Der sker så meget…
….her på den anden side af skærmen. Den ene dag tager den anden, og pludseligt er der gået alt for mange dage siden jeg sidst fik skrevet noget her på bloggen.
Vores lille Nora er blevet stor, og startede i vuggestue 1 marts. Det er gået så fint, og hun er glad for at være der. Heldigvis! Jeg tror vi har været heldige lige at ramme det rigtigt tidspunkt hvor hun var klar til nye oplevelser og indtryk. Hun møg kedede sig ihvertfald herhjemme, og var ikke bleg for at gøre os andre opmærksom på det. Hun er en selvsikker lille dame, der bare kaster sig ind i legen med de andre børn og indtager rummet. Hun smiler i hele hovedet det meste af dagen, og når vi så kommer og henter hende bliver i oversåede med våde kys. Det er dejligt!’
Jeg har været til forskellige events i sidste uge, som jeg glæder mig til at skrive om. Men lige nu er tankerne andre steder, så det må vente lidt.
Otto fyldte 4 år i fredags, og er virkelig ved at være en stor dreng. Samtidigt med at han stadig er lille, så det kan være en svær balance at finde rundt i. Både for ham og os. Jeg lavede en monsterlagkage til ham, som han ønskede sig. Den fik vi samme aften, hvor min familie var her for at fejre ham. Otto havde en god dag!
Desværre kan jeg ikke helt sige det samme for os, for min mand måtte tage afsted om eftermiddagen, da vi desværre fik den meget sørgelige melding at hans morfar helt uventet var gået bort. Vi forstår det stadig ikke, og alle er selvfølgelig meget berørte. Det er svært at forstå at vi aldrig ser ham igen, og at vi ikke fik muligheden for at sige farvel….
God søndag derude, husk at kramme lidt ekstra!
Hvor er det trist for Jer, at I ikke nåede at sige farvel… I må holde godt fast i minderne. Livet er desværre så skrøbeligt.
Stort tillykke til Otto – dejligt han havde en god dag på trods…