Tip en blogger!

Idag har jeg haft en flok dejlige kvinder på besøg, og vi startede dagen med en workshop på Cupcakefabrikken. Fordi de alle er bloggere, bestemte vi os for at lave lidt lir, og hver enkelt lavede derfor en cupcake i sin egen blogs ånd. Så nu udfordrer vi jer; tip en blogger! Kan du gætte, hvem der står bag hver enkelt af disse tolv cupcakes? For god ordens skyld skal det siges, at jeg er ikke selv repræsenteret. Den der gætter flest rigtige (gerne med link) vinder 5 poser krymmel fra Cupcakefabrikken. Go!

UPDATE: Vinderen er fundet, og den der først gættede alle rigtigt var Helene. Tillykke Helene, jeg sender dig lige en mail. Tak fordi I legede med, vi morede os kosteligt imens kommentarerne tikkede ind 🙂

Love and Hate

Jeg har lært en masse om Bloglands kvinder i disse dage. Blandt andet at en meget stor del hader bladselleri, og at rigtig mange har giraffen som sit yndlings zoodyr. Det er da lidt pudsigt. Her hjemme er vi glade for bladselleri, det er en grøntsag vi flittigt bruger. Ikke mindst når kæresten skal have yndlingsdrinken Bloody Mary. Giraffer har vi kun to af, og selvom Otto er meget glad for dyr, har giraffen aldrig været den der fangede ham mest. Er der egentlig nogen der ved hvordan en giraf siger?

Tak til alle der legede med på A til Z legen. Desværre har jeg ikke lige fået kommenteret alle steder, men jeg har læst alle dem jeg kunne finde, og nydt at få lidt mere kød på mennesket bag bloggen. Og moret mig over alle fællestrækkene!

Mig fra A til Z

Og sådan kan man lege så godt i photoshop….

Jeg nørder rundt på nettet, mens kæresten nørder computerspil. På min tur rundt i Blogland stødte jeg på en A til Z ovre hos Sherry, og jeg kastede mig over udfordringen at fortælle jer lidt flere random facts om mig selv. Dem får I her: 
A. Age: 28 (29 om en måneds tid, godt nok)
B. Bed size: 140×200
C. Chore that you hate: Vasketøj
D. Dogs: I min barndom en rødgylden cockerspaniel ved navn Line
E. Essential start to your day: Bleskift og tøj på Otto
F. Favorite color: Dueblå
G. Gold or Silver: Nok mest sølv, men også guld. Hvis vi taler smykker, altså
H. Height: 178 cm.
I. Instruments you play(ed): Desværre ingen, selvom jeg ville elske at spille cello. Eller bare et eller andet instrument
J. Job title: Selvstændig
K. Kids: Otto fra marts 2010
L. Live: Århus, min fødeby jeg vendte hjem til efter godt 10 år væk
M. Mother’s name: Lillienthal
N. Nicknames: Jules. Dog Julle som barn.
O. Overnight hospital stays: Som barn kom jeg på sygehus i Norge, da jeg bristede nogle blodkar i blæren, fordi jeg kastede mig i sneen for at stoppe mine ski.
P. Pet peeves: Kendte ikke udtrykket her, men kan forstå det er små irritationer. Jeg bliver frygteligt irriteret når folk parkerer deres bil ulovligt, så det generer andre. F.eks. der hvor jeg skal forbi med klapvognen. Så får jeg en stærk trang til at ridse hele den forpulede bil med siden af vognen. Det er endnu ikke sket, men jeg tør ikke love det forbliver sådan….
Q. Quote from a movie: Nobody puts Baby in a corner, var den første der poppede op. Ja, jeg har set Dirty Dancing ufatteligt mange gange. Har alle ikke det?
R. Right or left handed: Højrehåndet
S. Siblings: Tre meget yngre søskende. To brødre og en søster. Egentlig er de halve, men hvem tæller gener?
T. Time you wake up: Et sted mellem 7 og 9, alt afhængigt af Otto
U. Underwear: Om jeg bruger undertøj? Ja. Hvilket? Det holder jeg mellem mig og min kæreste
V. Vegetable you hate: Svampe. Undtagen rå champignon, men den skal for guds skyld forblive rå!
W. What makes you run late: Blogland, Pinterest, tv….

