At være født i den forkerte hårfarve (+ give away -VINDER FUNDET!)

Første gang jeg fik farvet hår var jeg 12 år gammel. -Og bare rolig, det var altså bare en skyllefarve. Men den var skrig-orange. Mit eget jordbærblonde hår var begyndt at blive mere og mere kobberfarvet, og jeg ville så gerne prøve at være en gulerodstop. Jeg elskede det! Derfra var der nærmest ingen vej tilbage, og jeg har stort set ikke set min egen hårfarve siden, andet end de få centimeters udvoksning der kommer nu og da. Jeg har nok været 14 år da jeg fik det farvet mørkt første gang, og selvom jeg har været omkring det rødlige og flere nuancer af brunt siden, er det den mørkebrune jeg føler mig mest hjemme i. Min egen lyse jordbærhjelm føles bare ikke rigtig for mig. Jeg er født med den forkerte hårfarve, helt enkelt.

Jeg har været et utal af forskellige hårfarver og mærker igennem, da jeg farver min bund hjemme. Havde jeg råd ville jeg elske at få det gjort hos frisøren, men når det som minimum skal gøres hver 6 uge for at jeg ikke ligner en der er ved at tabe håret (dét ligner det altså bare når man har lyse udvoksninger i et mørkt hår. Ikke pænt!), så er det simpelthen for dyr en fornøjelse. Så hurra for hjemmefarver, som jeg heldigvis aldrig har haft problemer med. Det er så nemt at farve selv! Derfor faldt det mig også meget naturligt at takke ja til at skrive om hjemmefarvning for L’Oréal.

e-bog

Lahme kommunikation og Garnier Olia fra L’Oréal har i samarbejde skrevet en e-bog fyldt med tips og tanker om hårfarvning og hvorfor håret er så vigtigt for de fleste af os. Den har jeg fået lov til at dele, og du kan se den ved at klikke på linket under billedet her.

Jeg har også testet L’Oréals Garnier Olia hårfarve, og jeg syntes den virker rigtigt god. Jeg kan mærke på mit hår at det er blevet fugtet, og det har været meget nemmere at rede ud end det plejer at være lige efter en farvning. Det eneste lille minus jeg har til den, er at flasken ikke er særligt god at holde på når man selv skal fordele farven i sit hår. Jeg har ikke så meget fidus til designoplevelsen når det kommer til den slags, det skal bare være nemt og virke. Men selve hårfarven er flot, og holder indtil videre rigtig godt. Jeg brugte nuancen “4.0 Mørkebrun”.

Du kan også få lov til at teste Garnier Olia, og selvfølgelig selv vælge den farve du gerne vil prøve. -Det skal ikke være mørkt som mit, ha ha.

Faktisk er det mere end bare hårfarven du får lov til at teste, hvis du vinder denne give away. For udover to æsker med hårfarve får du også en række plejeprodukter fra Garnier, som du kan se på billedet ovenfor her. Alt sammen godter til farvet hår. For at deltage skal du blot skrive en kommentar til indlægget her senest på lørdag d. 31/1 kl. 24.00. Fortæl mig lige hvilken hårfarve du har naturligt, og hvilken du farver til. Det er altid sjovt at høre om andres “forkerte” hårfarver!

EDIT: Vinderen er fundet ved hjælp af random.org som jeg plejer. Denne gang landede den på nr. 25 og her gemte denne kommentar sig:


Stort tillykke Lis, jeg sender dig en mail. Gad vide hvilken farve du mon farver til? -Tak til jer der deltog, og fortalte hvilke farver I farver til og hvilke farver der gemmer sig under. Det lyder som om at de brune nuancer er meget populære. Jeg troede faktisk det var de lyse, men jeres kommentarer fik mig til at tænke lidt over det. Sjovt!

Indlægget er udgivet i samarbejde med L’Oréal, men ord og meninger er mine egne!

Lækre hagesmække og lidt snak

Der går totalt julekalender i den på bloggen i disse dage, for jeg når desværre ikke at skrive indlæg om de ting jeg ellers går og laver for tiden. Det kan du følge med i på Instagram, et medie der er lidt hurtigere og mere nu-og-her end bloggen og derfor meget nemmere at opdatere hele tiden. Jeg kommer dog stærkt igen på bloggen efter nytår, så håber stadig I vil følge med. -Og så håber jeg at I sætter pris på mine konkurrencer, for jeg har arrangeret dem alle for at glæde jer der læser med. Det er jeg nemlig SÅ glad og taknemmelig for at I vil!

