Cupcakes, cupcakes, Mano, Kähler og flere cupcakes

I lørdags havde jeg en rigtigt hyggelig dag i Kählers flagskibsbutik Kähler & Friends her i Århus. De havde inviteret mig ind for at pynte cupcakes live i butikken og style det hele med deres farvelade-glade Mano stel.

Jeg nød at få fingrene i fondant, frosting og sprinkles igen. Det er længe siden sidst, og det var en fryd at få lov til at lege med idéer. De fineste cupcakes jeg fik lavet, selvom de også var de allermest simple, var uden tvivl de små frostingskyer med luftballoner (som er købt i Tiger).

Jeg arbejdede for første gang med færdiglavet fondant og overtræksmarcipan, noget som Odense Marcipan for nyligt har lanceret. Det var en fryd! Super nemt at arbejde med, og slet ikke så syntetisk i smagen som det jeg tidligere har smagt. De åbner egen webshop med hele sortimentet i uge 41, så hvis der skal leges med ungerne i efterårsferien er tippet hermed givet videre. Jeg sværger normalt til at lave det selv, men nogle gange skal det gå lidt stærkt og det kan være rart at kunne købe sig fra det. Især hvis man gerne vil have mange farver at lege med. Jeg vil også gerne lige give et shout-out til mine tidligere kollegaer bagetid.dk, de har et kæmpe sortiment og alt hvad hjertet begærer. Og så vil jeg da også lige benytte lejligheden til at minde jer om min bog, hvis I nu ikke har fået købt den endnu 😉

Der var rigtigt mange mennesker forbi, og der røg tæt på 250 smagsprøver i form af minicupcakes i løbet af de timer jeg var der. Tak til jer der kiggede forbi og gav jer til kende, det er så hyggeligt at få ansigt på jer der læser med!

Kbh T/R

Lørdag formiddag pakkede jeg min gamle weekendtaske, og blev fulgt til toget af Otto og kæresten. Otto syntes det var det mest spændende i hele verden, og tog det heldigvis meget pænt at det kun var mig der skulle med toget. Vi havde også forberedt ham godt på det. Jeg nød togturen med hækling og en ny fantastisk serie; Girls. Kan anbefales! Turen gik hjem til min dejlige veninde, og aftenen stod på hendes fødselsdagsfest. Chili con carne, nachos, øl, cigaretter, dans, quiz og søde mennesker. God aften! Lørdag hyggede vi med semi-tømmermænd, indtil jeg sidst på eftermiddagen begav mig mod sydhavnen og hjem til Asli. Hun bød Anne og jeg på super lækker aftensmad, og vi hyggede med hver sit garnprojekt mens snakken gik. Skøn aften! Søndag morgen måtte mine fødder repareres en smule, da jeg brugte weekenden på at gå mine nye pudderfarvede laksko til. Inden turen gik hjem til Århus igen, var jeg forbi Serenity Cupcakes med min veninde. Jeg har haft lidt kontakt med Mariam, og har glædet mig til at se hendes fine café. Det levede helt op til forventningerne, der er så hyggeligt. Og hendes cupcakes er to-die-for! Da jeg endelig var hjemme igen mandag eftermiddag, var det med savn til op over begge ører, så det var skønt at se mine drenge igen. Ude er rigtig godt, men hjemme er nu engang allerbedst.

I’ve been to Copenhagen this weekend, visiting friends, partying, crocheting and eating cupcakes. Also, I’ve broken in my new shoes, and ruined my feet. I’ve also missed my kid and boyfriend, so it was great to get back home ♡

Love, love, love

Idag er det Valentins dag. En dag mange elsker at hade, “for man kan jo vise sin kærlighed alle andre dage på året”. Og ja, selvfølgelig kan man det. Og det skal man da. Men jeg syntes nu egentlig at det er meget fint, med sådan en dag hvor man hylder kærligheden verden over. Sødt, faktisk. Og det behøver jo ikke at være med dyre gaver, blomster og chokolader man fejrer….

Sidste år bagte jeg disse cupcakes til min kæreste på Valentins dag. Jeg havde egentlig planer om at bage hans yndlingskage idag, men Otto er stadig meget sløj, så jeg bruger det meste af min tid ved siden af ham i sofaen. Det kræver han af mig. Kærlighedsfejringen må vente.

Tip en blogger!

Idag har jeg haft en flok dejlige kvinder på besøg, og vi startede dagen med en workshop på Cupcakefabrikken. Fordi de alle er bloggere, bestemte vi os for at lave lidt lir, og hver enkelt lavede derfor en cupcake i sin egen blogs ånd. Så nu udfordrer vi jer; tip en blogger! Kan du gætte, hvem der står bag hver enkelt af disse tolv cupcakes? For god ordens skyld skal det siges, at jeg er ikke selv repræsenteret. Den der gætter flest rigtige (gerne med link) vinder 5 poser krymmel fra Cupcakefabrikken. Go!

UPDATE: Vinderen er fundet, og den der først gættede alle rigtigt var Helene. Tillykke Helene, jeg sender dig lige en mail. Tak fordi I legede med, vi morede os kosteligt imens kommentarerne tikkede ind 🙂