Strik, garn og gode mennesker

Jeg strikker! Og ja, det har jeg jo gjort før…Et babytæppe, et halstørklæde til min mand og et halsrør til mig selv. Ret og vrang, ret og vrang. Og nå ja, strikkede faktisk også en babyvest da jeg ventede Nora, men den manglede lige nogle knapper og kom aldrig i brug. Vesten er det vildeste jeg hidtil har strikket, og spørger du en bare lidt erfaren strikker, er sådan én noget nær det nemmeste man kan kaste sig over. Jeg er bare gået kold i opskrifter hver gang jeg har forsøgt at læse en, og der er stadig så mange teknikker jeg slet ikke aner hvordan man skal udføre. Men nu skal det altså være!

Efter at have rådført mig på Instagram, blev jeg anbefalet at strikke Tusindfryds yndlings cardigan til børn. Og den er helt vildt fin, og ser for mig ikke spor nem ud, men jeg kastede mig alligevel over den. Først et besøg hos byens bedste garnbutik Yarnfreak, hvor jeg forsynede mig med engleuld og nye pinde. Jeg fik lidt start-hjælp da jeg ikke vidste hvad en drejet ret var, men ellers er det faktisk bare kørt derudaf. Jeg er ret stolt, og er blevet bidt! Det er virkelig afstressende at strikke, og jeg har fået blod på tanden nu. Trøjer til Otto og manden er allerede planlagt, ha ha.

Tør dog ikke kaste mig ud i næste skridt af opskriften (ærmer på strømpepinde. Gulp!) før endnu et besøg hos Yarnfreak, og lidt hjælp fra Sofie der er der om torsdagen. Og apropos hjælp, så er det bare så fedt at folk er så søde til at hjælpe hinanden. Folk i blog-og IG-land er så gode!