X. X-Rays you’ve had: Tænder og Hjerte
Y. Yummy food that you make: Jeg laver en mean Chicken Tikka Masala
Z. Zoo animal: Dem alle sammen. Jeg elsker dyr. Undtagen de klamme

Hermed sender jeg udfordringen videre til dem der vil tage den. Smid gerne et link i kommentarfeltet her, så jeg også kan se din A til Z. 

Godnat!

8 om Hausfrauen

De seneste dage har endnu en blogleg og pris floreret i Blogland. Og jeg er så heldig, at hele 2 fantastiske bloggere har tildelt mig prisen. Nemlig søde Marie Marolle, og dejlige Camille Hverdagshjem. Tusind tak I to, det gjorde mig rigtig glad.

1. Tak og link tilbage til den person, der tildelte mig prisen.
2. Del 8 ting om mig selv.
3. Give den videre til 8 bloggere, som jeg for nylig har fået bekendtskab til.
4. Kontakte de bloggere, og fortælle dem om deres priser.

Disse regler følger med, og som Camille også er inde på, så er der en smule kædebrev over det. Men men, en lille narcissist er der vel gemt i os alle, ellers ville vi nok ikke blogge. Og med en mini-narcissist i maven, lader man da ikke chancen for at fortælle hele 8 ting om sig selv gå forbi. Så here goes:

1: Jeg var en rigtig læsehest som barn. I en alder af 11-12 år, havde jeg f.eks slugt hele serien om Hulebjørnens klan.

2: Jeg hader champignon, og bare lugten af stegt svamp giver mig kvalme.

3: Jeg piller i mine neglebånd, og har frygteligt grimme hænder.

4: Jeg er født i den forkerte hårfarve. I virkeligheden er jeg jordbærblond, men jeg har farvet hår siden mine unge teenageår.

5: Jeg er 178 cm. høj og bruger str. 41 i sko.

6: Jeg har drømt om at svømme med delfiner siden jeg var barn. Den drøm mangler jeg stadig at opfylde.

7: Jeg har ofte lidt for mange jern i ilden.

8: Jeg vil egentlig gerne have en rengøringskone, men er bange for jeg ville rydde op før hun kom. Og det ville være ret dumt, ikke?

Nu skal jeg så sende legen videre til 8 nyopdagede blogge. Lige for tiden kommer jeg slet, slet ikke så meget rundt i Blogland som jeg gerne ville, så måske sniger der sig også nogle gamle kendinge med.

Hvorfor "The Vintage Hausfrau"?

(Billede fundet via Google)

Charlotte fra LilleLindell har tagget mig i en sød lille blogleg, som går ud på at høre hvorfor min blog hedder det den gør. Er der mon en særlig historie bag? Det syntes jeg er en rigtig god leg, for det er ganske ofte jeg tænker over, hvorfor mon folk har bestemt sig for lige præcis dét navn. Og jeg tænker også meget over, hvad bloggens navn mon betyder for populariteten og tiltrækningen af nye læsere. Jeg falder tit over nye blogs, ganske enkelt fordi navnet tiltaler mig, så noget må det jo betyde. Ikke?

Da jeg bestemte mig for at oprette en blog, tænkte jeg meget over navnet. Det skulle være noget der var mig, mine interesser og min stil. Navnet “The Vintage Hausfrau” var det første der kom til mig, men jeg skulle alligevel lige smage lidt på det. Ville folk mon forstå det, eller ville nogen tro jeg var en anti-feminist eller det der er værre? Jeg overvejede også “The Modern Hausfrau”, men det tiltalte mig ikke på samme måde, og jeg syntes ikke det beskrev det jeg ville med bloggen.

Jeg ville jo blogge om min hverdag, mine kreative sysler og min familie. Vintage og retro er en stor del af mit liv, og jeg har været indbidt loppe-fanatiker så længe jeg kan huske. Da jeg arbejdede som tøjdesigner var min inspiration oftest “gamle dage”, primært 1940-60’erne, og jeg har altid ment jeg er født i det forkerte årti. Jeg elsker at bage og lave mad, elsker at invitere gæster og gå og forberede op til besøg (det elsker jeg måske mere end selve besøget, vil min kæreste nok mene). Jeg ville helt enkelt have elsket at være Hausfrau, og stå klar med lune boller og kakao til børnene, og hjemmesko, pibe og en drink til far. Så derfor!

Jeg vil meget gerne høre historien bag navnene Apfelstrudel, Frk. Evigglad og Søhesten, hvis I vil lege med? -Og tak for tagget, Charlotte 🙂