak peeks from our new home