En tirsdag aften i gode damers selskab med kagekamp på programmet lyder ikke dårligt, vel? Sådan en aften havde jeg sidste tirsdag, og det var simpelthen så hyggeligt!

Fødselsdagsbarnet pixizoo.dk havde inviteret en lille håndfuld lokale bloggere til en fødselsdagsfejring, og i bedste 1 års fødselsdags-stil skulle vi lave en lille lagkage. Det blev en konkurrence os imellem, og det var så skægt!

Har du egentligt hørt om “cake bash”? Det er en slags amerikansk tradition hvor børn får en hel kage til sin første fødselsdag, som de så får lov til at gå amok i imens man tager billeder. Der er mange rigtigt søde billeder at finde på nettet. Jeg har selv skrevet lidt om det før, det kan du se her. Pixizoo har også skrevet om det i deres online magasin, det kan du se her.  -Det er forøvrigt nogle ganske fine artikler om børn og udstyr m.m. der kommer i magasinet, det kan anbefales at læse med.

De søde værter for aftenen havde fundet et udvalg af deres sortiment frem, som de mente var passende gaver til den første fødselsdag. Her skulle vi så udpege hvilken ting vi syntes var den bedste gave. Vi var ret enige, også i at der var stor forskel på hvem giveren af gaven var. Mange var fx vilde med stolen fra KlipKlap, men vi var enige om at den nok mest var en gave fra de nære som fx bedsteforældre. Jeg syntes personligt selv at Duplo er en genial gave til den første fødselsdag (til de første mange, faktisk), og toget de havde med har jeg ikke set før, så det blev jeg ret vild med. Duplo er fedt fordi at det kan bruges i så mange år, og også gå i arv.

Jeg kendte ikke selv pixizoo i forvejen, men de er også kun 1 år gamle. Jeg er helt vildt imponeret over det massive udvalg af ALT i børneuniverset som de har. Alt fra udstyr til legetøj til interior. Det er fedt at kunne shoppe et sted hvor man kan få stort set alt. De kører ofte gode tilbud og konkurrencer, så det kan godt betale sig at følge med på Facebook.

Tusind tak for en rigtigt hyggelig aften pixizoo, og selvfølgelig også til mine “kollegaer”: Ann, Lou, Marina, Ida og Tenna ☺

Måske så du Go’Morgen Danmark forleden, hvor Mette Helena fra Retro Villa snakkede om at indrette sig med sine børns kunst? I så fald har du set hvor genial rammen her ovenover er, men derfor kan du nu alligevel godt læse og se med her.

Jeg har tidligere delt min begejstring for Ram’n ovre på Instagram, men nu vil jeg lige fortælle lidt mere. Det er et dansk par der står bag idé, design og produktion, og I ved jo at jeg har et særligt blødt punkt for den slags virksomheder. At de også tager lidt ansvar for miljøet ved at bruge genbrugsmaterialer og bæredygtigt træ giver kun ekstra plusser i min bog.

Rammen er virkelig genial! Den er super nem at have med at gøre, den kan drejes så den fungerer til både vandrette og lodrette tegninger, og den kan sluge ret mange stykker papir. Der er ingen tvivl om at det betyder noget for vores ældste, Otto på næsten 5 år, at hans tegninger kommer op med det samme. Rammen er lidt pebret, men der er tale om et danskt designet og produceret stykke håndværk, så jeg syntes den er prisen værd. En oplagt gave til forældre og bedsteforældre som sætter pris på de små kærlighedserklæringer der ligger bag sådan et lille kunstværk.

Jeg er så småt allerede ved at komme i julestemning, og ovre på Instagram kan jeg se at jeg bestemt ikke er den eneste. Vi er vidst mange der glæder os til at pakke julekasserne frem og gå all in på oppyntning, kreative sysler og julebag. Normalt plejer jeg at holde fast i at oppyntningen ikke sker før lige op til 1. advent, men jeg ved altså ikke om jeg kan vente så længe i år…Måske kan jeg holde trangen nede med at lave nogle julede sysler med børnene indtil da.

I collagen ovenfor er der billeder fra både julen 2012 i vores gamle lejlighed, og julen 2013 her i vores nye, ikke så nye længere, rækkehus. Vi ved endnu ikke helt om julen skal fejres hjemme hos os eller hjemme hos mine svigerforældre, men uanset hvor det bliver skal vi holde vores egen juletræstradition i hævd, og ud og finde vores eget i plantagen Topkær som vi gjorde her og her. Jeg glæder mig!

Hvornår sætter julestemningen ind hjemme hos jer?

Ps: Tusind tak for de mange kommentarer både her og der omkring mit indlæg om venskaber, fordomme og mere fra forleden. Jeg svarer på dem alle når jeg har tid til at fordybe mig i det ♡

Min mand overraskede mig uden lige i sidste uge. Jeg var ude på en gåtur med en veninde og vores barnevogne, da han skrev for at høre hvornår jeg kom hjem. Det syntes jeg var lidt mærkeligt, for helt ærligt, hvor travlt kunne han lige have med at få mig hjem en tirsdag formiddag?!

Da jeg så kom hjem stod der en virkelig smuk efterårsbuket på spisebordet. Jeg fik en krammer og søde ord med på vejen om at jeg er en god hustru og en god mor. Ord der virkelig varmede, da jeg kort forinden havde haft nogle lidt svære dage og ikke rigtigt følte at jeg rakte til på nogen områder. -Det er hårdt at være på barsel nogle gange!

Som om at buketten i sig selv ikke var nok, så siger han at der er mere. Noget han har arbejdet på et stykke tid, og som endelig var færdigt men alligevel ikke helt var blevet som han havde tænkt sig. Men nu kunne han ikke vente med at give mig det, så om jeg lige ville komme med ovenpå? Øh…ja!

Og oppe på kontoret stod den så; Illum Wikkelsø gyngestolen som jeg har ønsket mig brændende siden jeg var gravid med Otto. Gyngestolen som blev snuppet for øjnene af mig på et loppemarked og betalt med et par mønter. -En loppe-fadæse jeg aldrig helt har kunnet komme mig over siden (Altså, ikke lige præcis dén stol vel, men samme design…). Gyngestolen som jeg i sommers så i en carport i nærheden af mine svigerforældre, som lignede noget familien måske bare ville smide ud til storskrald, men som jeg, trods banken på døren, seddel i postkassen og en svigermor der holdte øje med om familien var hjemme, troede var gået tabt. Pindebrænde. Min mand havde nemlig sagt den var væk, en dag hvor han havde været forbi.

I virkeligheden havde han banket på, og familien havde været hjemme. Han havde fået en snak med kvinden i huset, som fortalte at den havde været i familien i mange år, men at den ikke blev brugt længere, og i øvrigt var den gammel og slidt. Min mand fortalte hvor glad jeg ville blive for den, og at han ville sætte den fint i stand. Og så fik han den! Han fik den simpelthen! Siden har han brugt tid på at slibe den ned, og sende den til en autolakerer så den kunne blive så god som ny. Og nu står den så her i vores stue, alt for blank i lakken, men simpelthen så smuk i sit design. Og lakken kan jo laves om. Engang.

Jeg er en meget heldig kvinde!