Smukke hagesmække fra et mærke jeg er svært begejstret for!

CamCam laver de lækreste tekstiler til børn (og lidt til voksne/hjemmet) i de fineste mønstre. Og der er tænkt over både detaljer og produktion, hvilket betyder meget for mig. Mønstret “Blue Wave” (den midterste hagesmæk) er mit absolutte favoritmønster fra CamCam, jeg syntes det er SÅ fint! Jeg kan også rigtigt godt lide, at det de laver ikke er så kønsbestemt som det er hos langt de fleste producenter af ting til børn. Mere kønsneutralt på markedet, tak. Men det er en helt anden historie, ha ha.

Kender du ikke CamCam så syntes jeg du skal kigge forbi deres univers. De tager nogle virkelig fine produktbilleder som emmer af stemning. Meget inspirerende!

OBS: Dette indlæg har været en give away, men efter vinderen er trukket har jeg redigeret den del ud af teksten. Kommentarerne afslører dog konkurrence-elementet der var med, ha ha.

Præmien er sponsoreret af  CamCam. Ord og meninger er mine egne.

Lykken er Chokolade

Den her bog har jeg savlet over lige siden den udkom, men jeg har endnu til gode selv at bladre i den. Men jeg ved bare at den er god, for jeg får dagligt godt gang i mundvandet på begge forfatteres instagram kontoer. Maja og Anne er chokoladens mestre, ingen tvivl om det!

Jeg er helt sikker på at der er masser af lækre opskrifter der egner sig til alle tider på året i bogen, og glæder mig til at tilføje den til min kogebogs-samling. Jeg har bagt flere ting fra Maja’s blog før, og det har bare været suverænt hver gang. Lykken ér bare chokolade, ikke?!

OBS: Dette indlæg har været en give away, men efter vinderen er trukket har jeg redigeret den del ud af teksten. Kommentarerne afslører dog konkurrence-elementet der var med, ha ha.

Præmien er sponsoreret af  Politikens Forlag. Ord og meninger er mine egne.

DIY – 24 fantastiske juleidéer med dine egne børn

En lille anbefaling af bogen “DIY – 24 fantastiske juleidéer med dine egne personlige foto” i disse juletider. Bogen, som er skrevet af Sif Meincke, er fyldt med søde, kreative idéer til ting man kan lave selv, også sammen med sine børn. Mange af tingene er også gode julegaver fra børnene til familiens øvrige medlemmer.

Her lidt mere info fra bogen: Ingen jul uden hygge, varme, søde sager og hjemmegjorte gaver og pynt. DIY – Do it yourself – 24 fantastiske juleidéer med dine egne foto, vil med sikkerhed blive din nye yndlingsjulebog år efter år. Bogen indeholder idéer til krea-hygge til både børn og voksne.

Lav fx en sæbe med dit eget personlige fotografi i, omdan din kæreste til en sprællenisse, byg det kæreste valnøddeskibe med fotosejl, lav smukke julelys og meget, meget mere. Lige til at gå til.

OBS: Dette indlæg har været en give away, men efter vinderen er trukket har jeg redigeret den del ud af teksten. Kommentarerne afslører dog konkurrence-elementet der var med, ha ha.


Præmien er sponsoreret af  Sif Meincke. Ord og meninger er mine egne.

Danish Art Prints – ART VERSUS DESIGN

Hvis du rører dig ovre på Instagram så er du helt sikkert stødt på bogen her; Danish Art Prints – Art Versus Design lavet af design studiet WhatWeDo. Det er en super lækker coffee table book som indbyder til at blive bladret i, og byder på en masse lækre billeder og endnu mere inspiration. Jeg er så imponeret!

Kort om bogen: Danish Art Prints – Art Versus Design er et 200 siders kompendium som indeholder interviews og eksempler på arbejder fra 66 danske art printers. Bogen er skrevet på engelsk og trykt i Danmark. Temaet ‘art versus design’ bliver diskuteret igennem hele bogen. Både i interviewsne med kunstnerne og i de to forord og 3 kommentarer skrevet af personligheder fra den danske kunst og design scene.”

Jeg kender et par stykker af dem der er repræsenterede i bogen, og jeg tror at den vil blive et vigtigt opslagsværk over grafisk kunst i vores tid om mange år. Den bliver en klassiker!

OBS: Dette indlæg har været en give away, men efter vinderen er trukket har jeg redigeret den del ud af teksten. Kommentarerne afslører dog konkurrence-elementet der var med, ha ha.

Præmien er sponsoreret af WhatWeDo. Ord og meninger er mine egne.