SCREW YOU! -give away

Kan du huske mit indlæg med fotospam fra Finders Keepers markedet i Århus? Jeg lovede at jeg ville arbejde lidt for at få et par give aways på bloggen, med produkter fra nogle af de designere jeg selv syntes virkelig godt om. Jeg har nogle stykker i støbeskeen, og det er med stor glæde at jeg nu kan præsentere jer for designeren Charlotte Cort Koppel og hendes brand CCK Jewellery.

Hun har lavet en kollektion hun kalder SCREW YOU, og jeg er vild med det hele. Jeg syntes det er sjovt at forfine og lave smykker af noget man normalt ikke tillægger særlig stor design-værdi, og Charlotte er sluppet virkelig godt afsted med det. Kollektionen består af mange fine dele, og især signetringen er på min ønskeliste, den er helt vildt fed!

I denne give away kan du vinde et valgfrit design fra hele SCREW YOU kollektionen, så kig forbi den her og skriv i en kommentar hvilket smykke du ville vælge hvis du bliver den heldige vinder. Du må også meget gerne klikke forbi CCK Jewellery på Facebook og klikke “syntes godt om”.

Du kan deltage én gang inden fredag d. 29 november kl. 24.00, og så finder jeg en vinder lørdag. Vær sød kun at skrive en enkelt kommentar, samt at huske dit navn og mailadresse hvis du kommenterer anonymt. Tak. Og held og lykke!

Kys til….

….kommentar nr. 46, som er hende her. Stort tillykke Karin! Hvis du sender mig din adresse, så sørger jeg for at LilahV får sendt en morsehalskæde med et kys din vej.

Tusind tak til alle jer der deltog! Husk at der er 20% rabat at hente på køb over 100$ med koden “KYS20” på LilahV-shoppen lige her. -Og kys-kæden er kommet online, den finder du her.

Fotospam fra Finders Keepers Århus

Jeg tilbragte nogle dejlige, inspirerende og hyggelige timer i Godsbanens Rå Hal i dag. Der var Finders Keepers marked, og jeg har glædet mig længe. Kl. 10.30 stillede Lisbeth, Baby Nora og jeg os i kø, og kl. 11.00 blev vi lukket ind i den smukke hal (og fik en goodiebag. Yay!). Heldigvis var der ikke nær så mange mennesker i dag, som jeg kunne se på de forskellige sociale medier at der var i går. Vi havde fin plads og ro til at nærstudere alle boderne, inden det begyndte at blive lidt trangt. Og hold nu op der var meget fint!

Jeg vil ikke komme ind på hvem alle dem der har ting her på billederne er, men hvis ikke jeg havde semi-købestop, så havde jeg handlet fra virkelig, virkelig mange stande. Fede, lækre, særlige ting. Heldigvis har de fleste webshops og sådan, så jeg kan finde tingene når der er penge på kontoen igen. Eller måske til en give away eller tre på bloggen. Måske er vi heldige? Jeg vil ihvertfald arbejde for det!

Da Lisbeth smuttede hjem til mand og børn, spiste jeg frokost sammen med Mette, og senere drak jeg kaffe sammen med Anne. Det har virkelig været en dejlig dag, og Finders Keepers levede op til alle mine forventninger. Jeg håber de er kommet til byen for at blive, og glæder mig allerede til næste gang. Jeg er helt høj oven på alt det smukke jeg har set i dag. Tak!

Den smukkeste halskæde nogensinde / The most beautiful necklace ever

I dag fandt jeg en pakke i postkassen. Den er sendt hele den lange vej fra Californien, og jeg har ventet meget spændt på den. Indeni lå den fineste lille æske, og et kort med en personlig hilsen fra  designeren. I æsken lå den smukkeste halskæde jeg nogensinde har set. Virkelig! Den er sådan helt fin, tynd og delikat. -Og den har den perfekte længde til mig. Foruden min forlovelsesring er den uden tvivl det smukkeste smykke jeg nogensinde har ejet.

Designeren hedder Amanda, og driver etsy-shoppen LilahV. Her sælger hun smykker der produceres i et begrænset oplag, så man kan være sikker på at der ikke findes mange af den samme rundt om i verden. Glasperlerne hun bruger er hun på magisk vis faldet over, og de er ganske særlige. De er nemlig designede og håndlavede af en europæisk designer fra 1940’erne til 1960’erne, men i 60’erne forsvandt både designer og perler, indtil Amanda var så heldig at falde over hele lageret. Hver enkelt glasperle er håndlavet, og håndmalet med et lag platin og et lag 24 karats guld. Amanda samler perlerne til nye fantastiske smykker. Se alle hendes designs og læs mere om LilahV her.

Hvis du, som jeg, er faldet pladask for de smukke LilahV-smykker, så følg med på bloggen. Amanda har nemlig sagt ja til at udlodde et gavekort på 50 dollars til etsy-shoppen, så inden længe skyder jeg en give away igang.

———————————————————————————————————————–

Today I found a package in our mailbox. It was sent all the way from California, and I’ve been waiting for it with excitement. Inside was the prettiest little box, and a handwritten card with a nice greeting from the designer. In the box was the most beautiful necklace I’ve ever seen. Really! It is so very pretty, thin and delicate. And it has the perfect length for me. In addition to my engagement ring it is without a doubt the most beautiful piece of jewelry I’ve ever owned.

The designer is called Amanda, and runs the etsy shop LilahV. Here she sells jewelry produced in a limited edition, so you can be sure that there aren’t many of the same pieces being worn around the world. The beautiful glassbeads she uses she magically stumbled upon, and they are exceptional. They were designed and handmade by a European designer from the 1940s to the 1960s, but in the 60s both designer and beads disappeared, until Amanda was fortunate to get her hands on the collection. Each glassbead is handmade and handpainted with a layer of platinum and a layer of 24 carat gold. Amanda uses the beads to create new amazing jewelry. See all her designs and read more about LilahV here.

If you’ve fallen in love with the beautiful LilahV jewelry like I have, keep an eye out on the blog. Amanda has agreed to distribute a voucher for $ 50 to her etsy shop to one lucky reader, so I’ll be launching a give away very soon.

Colour Spot

Jeg var så heldig at få en flot, flot pengegave af min farmor og farfar, da jeg fejrede udgivelsen af min bog. Jeg har købt daisy-ørestikkerne jeg ønskede mig og bestilt en matchende ring, og derudover blev der også råd til nogle smukke øreringe jeg faldt pladask for, da jeg så dem første gang hos Designer Zoo. De hedder Colour Spot og er fra Mette Scherning. Er de ikke fine?