Den forglemte julepynt

Endnu mere konfekt (og en slags opskrift)



#1: Den hjemmelavede rå marcipan
#2: Ingefærskugler med mørk chokolade, hjerte og glimmer
#3: Nougat/marcipanbidder med mørk chokolade, snefnug og glimmer
#4: Marcipan/lakridskugler med hvid chokolade og rålakridspulver-drys
#5: Marcipan/skovbærkugler med hvid chokolade og nonpareils
#6: Marcipan/nougatroulade med mørk chokolade, julet sukkerpynt og glimmer

Så blev jeg færdig med konfekten for i år, og nu må vi se om den rækker til alle 4 juledage. Det tror jeg aldrig den gør, men ender alligevel altid med rester….Hmm.

Nå, men flere har efterspurgt en opskrift på min hjemmelavede marcipan. Jeg tog jo udgangspunkt i Louisa Lorang’s opskrift, men brugte mandelmel med skal, som jeg havde i køkkenskabet. Så kogte jeg en sukkerlage af 1,5 dl. vand og 1,5 dl. sukker, som jeg smagssatte med ca. 2 tsk. vaniljesukker. Efter ca. en times simren, var sukkerlagen som en tynd sirup, og jeg blandede så lagen i mandelmelet lidt efter lidt, mens jeg piskede med min elpisker. Jeg brugte ca. 700 g. mandelmel, og der var nok ca. 1,5 dl. sukkerlage. Da det begyndte at have marcipankonsistens, rullede jeg det ud til 2 aflange pølser, som jeg svøbte i film, og lagde på køl. Et par timer senere var marcipanen helt fast, og den smager forrygende! 

FYI: Det er måske ikke supernemt at skaffe mandelmel herhjemme, så til en anden gang køber jeg mandler, og blender dem helt fint. Jeg kan godt lide at marcipanen får en mørk farve, og bliver lidt mere rustik pga. skallen, så den vil jeg lade sidde på. Og et tip; hvis du er i tyskland, så køb mandler og mandelmel med hjem. Det er meget billigere end herhjemme.

3 kommentarer

  • Ja, mandelmel er MEGET billigere i Tyskland end i DK, men jeg har fået et tip om at de nogle gange har billig mandelmel på Bazar Fyn (hvad der svarer til Bazar Vest) … Så det er værd at tjekke ud!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøøøj, det lyder lækkert og jeg har en del mandelmel i skabet jeg ikke lige ved hvad jeg skal bruge til, eller retter, nu ved jeg det;))

    Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må erkende, at du gør lidt mere ud af dit konfekt end jeg. Måske jeg kan nå at lave en ny ration og afprøve dine opskrifter inden jul. Jeg tror det nok 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den forglemte julepynt