Vafler og køkkengrej

Julens mange markeder

Billeder jeg tog på nogle af de julemarkeder jeg besøgte sidste år

Ja ja, jeg ved godt at mange mener det stadig er for tidligt at begynde at snakke, tænke og planlægge jul, men jeg ved også at rigtigt mange i smug allerede er kommet i julestemning. Jeg er ihvertfald!

Og hvis man som jeg elsker at gå på julemarkeder hvor udstillerne er unge upcoming kunstnere, spirende designere og små brands, så er det en rigtig god idé at danne sig et overblik over hvor det sker og hvornår allerede nu. Desværre sker rigtigt meget af det bedste i København, hvilket er lidt træls for os jyder, men det kan jo være en god grund til at besøge en veninde, moster eller lignende. Jeg har undersøgt årets udbud lidt, og her kommer der info om hvor der afholdes spændende julemarkeder jeg selv ville ønske jeg kunne besøge i år:

24 november, Designskolens julemarked, Philip de Langes Allé 10, Kbh. -Her kan du købe lækkert, nyt design fra bl.a. skolens elever og Maya Bille aka Nunabee.
30 nov.-1. december, Designcellerne i Fængslet i Horsens. -Her finder du lækkerier fra dygtige håndværkere og designere.
30 nov.-2 december: Sanseligt julemarked i Viktoria Factories, Vesterbrogade 24B kld, Kbh. -Her finder du lækkert porcelæn, smuk grafik og ikke mindst Lucky Boy Sundays fine sager.
1-2 december, Designskolen Kolding, Aagade 10. -Her kan du købe lækre sager fra elevernes hænder.

1-2 december, Kødbyen, Slagterhusgade 44, 1 tv, Kbh. -Her finder du bl.a. Meyer Lavigne‘s smukke sager, men også meget andet.
1-2 december, Julemarked i Roskilde. -Her er der mange mindre udstillere, og fx Lis og Puk har en stand med egne designede lækkerier.
1-2 december, Det nye designerjulemarked, H.C. Ørstedsvej 18, baghuset, Kbh. -Også her deltager Nunabee og mange flere spændende designere.

8 december, Julekaos-marked, Eskildsgade 23, Kbh -Her holder Finnsdottir lagersalg!! Derudover er der andre fine sager fra værkstedsfællesskabet Kim Vild.

8-9 december, Arkitektskolen i Århus, Nørreport 20. -Her finder du både elevernes og andre kunsthåndværkeres lækre ting og sager.
15 nov.-22 december, Kongensgade 34, Odense. Pop Up Shop af Kunstfabrikken. -Her finder du en masse mindre designere og kunsthåndværkeres ting og sager.

Der er garanteret mange flere, og har du et bud på andre lækre markeder i samme ånd må du endelig skrive det i kommentarfeltet! Håber nogle har fået lyst til at besøge nogen (eller alle!?) af disse spændende markeder. Måske vi støder på hinanden i vrimlen. Glædelig juleshopping!

UPDATE: Husk at kigge kommentarerne igennem, for der er også rigtigt gode bud på julemarkeder jeg ikke kendte til. Tak for dem, og kom endelig med flere!

44 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vafler og køkkengrej