Læskende Lemonade

Postkort fra sommerferien

postkort1 postkort2Vi har besøgt Økologiens Have i Odder. Herligt, herligt sted! Det kan anbefales, og er en af de jordnære og hyggelige aktiviteter der ikke koster alverden. Æselridning, halmballe-leg, forskellige bondegårdsdyr, masser af plantebede, blomster og bier. -Og en fin lille café.

postkort4postkort3 postkort5Vi har været på kærestur til Hamborg, bare min mand og jeg i 4 dage/3 nætter. Imens havde børnene en dejlig miniferie hos deres bedstemor og bedstefar. Hamborg var skøn, og jeg har en lille guide baseret på vores oplevelser i tankerne. Lidt a’la mine guides til Berlin #1 og #2. Så, more to come!

postkort9postkort6postkort8postkort7Vi er netop vendt hjem fra 4 dage i sommerhuset i Ebeltoft (mine svigerforældres som vi har brugt en del igennem årene). Grill og øl med venner, masser af afslapning, store is og en tur til stranden. Ungerne er vilde med at være der. Desværre var der alt for mange turister den dag vi begav os ind til selve byen, så vi vendte hurtigt hjem til sommerhusets trygge base igen. Så denne gang fik vi desværre ikke “vores” rådhus at se. Næste gang!

Nu skal vi lige lande lidt, vaske tøj og nusse en masse med Louis (vores fine kat) som er blevet passet på skift af min mor og søster herhjemme imens vi har været væk, og så byder næste uge på dage i Kjul ved Hirtshals. Så skal stakkels Louis igen have “fremmede” på besøg i vores hjem, hvor min far er så sød at passe ham. Det er dejligt med familie der gerne hjælper til med den slags! Jeg tror at vi skal i Zoologisk Have i Ålborg en af dagene, der har jeg ikke været siden jeg var barn. Der skulle være ret fantastisk. Har du været der?

6 kommentarer

  • Sikke en dejlig ferie og fine billeder. Vores ferie begynder først sådan rigtigt i morgen, og jeg glæder mig til alle de fine oplevelser der venter – store som små.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Vintage Hausfrau

      Tusind tak 🙂 Håber I er kommet godt ind i jeres ferie nu, forhåbentligt har I langt endnu og når at få lidt sol og varme med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihhh, I har simpelthen været i Den Økologiske Have? 😉

    Jeg kommer oprindeligt fra Odder, og haven er bare en fast bestanddel af det årlige familievisit i det jyske – vores søn på 5 år har været der med sin mormor de sidste 2 år og gerne flere gange i hver ferie! Han ELSKER bare det sted, og det er nemlig lige præcis skønt med et sted, der er helt nede på jorden og totalt low key 🙂

    Vi plejer at bo i sommerhus ved Saxild Strand, så vi både er tæt på familie og gamle veninder, men også kan være os selv lidt. Næste forår overvejer vi faktisk at finde et sommerhus i Ebeltoft i stedet – så er vi stadig tæt på Aarhus og får oplevet lidt nyt 😉 Jeg er kørt gennem Ebeltoft mange gange, da en veninde har boet der flere år, men aldrig opholdt mig i selve byen, så det er dejligt at høre, at Ebeltoft også er fin til småbørnsferie 🙂

    Conner✩s Nest…♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Vintage Hausfrau

      Ja, og hvor er der bare hyggeligt! Der kommer vi helt sikkert hen igen, dejligt sted 🙂 Ebeltoft er også skøn, især når der er strandvejr. der er lavvande et godt stykke ud, perfekt til at soppe i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Dejlige feriebilleder Julia, glæder mig til det bliver min tur til lidt ferieafslapning, som desværre først bliver i sep.
    Forsat rigtig god ferie og hils din kære mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • The Vintage Hausfrau

      Tusind tak Helena 🙂 Rigtig god ferie når du når dertil. Du er nok så heldig at du får sommervejret vi andre er blevet snydt for 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læskende Lemonade