I (heart) Dyrehaven

Stilhed…

…er ikke det der er mest af her på bloggen. Jeg skriver jo oftest mindst et indlæg dagligt, men igår var der helt stille. Jeg arbejder meget i disse dage, og har travlt med at nå 2 vigtige deadlines, og så lige alt det andet. Fra fredag til lørdag eftermiddag var jeg helt alene hjemme, og det var fedt at kunne fordybe mig 100% i mine projekter. Og ja, det hele handler om cupcakes i disse dage. Inden for et par dage annoncerer jeg de nye tiltag omkring mine workshops, og indbyder til reception i Cupcakefabrikken. Det glæder jeg mig til!

Desværre er Otto igen feberramt, på trods af at være på penicillin, så det sænker lige mit arbejdstempo en smule. Eller ret meget, for at være ærlig. Det er svært at få noget fra hånden, når man har en dreng der hele tiden vil være i ens favn. Helst helt under huden, hvis det stod til ham. Nogle med gode råd til hvordan man undgår alt det sygdom? Han får bio-strath dagligt, men det har vist ikke den store effekt. Åh, jeg troede ellers lige penicillinen var vores redning. De sidste 3 uger har han ikke været meget mere end 5-6 dage i vuggestue. Og ja ja, sådan er det at have små børn. Det hører vi hele tiden, men det kan man ligesom ikke bruge til så meget, når tingene hober sig op. Nå, men det skulle heller ikke være et brokkeindlæg, så jeg stopper her!

12 kommentarer

  • Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde Julia…nu kommer hende kloge Åge lige med et indput. Brug det som du vil.
    Som voksen bliver syg af at bringes ud af fatning, ud af normal svingning, ud hvor man skælver eller bliver hårdt ramt, der hvor man er bange for at miste eller miste terræn etc.
    Tænk på om det ikke er tilfældet med Otto også, det skulle da være mærkeligt om det ikke passer på børn også…kig 1-3 dage bagud og se hvad der “satte det i gang” af nogle af ovennævnte ting.

    Mine børn var stort set aldrig syge som små så jeg har ikke mange gode råd. Men den her regel holder på en eller anden måde hver gang.
    Brug det om du vil og kan.
    Måske bare til at tænke over.
    Jeg kan fortælle dig meget mere ved en anden lejlighed..(hvis du vil høre mere?)

    Kram og tanker
    Karen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved ikke lige hvad bio-strath er, men hjemme hos os drikker vi biotox når vi er syge, som er noget rød solhat halløj, og det hjælper bare hver gang.

    Kh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise H.S.

    Hej Julie, jeg kan anbefale zoneterapi til at få immunforsvaret op at køre igen – det er især godt, når han har fået pencillin. Jeg ved godt, at det kan lyder mærkeligt, men det har virkeligt hjulpet for os… Der er flere gode steder i Århus. Mange hilsener Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej hvor er det synd for Otto, ja og jer! Det er hårdt for jer alle 3 når lillemanden er syg!
    God bedring med ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg har da nogle råd på min blog mblmangel.blogspot.com – især til pencilin, som i sig selv kan blive et helvede.

    Jeg håber Otto snart får det bedre, hvis det kan hjælpe, så er der heldigvis ikke mange børn der er syge i de kommende måneder pga. det gode vejr. Men ja – her i hytten er August jo syg hele året rundt og ca. 2 gange om måneden i snit. Men i vinterhalvåret mellem 2 og 4 gange om måneden…

    Du er velkommen til at sms’e/ringe/maile hvis du får brug for råd – jeg kender efterhånden dem alle.

    Tanker fra Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Mine børn (på 3 og 1 år) har aldrig været på pencillin eller lignende, og de er sjældent syge. Jeg har en tiltro på, at det er fordi, deres kroppe får lov til at “arbejde” med sygdommene, og deres feber får lov at slå virussen ned selv uden forstyrrelser i form af fx pencillin. Ja, hippiemor er man – brug rådet som du vil;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, hvor er det strengt med alt den sygdom hos Jer. Æv. Jeg har ikke lige nogle super duper råd i ærmet, desværre. Men jeg håber at i alle tre snart er helt ovenpå igen! Og bliver der!

    Spændende med alle dine deadlines, Julia. Jeg glæder mig mega-meget til ses – og fejre dig og din Cupcakefabrik!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er hårdt når de små er syge. Har selv brugt biostrath til mine…. har desværre ikke andre gode råd. med tiden bliver imunforsvaret bedre, men det hjælper dig jo ikke her og nu…. God bedring og Kh Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor jeg føler med dig Julia…det er jo aldrig belejligt med syge børn (og ingen tvivl om at det er aller værst for de stakkels små), men det kommer som regel også når man har aller aller mindst tid eller overskud til det…og det er sku svært at planlægge sig ud af! Og det må da være endnu mere svært, når man er en ildsjæl som dig, hvor du selv står med alle opgaverne…

    Hmm jeg sender en god portion “gå væk sygdom og BLIV VÆK!!!” støv til dig og håber på bedring…og på at du når alle dine deadlines, men det gør du sikkert:-)

    Kh. Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, de små basser altså. Jeg spurgte engang min sundhedsplejerske om det samme fordi vores pige var syg HELE tiden, og hun (sp’en) smilte bare overbærende, og fortalte at det er ganske normalt, at småbørn er syge i snit hver 3. uge. Hver 3. uge! P-I-S-O-G-L-O-R-T tænkte jeg bare! Det værste er, at jeg næsten synes det holder stik. Hvis der er gået en måned uden sygdom, går vi nærmest bare og venter. Lige nu er det ved at være længe siden sidste omgang sygdom, og vi forældre læser begge til eksamen. Mon hun kan vente med feber og klynk? Bare lige en måned mere?? Please?? 7-9-13!!
    God bedring med ham!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Jeg ville ønske jeg kunne komme med et super forslag der kunne hjælpe, men det kan jeg desværre ikke. I stedet kan jeg fortælle, at vi sidste år var igennem en lang og hård periode med sygdom (min dreng startede i institution jan 2010) og i midten af maj var den sidste omgang pencillin indtaget. Jeg håber for bedre tider for Otto og at der sidder en med et godt råd.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I (heart) Dyrehaven